Rejsen til Saturn er hele to gange blevet kåret til forrige århundredes bedste danske tegneserie. Den kender de fleste af vores læsere sikkert allerede, om ikke andet så fra den animerede version . Du har måske også læst tegneserierne om Thorfinn, Mikkeline, de bøvede privatdetektiverPirelli og Firestone eller også har du måske stiftet bekendtskab med Illustreret Danmarkshistore for folket? Sidstnævnte er en meget informationsrig tegneserie, der starter med The Big Bang og desværre slutter allerede i den sene vikingetid, for manden bag alle disse tegneserier, Claus Deleuran døde desværre inden han fik gjort sin episke historiske serie færdig.

Claus Deleuran var kun 49 år da han døde i januar 1996, men lige som var tilfældet med forfatterkollegaen Dan Turell , blev der i hans korte liv arbejdet på højtryk, i sådan en grad at han efterlod os andre med en veritabel skattekiste af dejlige tegneserier, illustrationer og plakater. Langt de fleste vil nok nemt kunne genkende Deleurans særlige streg, men lang færre ved nok ret meget om tegnerens liv.

Filmanmelder på Information og forfatter Christian Monggard har skrevet en virkelig sympatisk bog om denne danske tegneserietegner. Faste læsere i Kapellet vil vide at selvsamme Christian Monggaard også stod bag de fremragende bøger om Matador og Huset på Christianshavn sammen med Jacob Wendt Jensen, samt bogen om Olsen Banden og fænomenet som er Wikke og Rasmussen. Mongaard har med andre ord en fantastisk evne til at gribe fat i vores fælles danske kulturarv og skabe flotte bogværker om alle de film og tegneserier vi er vokset op med. At det bliver så vellykket skyldes dog kun til dels nostalgifaktoren, for bøgerne er gennemresearcherede og velskrevne i sådan en grad at de har bred appel. Det er med Deleuranbogen igen lykkedes Monggaard at finde endnu en ubelyst perle fra den danske kulturskat, som han kan fokusere på og Kulturkapellet takker ham allerede før anmeldelsen er slut, mange gange for det.

Bogen er ikke en som du lige tager i lommen, når du skal på tur. Den vejer godt tre kilo, måler imponerende 32,5 x 28,5 cm og byder på hele 464 gennemillustrerede sider. Det er dog kun lidt over halvdelen af disse sider der byder på interviews med folk der kendte Deleuran, herunder hans nærmeste familie, gengivelser af interviews med hovedpersonen selv, samt Monggaards egne betragtninger, for en af grundene til at bogen kan være blevet så omfangsrig som den er, er at der selvfølgelig også skal være masser af plads til gengivelser af alle de skønne tegninger og illustrationer som Claus Deleuran skabte i sit alt for korte liv.

For fans af tegneren, der lykkedes med at finde sin helt egen genkendelige stil, der byder på tegneseriefigurer udstyret med runde hoveder og store kartoffelnæser, er Monggaards bog en sand skattekiste. Foruden portrættet af den lavmælte, hårdtarbejdende, fynske tegner, så får læseren også et indblik i den grundighed han gik til sit arbejde med. Selv om Deleurans enorme researcharbejde, nøjsommelige registrering af objekter og fascination for detaljer måske allermest kommer til udtryk i hans magnus opus Illustreret Danmarkshistore for folket, så fornemmer man også både tegneglæden og begejstringen ved at fortælle, når man læser mandens andre tegnserier eller studerer mange af de illustrationer som han skabte til en række aviser, fagblade og bogomslag. I Monggaards bog er der viet en masse plads til også at vise læseren hurtige skitser, halvfærdige tegninger og meget mere, der giver et fremragende indblik i tegnerens forskellige arbejdsprocesser.

”Man skal ikke tale ondt om de døde”, sagde min gamle mor. Måske kan man indvende, at en af de største problemer med biografier om populære kulturpersonligheder kan være at disse værker mange gange kommer til at fremstå entydigt positive. Folk fremhæver afdødes sympatiske personlighed og evner, og det skorter da heller ikke på dette i Monggaards bog. Både gennem brødteksten og via de mange interviews der optræder, får læseren tegnet et billede af en person, som var entydigt fantastisk, ydmyg og helt enestående. Selv om han beskrives som fåmælt og lettere introvert, så er der også indtil flere medvirkende i bogen, der udtaler at Claus Deleurans genialitet og status på den hjemlige tegneseriescene måske kun kan sammenlignes med Storm P. Anmelder vil på ingen måde anfægte dette, ej heller ytre et ønske om at der også skulle være gravet noget snavs frem på afdøde, for det er meget sandsynligt at Claus Deleuran var lige præcis som han bliver beskrevet i bogen.

Ud over de mange flotte reproduktioner, skitser og faktiske, biografiske informationer er der masser af overraskende informationer at hente i bogen. En de ting der overraskede anmelder mest var afsløringen af, at Deleuran ofte arbejdede i et meget lille format. Hans originaltegninger, er modsat bogen om ham ofte holdt i A5-format, som så sidenhen er blevet forstørret op når tegneserierne skulle trykkes. Andre tegneserietegnere arbejder helt modsat: de skaber ofte deres tegninger i et ganske stort format, der så formindskes når udgivelsen skal i trykken.

Claus Deleuran er en fantastisk bog der i den grad lykkes. Den gør læseren fascineret af denne hårdtarbejdende tegneres desværre alt for korte liv. Desuden vil man som et direkte resultat af læsningen opleve en stor lyst til at anskaffe sig flere af Deleurans albums. Kapellets udsendte har da anskaffet sig et par ud over dem, der i forvejen stod i samlingen og det vil undre meget, hvis ikke forlaget Politisk Revy får travlt de kommende år med at genoptrykke Deleurans fremragende album.

Som nævnt, så er det når man læser Monggaards bøger svært for et barn af 1970´erne, ikke at blive overvældet af en pæn portion nostalgi undervejs. Man bliver ført tilbage til teenageværelset med et ramponeret bibliotekseksemplar af Rejsen til Saturn på skrivebordet og mors friskbagte boller med tandsmør lige ved siden af glasset med Majdrik. Det er måske i virkeligheden det, som gør Monggaards kulturbiografier så fremragende. Man transporteres, lige som det sker når man læser Deleurans egne ting, tilbage til en måske mere uskyldig, simpel tid, til et Danmark af i går, som måske i virkeligheden slet ikke var et hak bedre end det vi har i dag, men alligevel et der i den grad er værd at tænke tilbage på.