Mest læste
[Tema]

1 - Tema
Dansk indiefilm



Tema: Dansk indiefilm

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Inden for de seneste år er der sket noget interessant i dansk filmindustri. Små selvstændige selskaber og en række – i mange tilfælde autodidakte – personer er begyndt at lave små, skæve film. Efterhånden er udviklingen kommet så langt, at det ikke længere er skævt at snakke om en dansk independent film – indiefilm. Det kan være en pudsig kategori at sætte i spil, eftersom den er meget svær at definere, men betyder indiefilm, at selskaber og filmskabere træder uden for de etablerede selskabers rækkevidde, og begynder at producere egne film, for egne penge, så kan vi efterhånden snakke om en dansk indiefilm.

Det kan også måles på flere forskellige måder, at denne del af branchen – særligt de seneste fem år – er blevet mere etableret. Det skal dog siges, at det ikke er noget nyt for dansk film at have instruktører og andre filmskabere, der stiller sig uden for branchens større kræfter. Instruktører som Christian Braad Thomsen og Jytte Rex – mere eller mindre frivilligt – har i mange år opereret på kanten af den danske filmbranche. Det er blevet til film som Kære Irene (1971), Den Blå Munk (1998) forskellige Hjemstavnsfilm, Karen Blixen - storyteller og Svend Åge Madsen – at fortælle menneskene (2002) for Braad Thomsen og Planetens spejle (1992) og Isolde (1989), Inger Christensen – cikaderne findes (1998) for Rex. Flere selskaber – såsom Zentropa – udspringer netop også af en lyst til at skille sig ud, selvom det er ganske tvivlsomt, om vi stadig kan kalde Zentropa for ’independent’. På godt og ondt. Men den seneste udvikling er interessant af flere årsager.

Først og fremmest har den efterhånden fået en større opmærksomhed, end film fra undergrundsmiljøer generelt får. Presse, distributionsselskaber og biografer er blevet – om end ikke velvillige men så i hvert fald – mere interesseret i at støtte, udgive og promovere film fra denne branche, samtidig med at flere og flere etablerede skuespillernavne støtter branchen ved slet og ret at være med i filmene – dette er formentligt medvirkende til at skabe mere opmærksomhed. Og netop fordi filmene både har fået og ikke mindst fortjener større opmærksomhed, sætter Kulturkapellet – i dette tema – fokus på denne del af branchen.

Her er flere links fra Kulturkapellets eget bagkatalog samlet, mens vi også linker ud til interessante referencer uden for. Journalisten og forfatter Brian Iskov, der også har interesseret sig for dansk indiefilm gennem et stykke tid, sætter – ved denne lejlighed – også fokus på den danske filmundergrund på sin blog, hvor han beskriver branchen.

Første skridt
Det vigtigste for dansk indiefilm er selvfølgelig filmene. Mange film har forsøgt sig, og mange har ikke rigtig brændt igennem, men for nogle år siden skete der noget. En række film udkom i bredere distribution inden for relativt kort tid. Det drejer sig om flere uafhængige film såsom Nicolas Russell Bennetzens Glimt (2006), Morten Nørgaards (2007) Næste skridt og Kim Sønderholms Craig (2008), der – trods forskellige produktionsår – udkom på dvd inden for en kort tidsramme. Med disse film, et par kortfilm før, og en større eksponering var grundlaget mere eller mindre lagt.

Inden da havde der været gang i sagerne inden for denne del af branchen. Jonas Kvist Jensens Brutal Incasso, der officielt står anført som produceret i 2005, var allerede optaget, men ikke færdigredigeret. Kulturkapellet har også haft fat på Kvist Jensen i interviewet ”Film på mere end én måde”, der fokuserer på hele miljøet, men zoomer ind på Kvist Jensens seneste spillefilm Mord på mere end én måde. Kvist Jensen havde også selv inden da instrueret et par kortfilm: “Madding” og “Piraten under sengen” kan begge ses på nettet. Det gælder i øvrigt også flere af de kortfilm, der er indspillet – eksempelvis kan Jesper Maintz’ “Blank” og Tom Vilhelm Jensens ”Hjemkomst” (begge film med Kim Sønderholm i hovedrollerne) kan ses på Kim Sønderholms egen hjemmeside (under Media).

Næste skridt
Flere film er fulgt i kølvandet på disse udgivelser. Flere og flere er generelt nævneværdige, og standarden bliver også bedre og bedre. Blandt de mest interessante bud på danske indiefilm er således Kaywan Mohsens Eye for Eye, der måske som filmværk ikke udmærker sig så voldsomt, men tematisk og interessemæssigt tager fat et sted, hvor film sjældent gør det. På samme måde som denne (uden øvrigt sammenligning) forsøger David Noel Bourkes – der debuterede med Last Exit for et par år tilbage – seneste film No Right Turn at bryde vandene med alternative vinkler for filmen. No Right Turn er blandt de mest interessante danske indiefilm (dog har Bourke irsk herkomst). I interviewet “Right Turn for Danish Independent Film” (på engelsk) spørger Kulturkapellet Bourke om det danske indiemiljø og filmen specifikt.

Er der dog én interessant instruktør i nyere dansk filmhistorie, der har etableret sig som et relativt kendt independent-navn, så er den chilensk fødte men dansk lokaliserede Shaky González. Han er uddannet på Den Danske Filmskole, men har holdt sine produktioner på et niveau, der stadig kan kaldes independent. De to første film Nattens engel (1998) og One Hell of a Christmas (2002) er begge kitchede, genrebevidste horrorflicks med hang til campede actionindslag, mens en af hans senere film Pistoleros (2007) trækker i retningen af et Robert Rodriguez-lignende actionbrag om cool gangsterliv – et træk og en fascination, mange indiefilm holder fast i. Flere film fra González er produceret af Mustafa Alis selskab MA Productions, der efterhånden har stået bag seks film.

Populære genrer
En anden tendens, der kan spores i det danske indiemiljø, er en interesse i udenlandske, populære genrer. Det ser vi i de allerede nævnte Glimt, der opererer inden for en japansk horrorstil, Craig, der er en mere velkendt amerikansk serial killer-fortælling, mens Brutal Incasso vender sig mod gangsterdramaet. Dennis Bahnsens Krokodillerne og Dennis Holck Petersens Det perfekte kup er således også fine eksempler på actionfilm om småkriminelle i den danske provins. Som et sidste eksempel på horrorgenren – udover compilation-filmene The Horror Vault – er Emil Ishiis Rovdrift et interessant bud på en sådan. Samlet set har den danske filmundergrund – på dette tidspunkt i 2008 – gjort sig bemærket, så jeg medtog dem som en ny tendens i dansk film i essayet ”Dansk filmindustri anno 2008”. Efterhånden har de vist, at det netop var det, en tendens, der ser ud til at vare ved et stykke tid endnu.

Selskaber og enkeltpersoner
Der er forskellige selskaber og personer, der gør sig bemærket på forskellig vis. Mange – herunder også skuespillerne, der medvirker – blev overrasket, da den amerikanske pilot Michael Mouyal instruerede filmen A Viking Saga – se også Michael Mouyals hjemmeside: http://www.michaelmouyal.com/. De fleste troede faktisk, at den var en aprilsnar – men filmen var ment ganske seriøst, og er nu også i bred distribution i USA (hvilket i øvrigt også gælder David Noel Bourkes film). Kulturkapellet interviewede ved udgivelsen af dvd-udgaven af A Viking Saga Michael Moyal. A Viking Saga har også sin egen hjemmeside.

Men ud over enkeltpersoner, der gør sig bemærket, er der også et par selskaber, der udmærker sig med en vis konstans. Det drejer sig selvfølgelig også om en lang række skuespillere, der medvirker på tværs af mange de her nævnte film. Selskabet Lone Tower Visuals står bag Jonas Kvist Jensens film, mens Suicide Films lægger navn til Dennis Bahnsens film – på Suicide Films kan man i øvrigt se Dennis Bahnsens fantastisk morsomme kortfilm ”Next Generation Ninja”. Kompilationsudgivelsen Wasteland Tales er i øvrigt et godt eksempel på danske indie-kortfilm. Ud over allerede omtalte MA Productions er de to nævnte selskaber, samt David Noel Bourkes Last Exit Productions de mest aktive og produktive. Skulle du i øvrigt have lyst til at følge mere med, er der også etableret et Facebook-website for Indiefilm Danmark, der løbende opdateres.

Samlet og praktisk
Samlet set er indiefilm i Danmark efterhånden blevet til en interessant del af den danske filmbranche. I temaet her er mange glemt, flere overset, og der vil selvfølgelig komme flere til inden for den nærmeste fremtid. Men hermed er der slået et slag for at skabe opmærksomhed omkring nogle filmfolk, der brænder for film på en anden måde, end vi normalt ser i dansk filmindustri. Har du ikke set filmene, så giv dem endelig en chance – du vil blive overrasket over deres charme, den indædte tro på at det kan lade sig gøre, og ikke mindst det at dansk film har fået en værdig modspiller til en branche, der til tider kommer til at reproducere sig selv.

For de mere praktisk interesseret – folk, der gerne vil være med til at lave film – er der stiftet en forening: IndieFILM Denmark. Foreningen står bag det nævnte website på Facebook, hvor der også skabes opmærksomhed omkring konkurrencer og nye produktioner. Et tredje alternativ for dig, der er interesseret i selv at lave film, er Wideshot – et såkaldt Community for filmfolk. Så der er med andre ord gode muligheder for at se filmene, men også selv tage til i fremtidige projekter.

Temaet er senest opdateret i marts 2011.