Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




IT (135 min.) Købefilm / Warner Brothers
Anmeldt 15/2 2018, 11:34 af Torben Rølmer Bille

Gensyn med den ny Pennywise


Gensyn med den ny Pennywise

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De læsere, der med jævne mellemrun hænger ud nær Kapellet, vil vide at skrivekarlen hér ikke umiddelbart delte den begejstrede stemning der var opstået omkring den nye filmatisering af Stephen Kings murstensroman IT (da: Det grusomme), da den dukkede op i biograferne sidste år. Både anmeldere og især publikum gav bl.a. på sociale medier udtryk for at det var en ustyrligt vellykket og virkelig skræmmende gyser - noget som kapellets udsendte bestemt ikke kunne tilslutte sig. Selv om biografoplevelsen mildest talt var en skuffelse, blev det alligevel besluttet at give filmen en chance til på BluRay. Måske kunne man alligevel finde kvaliteter ved filmen. Overraskende nok, så lykkedes projektet.

Det skal indledningsvis siges at Kapellet står fast ved at IT er en film, der i løbet af sine lidt over to timers spilletid, præsenterer tableau efter tableau af gyserscenerier - et konstant bombadement af set-ups og pay-offs i form af forudsigelige chok. Filmen er altså stadigvæk ikke vandvittig uhyggelig, især når man genser den, for så er man endnu bedre forberedt på hvornår filmen råber "BØH!" af sin tilskuer. Man ved også hvem der dør og hvem der klarer sig. Endelig er man forberedt på at IT kun er første del af Kings bog, det vil sige den del der i filmen foregår i firserne (samme år som TV-versionen af IT blev optaget) i stedet for Stephen Kings midt-50'erunivers (til trods for at der er mange visuelle elementer - være det sig bygninger, cykler, beklædning, mm. - der også peger tilbage til den tidsperiode). Så IT er en halv film. Den halvdel af bogen som foregår 27 år efter de ting man oplever hér hvor hovedpersonerne er blevet voksne, får først premiere 2019.

Ved andet gennemsyn var anmelder derfor forberedt på at sætte sine forventninger ned, men opdagede også at der var flere ganske fine ting i filmen, som faktisk fungerede ret godt. For det første var det Benjamin Wallfischs ganske fantastiske soundtrack, der faldt i ørerne. Det er velkomponeret og utroligt stemningsfuldt, selv om man også godt kan høre at Wallfish har lånt en del fraseringer og orkestreringer fra kompetente kollegaer. Herudover optræder både The Cure og Anthrax på lydsiden (sidstnævnte også på en t-shirt båret af en af byens bøller) hvilket passer mægtigt fint til perioden. Det er faktisk ærgerligt at der ikke fulgte en CD eller en downloadkode til soundtracket sammen med udgivelsen, for det er altså rigtigt fedt sammensat.

En anden ting der fungerer i filmen er holdet af unge skuespillere og deres gensidige kemi. Selv om dette var en af de elementer som indledningsvist blev kritiseret i biografanmeldelsen, så gav deres roller bedre mening ved gensynet. Som en af figurerne spekulerer over omtrent midtvejs i filmen (og her kommer muligvis en spoiler, for de der endnu ikke kender historien), så er den ondskab i der lurer i byen i stand til at tage form efter det som folk frygter mest. Det er blandt andet derfor at drengen der frygter bakterier og skidt ser en klam, spedalsk og klumpfodet bums, der kommer kravlende, savlende mod ham. Det er derfor drengen der altid har synes at billedet af en fløjtespillende kvinde på faderens kontor er vildt uhyggeligt, pludselig opsøges af hende. Det bliver ganske vist lidt formularisk, men børnenes forhold var altså ikke så stift skildret som først antaget. Især forholdet mellem Beverly og drengene Bill og Ben, der begge er småforelskede i hende, virker ganske godt.

Vælger man derfor at se filmen som en slags "coming-of-age"-film, eller en film der kan ses som en hyldest til de Stephen King-fortællinger med børn og unge som hovedpersoner, i stedet for udelukkende at betragte den som en gyser, er filmen faktisk slet ikke så slem som først antaget. I den forbindelse er det især scenerne hvor Beverlys far opfører sig som en klam pædofil stodder der ender med at være en hel del mere gyselige end dræberklovnen - muligvis fordi denne frygt ikke er nær så urealistisk som en klovn der hænger ud i kloarken.

På et tidspunkt i filmen kommer filmens børn forbi den lokale biograf som tilfældigvis viser A Nightmare on Elm Street 5: The Dream Master (en af de allerdårligste film i serien - red.) hvilket nok ikke er helt tilfældigt. I følge instruktøren Andy Muschietti havde det været diskuteret, at en af ungerne netop skulle frygte Freddy Krueger og at Pennywise derfor ville tage form efter ham - og selv om filmselskabet havde rettighederne til at bruge Krueger, blev ideen altså droppet. Det var muligvis godt det samme, for ellers ville det måske også have været lidt for tydeligt at Pennywise er et monster der minder lidt for meget om Freddy. De har begge evnen til at ændre karakter, de kan tage form efter det som deres ofre frygter allermest og så har de begge en tendens til at komme med kække bemærkninger når det er allermest uhyggeligt. Gad vide om ikke King havde set Wes Cravens første film, der have præmiere to år før romanen?

Ekstramaterialet på BluRay-skiven er ikke overvældende, men til gengæld er de små film både velproducerede og ganske underholdende. Foruden en håndfuld slettede scener og længere udgaver af scener som man kender fra filmen er der tre featuretter på hver ca. 15 minutter. Den første fokuserer på klovnen Pennywise. I den finder man man bl.a. ud af, at de unge skuespillere der er med i filmen, ikke fik lov til at se kloven i den første måned mens de optog. Da de endelig blev konfronteret med klovnen, var det i den scene hvor de tager hen til det forfaldne hus. Dette blev bevidst gjort for at instruktøren kunne få så realistiske reaktioner ud af sine unge skuespillere som muligt.

Den næste lille film handler om de børn der spiller med og det bånd der uvilkårligt opstår mellem sådan en flok når de skal tilbringe et halvt års tid sammen. Den sidste film fokuserer på Stephen King, der fortæller om baggrundene for romanen som filmen er bygget på. Alt sammen fine festures, der med garanti vil underholde de der vil vide lidt mere om filmens tilblivelse.

Alt i alt vandt IT betydeligt ved gensynet og så må man bare krydse fingre for at Muschietti formår at få en hæderlig film ud af bogens anden del. Spørgsmålet er nemlig om vi i lige så høj grad kunne relatere til 'The Loosers' når først de er blevet voksne? Kapellet lover i al fald at holde dig, kære læser, opdateret lige så snart anden del får præmiere.


2246
Forrige anmeldelse
« The Dark Knight «
Næste anmeldelse
» Brawl in Cell Block 99 »


Filmanmeldelser