Den nye filmversion af Stephen Kings roman IT fra 1986, var en som undertegnede umiddelbart, gav en ganske hård medfart , men som vandt ved gensynet. Nu er anden del så dukket op i de danske biografer og spørgsmålet er selvsagt, om denne anden og sidste del, umiddelbart er mere vellykket end den første?

Der var virkelig kræset for biografgængerene den fredag aften, hvor Kapellets udsendte gik ind og så filmen. Røde balloner i par var fordelt rundt i biografens korridorer. Dertil kom personen iført en gul regnjakke, der sad og stirrede ned i gulvet i passagen ind mod biografsalen. Læg dertil de biografansatte, der var klædt ud som dræberklovne. Som gammel filmrotte var det svært ikke at tænke på William Castles mange gimmicks, der nu som før handler om, at skabe en helhedsoplevelse i biografen. En oplevelse man næppe får, hvis man venter med at se filmen når den kommer på BluRay.

Det andet kapitel af IT varer næsten tre timer og dette var også med til at skræmme anmelder allerede før filmen gik i gang. Det skulle dog vise sig at denne frygt var helt ubegrundet, for filmen virkede faktisk ikke for lang. Dette måske med undtagelse af filmens finale, der dog er en forholdsvis tro gengivelse af Kings roman, hvis afslutning også er alt for lang. Der jokes faktisk flere gange i filmen med, at en af de centrale figurer i filmen, som er forfatter, ikke er i stand til at skrive ordentlige slutninger. En metakommentar der synes at fungere fint både i forhold til roman og film.

Når det så er sagt er der lige som i den første film, fokus på den gruppe af børn, der kæmpede og vandt over den børnestjælende, vredefremkaldende, savlende dæmon; Pennywise. Der er nu gået 27 år og den sidste af ”The Loosers”, der er blevet boende i byen Derry, oplever at uhyret måske alligevel ikke døde dengang. Lokale bøller slår uskyldige til plukfisk, børn forsvinder igen og alt tyder på at Pennywise er tilbage for fuld kraft. Derfor kontakter han i filmens start de andre venner fra fortiden. De svor som bekendt en blod-ed og lovede på tro og love at vende tilbage til Derry, hvis kloven igen skulle dukke op.

Lige som i den første film er det lykkedes folkene bag filmen at samle et ensemble-cast af voksne, der fungerer lige så godt, hvis ikke bedre, som de børn der indtog hovedrollerne i den første film. Især Jessica Chastain og ikke mindst Bill Hader er forrygende i rollerne som henholdsvis Beverly Marsh og Ritchie Tozier. Haders figur formår i al fald at tilføje en skøn portion selvironi og humor til mikset, idet den voksne Ritchie er blevet stand-up komiker og derfor altid har en frisk replik klar, også når alt ser mørkest ud.

Ganske som tidligere er subteksten i dette andet kapitel, en række figurer, der bliver nødt til at se deres værste frygt i øjnene. En frygt som mange af dem decideret har glemt, eller fortrængt, efter så mange år væk fra deres fødeby. Idet de samles igen, begynder fortidens traumer hurtigt at tage form og der er mildest talt delte meninger blandt gruppen om hvad de skal gøre ved denne situation. De fleste af dem har faktisk bare lyst til at tage benene på nakken, allerede efter deres første møde. Var dette sket, var der næppe grobund til tre timers drama.

Ja, kære læser, du læste rigtigt: ”drama”. For lige som den første film, så er IT – Kapitel 2 nærmere et karakterdrevet drama, end det er en egentlig gyser. Nuvel klovnen dukker selvsagt op, sammen med andre skumle figurer og situationer, men i denne anmelders optik bliver uhyggen aldrig det bærende element. Det skyldes muligvis at det som King er så fandens god til i romanerne, er at han som få andre er i stand til at aktivere læserens mest skumle fantasi og den er ofte langt mere væmmelig end de billeder der kastes op på biograflærredet.

I forlængelse af dette er et også ret frustrerende, at filmen benytter så meget CGI undervejs. (Her følger et par konkrete spoilers, som du kan undgå ved at springe til næste afsnit – red. ) Mest tydeligt bliver disse computereffekter i scenen på den kinesiske restaurant hvor forskellige ”klamme” væsener klækkes ud af de fortune cookies som serveres. Det er virkeligt svært at tage denne scene alvorligt, hvis man blot har et minimalt kendskab til filmeffekter. Senere i filmen er Beverly også på besøg hos en gammel dame der forvandler sig til noget der mest af alt ligner en af figurerne fra Beowulf, end noget som er reelt til stede i rummet. Ikke særligt overbevisende. Som et plus er Pennywise-edderkoppen i filmens finale ret godt lavet, og ikke mindst en klar forbedring af det monster, som mange af os husker (og græmmes over) fra den klassiske tv-film med Tim Curry i hovedrollen.

IT – kapitel 2 er en god anden del, der på mange områder, både dramaturgisk og visuelt overgår den første film. Der dukker i løbet af filmen også en del scener op, hvor man i flashbacks både ser scener som man husker fra etteren, men også scener som ikke var med i den første film. Derfor forlader man biografen med en god fornemmelse af at historien er mere afrundet og nuanceret end da man forlod biffen efter første portion klovnegys.

Sammenlagt er de to IT-film en meget trofast filmatisering af Kings roman, i sådan en grad at King selv (lige som i den originale tv-film) har fået en lille birolle. Denne gang spiller han en næsvis marskandiser. Det må da betyde en form for blåstempling?

Det er meget muligt, at det er film, der af langt størstedelen opfattes som en gyser, men her på Kapellet vil den i al fald blive stedt til hvile med en gravskrift, der rubricerer den som et fantasifuldt drama, hvis primære opgave er at fortælle om en gruppe børn, der havde svært ved at finde ud af hvordan de håndterede overgangen til voksenlivet. Anden del handler om en gruppe voksne, der bliver nødt til at indse, at de også skal holde fast i deres fortid og ikke mindst arbejde sammen som et hold, for at de kan blive hele mennesker.