Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Bourdieu for begyndere / Lisanne Wilken / 149 sider
Samfundslitteratur. ISBN 9788759314982
Anmeldt 11/1 2012, 08:01 af Mie Poulsgaard Jørgensen

En introduktion til Bourdieu


En introduktion til Bourdieu

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Pierre Bourdieu blev en af de mest betydningsfulde sociologer, filosoffer og antropologer i det 20. århundrede, og den dag i dag læses han stadig af forskere og teoretikere verden over. Af de mest kendte begreber, Bourdieu introducerede, kan habitus, kapital, symbolsk vold og felt fremhæves. Men hvad indebærer disse begreber egentlig og hvordan skal de forstås? I Bourdieu for begyndere introducerer Lisanne Wilken, mag.scient. i antropologi fra Københavns Universitet og dr.phil. fra Århus Universitet, Bourdieus biografi og forfatterskab. Bogen er en revideret udgive af Wilkens bog Pierre Bourdieu fra 2006. Denne bog bygger videre på Wilkens første bog, der introducerede Bourdieus vigtigste begreber og har til formål at klæde læseren bedre på til at læse og forstå Bourdieus egne tekster.

Hvem var Bourdieu?
”Hvor meget skal man vide om en forfatters liv for at forstå hans værker?” Dette spørgsmål stiller Wilken i bogens første kapitel. Ifølge Wilken synes det vigtigt at vide netop noget om Bourdieus opvækst for at forklare de sammenhænge, der eksisterer mellem Bourdieus opvækst og hans forskningsinteresser og de modsætninger i hans teorier, der hænger sammen med de erfaringer, han gjorde sig igennem sit liv. Bourdieu blev nemlig ikke født ind i en akademisk eller velstående familie, men i en lille fransk landsby som søn af en postmand og gik i grundskole i den lokale landsbyskole. Senere opfordrede en af hans gymnasielærere ham dog at søge ind på École Normale Supérieure, der var en af Frankrigs mest prestigefulde uddannelsesinstitutioner, hvor flere af Frankrigs mest intellektuelle har uddannet sig. Bourdieu klarede således sig igennem uddannelsessystemet pga. sin dygtighed og ihærdighed. Her studerede han filosofi og specialiserede sig indenfor logik, videnskabshistorie og fænomenologi.

Med den algeriske uafhængighedskrig i 1954-1962 og fokusset på koloniseringens bagside begav Bourdieu sig til Algeriet i 1955 i militærtjeneste og vidnede den franske hærs brutalitet. Bourdieu ønskede algerisk selvstændighed og forblev i landet efter fuldendt militærtjeneste i 1958, hvor han fik en stilling ved universitet i Algier samtidig med at han forskede. Opholdet i Algeriet var med til at skabe Bourdieu i det intellektuelle felt. Fra at være filosof blev sociologen Bourdieu født. Nu kunne Bourdieu ifølge Wilken anvende filosofien og dens præmisser i det virkelige liv med social ulighed, økonomisk forskellighed og klassebaserede virkelighedsforståelser. Senere undersøgte Bourdieu sin hjemegn, hvilket tillige er med til at udvikle Bourdieus teorier i form af hans opfattelse af forskning, dvs. hvordan en objektivering af Bourdieus egen verden og forforståelse kunne bidrage til nye indsigter.

Bogen introducerer således i grove træk Bourdieu personligt: hvem han var og hvilken baggrund han havde, hvilke skoler han gik på, hvad interesserede han sig for og hvordan han udviklede sig igennem sin karriere. Alt dette giver bogen svar på og giver således et kontekstuelt svar på, hvem Bourdieu var, og hvem og hvad han var inspireret af.

Hans vigtigste begreber
Bourdieus feltarbejde i Algeriet og sin hjemby var som ovenfornævnt vigtige omdrejningspunkter for hans karriere. I kapitel 2 introduceres tre af Bourdieus vigtigste begreber til analysen af praksis: habitus, felt og kapital. Praksisteorien opstod som en reaktion mod funktionalismens og strukturalismens systemtænkning og blev udviklet for at analysere, hvordan folks forståelser og handlinger både skabes af og skaber sociale strukturer. De forskellige begreber gennemgås herefter på en letforståelig og overskuelig måde. Derudover afsluttes kapitlet med forslag til læsning ud fra de forskellige begreber, der introduceres i kapitlet. Læseren fristes således til at dykke dybere ned i Bourdieus forfatterskab og udstilles med henvisninger til de konkrete bøger og artikler, der knytter sig til hvert begreb.

At læse Bourdieu
Som mange andre vigtige sociologiske værker kan hans teorier være svært forståelige for læserne, og de kræver en vis faglig og historisk indsigt i faget sociologi. Såfremt man ikke har den kulturelle og historiske kontekst med for Bourdieus værker, kan man miste nuancerne og dybden i hans teorier, hvorfor en bog som Bourdieu for begyndere er uundværlig for den studerende, forskeren eller den alment interesserede læser, der gerne vil forstå hans teori sekundært inden man begiver sig ud i at læse primærtekster.

I og med at Bourdieu er svær at læse, selv for erfarne forskere, åbner dette naturligvis op for spørgsmålet om, hvorvidt Wilkens forståelse af Bourdieu er den ”rigtige”. Dette spørgsmål er svært at besvare. Wilken forklarer, at hun i denne bog har udvalgt og anbefalet tekster af Bourdieu, der er lettere og mere tilgængelige end andre tekster. Wilken pointerer tillige, at opfattelsen af disse tekster som ”lette” eller ”tilgængelige” naturligvis beror på den enkeltes subjektive vurdering deraf, men Wilken har ladet studerende læse udvalgte tekster og disse har vurderet, at de anvendte tekster ikke var svært forståelige.

Dette gør bogens fortolkning mere valid i og med den er opstået i et samspil med studerende, der har givet feedback på teksterne. Det åbner dog også op for, hvorvidt introduktionen til Bourdieus ”lettere” og mere ”tilgængelige” værker kan være repræsentative for hans samlede værker i en introduktion til Bourdieu. Wilken formår dog at berøre Bourdieus teorier bredt og kommer omkring de centrale begreber på en fyldestgørende måde, taget bogens hensigt i betragtning.

Et stort plus ved bogen er, at den efter hvert kapitel giver yderligere forslag til litteratur (og desuden har en fin litteraturliste i slutningen af bogen), såfremt der er emner, man gerne vil udforske dybere. Bourdieu for begyndere er således et udmærket redskab til at undersøge og forstå Bourdieu, og kan være et fint redskab for nybegyndere inden for sociologifeltet.

Forrige anmeldelse
« Tyskland & Europa i det 20. år... «
Næste anmeldelse
» Det tyske århundrede »