Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Arrow - sæson 6 (929 min.) Købefilm / Warner / DC
Anmeldt 10/1 2019, 20:33 af Teddy Tofte

Arrow kan man ikke skyde en hvid pil efter


Arrow kan man ikke skyde en hvid pil efter

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er tv-seriens tidsalder. Der er så mange gode historier at følge med i via så mange tv-kanaler og streamingtjenester.

Problemet er bare at man kun har så megen tid og økonomi tilovers, og hvad angår superhelteserien Arrow, så kan undertegnede ikke helt droppe serien. Den er interessant nok til, at jeg følger med, hver gang der udkommer en ny sæson – men det er lige på spidsen, at jeg næsten altid dropper den. Arrow er den slags serier, som passer bedst at bingewatche, i stedet for at se et nyt afsnit hver uge.

Sjette sæson begynder, kort tid efter Green Arrow og hans superhelteteam bliver fanget på øen Lian Yu. Det betyder, at Oliver Queen (Stephen Amell) både skal jonglere med sit faderskab, borgermesterskabet i Star City og hans natlige udskejelser som selvtægtsmand. Den største udfordring til hele denne sæson var i de afsnit, hvor Oliver forsøger at udvandre fra sin rolle som Green Arrow, imens John Diggle (David Ramsey) overtager kostumet i en rum tid. Det var faktisk underholdende at se, hvordan holdet blev nødt til at se sig selv i andre mønstre.

I birollerne ser vi Black Canary (Juliana Harkavy), Wild Dog (Rick Gonzalez) og Mr. Terrific (Echo Kellum), som helt overraskende begynder at blive uenige med holdets leder, Green Arrow. Men folk, som følger med i serien, vil naturligvis hoppe på samme side som den fyr, de har fulgt lige siden dag ét, og det er derfor en underlig kreativ beslutning at indføre i serien. Det kan kun ende med at dele fanskaren op i to, og serieskaberne tager for givet, at folk ikke opgiver midt i sæsonen, hvis de ikke kan lide, hvad der sker på skærmen. Undertegnede blev også træt af at høre karakterne tale dårligt om Oliver, på trods af han måske tager fejl på nogle punkter.

Noget andet som ikke helt fangede i denne sæson, var de to nye skurke, Cayden James (Michael Emerson) og Ricardo Diaz (Kirk Acevedo). Problemet er, at de skal konkurrere med hovednavne som Deathstroke og Ra’s al Ghul (sæson to og tre), men i en serie hvor superhelten ikke har kræfter og bruger bue og pil, er det vel ikke så slemt, at han fra tid og anden skal kæmpe mod en superhacker og en mafiaboss. Derudover, da Diaz overtager rampelyset, viser det sig, at han er én af de mere beregnende og farlige modstandere, som Oliver og hans hold nogensinde har mødt.

Én ting som de fleste nok kan blive enige om er, at Arrow-universets såkaldte ”crossover” begivenhed med Supergirl, The Flash og Legends of Tomorrow var fantastisk. 4 afsnit fra hver serie, som blev døbt Crisis on Earth X, virker som en slags miniserie, hvor heltene bliver nødt til at danne et makkerskab for at nedkæmpe deres dobbeltgængere fra en parallel dimension, hvor de tilsyneladende er blevet nazister.

Hvis man skal se på hele sjette sæson, må jeg sige, at det er en værdig tilføjelse til den overordnede serie. Den når ikke samme højde som den forrige sæson, men det er heller ikke helt ned ad bakke. Desuden er ”crossover”-afsnittene med til at holde interessen ved lige i en periode, hvor sæsonen ellers plejer at halte.


2364
Forrige anmeldelse
« Creed II «
Næste anmeldelse
» Ant Man and the Wasp »


Filmanmeldelser