Danmark modtager hvert år flygtninge fra verdens brændpunkter. Mennesker, der er flygtet fra alt, hvad de kender, for at skabe sig en tilværelse i fred. I denne bog fortæller hhv. 16-årige Anna fra Tjetjenien og 19-årige Mansour fra Afghanistan igennem Lene Møller Jørgensen deres historie om baggrunden for deres flugt, flugten og livet i Danmark.

Både Anna og Mansour var unge, da de flygtede. De havde begge mistet deres fædre og Mansour også sin moder. Annas historie begynder i Tjetjenien, hvor moderen er forsvundet. Faderen er tidligere forsvundet og er aldrig blevet fundet, men hvem skal tage sig af hende, såfremt moderen også er væk? I Tjetjenien forsvinder en del mennesker og manges skæbner forbliver uvisse, såsom Annas far. Efter et tilfælde, hvor politiet trænger ind i Annas og lillebroderens hjem og tæsker dem, forenes Anna og broderen med moderen hos Annas moster, der sørger for at de smugles ud af landet og til Danmark. Annas mor er stærkt medtaget af situationen og de får, i modsætning til mange andre flygtninge, hurtigt asyl i Danmark. Anna opbygger nu en ny tilværelse.

Mansour er vokset op i Afghanistan, under Taleban. Som barn må han ikke færdes uden for gårdhaven, da dette er forbundet med en væsentlig fare, da flere unge kidnappes. Mansours mor dør af en sygdom og hans far likvideres foran deres hus. Mansour og hans brødre er nu alene. Heldigvis kommer faderens ekskone og hjælper dem. De flygter til Pakistan og søger opholdstilladelse i Danmark, da ekskonens søn, Mansours halvbror, bor her. De får dog ikke opholdstilladelsen og ekskonen og den ældste bror vender tilbage til Afghanistan for at checke forholdene – de vender aldrig tilbage og Mansour kender ikke til deres skæbne. Efter dette smugles Mansour og storebroderen til Danmark, hvor de senere får asyl. De er nu såkaldte uledsagede flygtningebørn, dvs. forældreløse, og efter et liv med opbrud og uvished må de nu atter forsøge at genopbygge deres liv.

Bogen afsluttes med et kort efterskrift, der fortæller om situationen for flygtninge i Danmark. Mange flygtninge har varige psykiske mén relateret til de traumatiske oplevelser i hjemlandet, men situationen vedrørende asyl påfører yderligere stressfaktorer for flygtningene. Den lange ventetid på at få svar på, hvorvidt man får asyl samt den vedvarende uvished om næres skæbne i hjemlandet er yderst stressprovokerende. Mange afviste asylansøgere kan ikke vende tilbage til hjemlandet og flere har siddet i asylcentrene i op mod ti år uden at vide, hvad der skal ske med dem. Flere børn vokser op under disse forhold og deres forhold modtager ikke den nødvendige opmærksomhed.

Mansour var som nævnt det, der benævnes en uledsaget flygtning. Danmark modtager hvert år flere børn, der har mistet sine forældre, og er flygtet til Danmark alene. Især afghanske unge kommer til Danmark på denne måde. Når der for tiden i medierne diskuteres, hvorvidt disse børn og unge skal hjemsendes, kan historier som Mansours være med til at belyse, hvordan det er at være alene i Danmark, og hvordan de ofte ikke har familie tilbage i hjemlandet, og derfor er uden beskyttelse.

De udvalgte er en bog om to skæbner. To skæbner, der ikke skiller sig ud fra mængden af unge flygtninge, men som alligevel belyser de strabadser, disse to unge har levet igennem. Bogen er blot en kort case-beskrivelse, men kan være med til at sætte ansigt på de flygtninge, der omtales i medierne.