Det må efterhånden være gået op for de fleste filminteresserede, at der sker noget i Vejle for tiden. Det startede med Idéfabrikken for nogle år siden. Nu er det blevet til en lokal forening med navnet Filmforbindelsen Vejle. Foreningen er et nonprofit-foretagende, der ’har til formål at stimulere, styrke og udbrede filmproduktion i Vejle og udgøre et samlingspunkt for såvel udøvende filmskabere som for personer med interesse for filmmiljøet i Vejle’. Foreningen er den konstitutionelle konsolidering af, at Vejle vil noget med film, og Mads Erichsens kortfilm ”Heksen” er den visuelle bekræftelse af, at der sker noget rigtig spændende i Vejle for tiden. Filmen har premiere i dag i Lido Biograferne i Vejle.

Filmens udspringspunkt er de to drenge David og Jonathan, der skyder med luftgevær i en skov. En mystisk kvinde løber forbi, og som de to knægte, de er, skyder de til mål efter hende. Da hun vender sig om med et bestialsk skrig, løber drengene hjem til deres far med beskeden om, at der er en heks i skoven. Den fåmælte far, der hugger brænde, vender sig blot om og stikker Jonathan, den største af drengene, en på kassen. Da kvinden fra skoven senere viser sig at gemme sig i deres lade, er gode råd dyre for de to drenge, der indser, at hverken kvinden eller deres far er, som de først troede.

”Heksen” er Mads Erichsens fjerde kortfilm. Den to år gamle ”Nemesis” var den meget lovende debut, men det er tydeligt, at både Erichsen og Vejle-folkene her er blevet bedre. De småproblemer, der var i ”Nemesis” er løst i ”Heksen”, og især Anders Lindveds cinematografi sammen med Martin Anthon Sørensens klipning har skærpet filmen, så den fremstår ret overbevisende. Selve fortællingen er i sig selv rørende, men stilmæssigt viser ”Heksen”, at talentmassen i Vejle er stor. Stefan Kjær Olsens ”Blodbrødre” (2013) var gennembruddet, men det virker til, at filmen for tiden virkelig flytter sig i Vejle. ”Heksen” er i modsætning til flere af de øvrige kortfilm meget afrundet, hvilket i sig selv er dens fine styrke. Den har en moralsk (måske lidt for moralsk) pointe, men den er gemt godt i en fin visuel stil og en fortælling om knægte, der kan sige fra, når de skal.

Et af de steder, hvor indiefilm ofte afslører sig som det, de jo er: low-budget, er på lydsiden. Men lyddesignet i ”Heksen” sammen med Claus Gahrns score er ret overbevisende. Castet er også fint. De to drenge spilles af to debutanter, mens denne films scoop er den etablerede skuespiller Kristian Holm Joensen i rollen som deres far. I den danske indiefilm er det efterhånden ved at være helt almindeligt, at en større dansk skuespiller medvirker som gæsteoptrædende. Sådan har det nærmest været siden dansk indies fødsel, men det er blevet nærmest selvskrevet, at et kendt ansigt hæver filmens niveau – også pr-mæssigt, fordi filmen derved har en kendis at lancere filmen gennem. Joensen gør det pligtskyldigt fint i ”Heksen”.

Det er faktisk svært at finde mislykkede aspekter eller mindre heldige dele af ”Heksen”. Den viser for det første, at kortfilmen lever i bedste velgående i dansk film. Den viser for det andet, at Vejle er blevet en filmby, som vi efterhånden bør forvente os noget af. Og den viser for det tredje, at provinsens indiefilm også har det godt. Filmen er produceret for lokale sponsormidler i samarbejde med den nævnte forening, producenten Burning Films, studiet Viking Film og Torsten Frøstrups Videolab. Mange kræfter er samlet, og resultatet er rigtig fint. Det er vel kun et spørgsmål om tid, før ”Heksen” bobler på Ekkos shortlist – i konkurrence med den succesfulde ”Blodbrødre”.