Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Interstellar (169 min.) Købefilm / Warner Brothers
Anmeldt 6/2 2018, 16:50 af Teddy Tofte

Meget historie i overfyldt film


Meget historie i overfyldt film

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Interstellar, uanset hvor meget du elsker filmen eller Christopher Nolans film, kan det ikke benægtes, at det her er en meget tung og propfyldt film. Det er en episk science fiction-action mursten af en film, dækket godt til med Hans Zimmers kirkelige, dødsangste orgelmusik. Du kan ikke på noget tidspunkt sige, at du keder dig. Nogle vil måske hade den direkte "lad-os-sige-det-som-det-er"-måde at skrive en historie på, men det er skyld i, at filmen aldrig mangler nogen form for spænding. Ja, det kan godt være, at filmen har en tendens til at overforklare sig selv, men det som virkelig rammer undertegnede, da jeg genså filmen, var manuskriptets intention om at kaste så mange dybe, filosoferende tanker ud som muligt indenfor de første tre kvarter. Cooper (Matthew McConaughey) og hans medskuespillere får det til at fungere, men det kommer til at være trættende, når spændingselementerne også gerne vil frem i lyset.

I den nærmeste fremtid er Jorden ved at dø. USA er fanget i farligere og farligere futuristiske støvstorme. En pest har ødelagt det meste af høsten. En efter en dør de forskellige plantearter og efterlader intet, man kan dyrke. Menneskeheden sulter og har sat sin lid til den eneste høst, som stadig virker: majs. Men det er kun et spørgsmål om tid, før verdenen ikke har mere mad at spise. Hvad skal vi så gøre?

Cooper er en majsfarmer. Han var egentlig en pilot, som styrede NASA's raketskibe, men da mad over hele verden blev mere sparsom, mistede man interessen for at rejse ud til andre stjerner i enorme skibe, fordi det virkede som spild af penge. Hans datter, Murph (som ung spillet af Mackenzie Foy, som voksen spillet af Jessica Chastain), er stædig og fuld af store tanker. Forholdet mellem hende og Cooper er uden tvivl hjertet, som får filmen til at slå og fungere. Man behøver ikke at være forælder for at forstå den smerte, som de to oplever, når de bliver adskilt millioner af lysår fra hinanden.

Da Cooper finder ud af, at NASA stadig er aktiv - dog i hemmelighed - bliver han så at sige hidkaldt af professor Brand (Michael Caine) for at redde hele menneskeheden. For uanset hvor meget majs de gror, vil menneskeheden i sidste ende uddø på den støvede Jord. Hvis de ikke kan finde et andet sted at bo, er udslettelsen en realitet. Et ormehul er blevet opdaget nær Saturn. Bæredygtige planeter eksisterer på den anden side af ormehullet. Cooper, sammen med Brands datter (Anne Hathaway), vover sig ud i rummet for at se, hvor menneskeheden kan blive koloniseret.

Nolans visuelle øje behandler det ydre rum lige så frygtindgydende som Terrance Malick behandlede det i Tree of Life. Der er en scene, hvor Cooper skal dokke med en rumstation, som drejer rundt i en ufattelig fart, fuldstændig ude af kontrol. Hele scenen er filmet uden den mindste fejl, og det er noget af det mest spændende, der er blevet vist et publikum i mange år.

Det er fantastisk, at Nolan tager nogle videnskabelige elementer og skaber omstændigheder, som er fængende og forståelige for alle og enhver. For ikke at nævne at hans actionscener er rammet godt ind i kameralinsen og udført ekspertligt, som om han vil føre dig let og elegant gennem oplevelsen i stedet for at skabe forvirring og kaos på skærmen.

Der er også store konsekvenser ved deres mission. Når besætningen på skibet Endurance besøger en planet, som er i omkreds om et sort hul, er de tvungent til at se på tiden som en hæmsko, eftersom relativitetsteorien fastslår, at tiden bliver langsommere, når man nærmer sig et sort hul. Det er en meget svær ide at få ind i hovedet, men filmen er fuld af den slags dilemmaer.

Konklusionen må være, at med Nolans meget fokuserede øje på praktiske effekter, og en dominerende præstation af McConaughey, så er Interstellar et tilfredsstillende resultat, som formår at overkomme de fleste af sine fejl.

4K-præsentationen vil få dig til at tabe mælet. Det her er en klar forbedring over blu-ray'en. Lyden er lige så imponerende, en tand bedre end tidligere udgivelser. I sidste ende er Interstellar noget nær det mest perfekte, du kan komme i 4K, og jeg er spændt på at se, hvilken film som kan slå denne.


2243
Forrige anmeldelse
« The Prestige «
Næste anmeldelse
» Dobbelt begær »


Filmanmeldelser