Det danske band Efterklang er muligvis et der er gået under radaren hos mange. Deres eksperimenterende og fine numre er heller ikke oplagte kandidater til at indtage pladsen som ”ugens uundgåelige” på P3, men ikke desto mindre har trioen bestående af Mads Brauer, Casper Clausen & Rasmus Stolberg i over tyve år givet et utal af koncerter både herhjemme og rundt om i verden, bl.a. i Sidneys Operahus, i Carnegie Hall og mange andre steder.

I den nye musikdokumentar Efterklang – The Makedonium Band er bandet, tæt forfulgt af instruktør Andreas Johnsen, taget til Nordmakedonien, for at lave en koncert ved landets nationale kendetegn, The Makedomium. Bygningen, også kendt som ´Ilinden´ er et meget særpræget, tempellignende monument for Nordmakedoniens frihedskamp, bygget i 1974 og det var både dette særprægede stykke arkitektur, men måske i særdeleshed landets rige musikalske liv, der fik Efterklang til at pakke taskerne.

Filmen fokuserer ikke så meget på selve koncerten, selv om seeren naturligvis får serveret brudstykker af slutresultatet som et slags klimaks, men primært skildrer filmen processen med at få arrangeret koncerten, gøre reklame for den og ikke mindst arbejdet med at finde de lokale musikere som Efterklang ender med at arbejde sammen med. Deres lokale kontaktperson Grga får kontaktet en masse forskellige musikere, foruden en theraminspillende poet, et pigekor samt de garvede musikere Stefje Stojkovski og Dejan Spasovic, der mestrer instrumenter, som nok kun de færreste der ikke selv spiller kender.

Processen med at få koncerten op at stå, samt at få samspillet mellem de mange musikanter til at virke er ikke planlagt ned i detaljen. Det virker som om folkene i Efterklang bevidst søger at gå til deres musikalske arbejde med et legende, improviseret og åbent sind, der skaber en fin dynamik mellem de lokale makedonske musikere og den danske trios musik. For undertegnede – og sikkert også for en del af Kapellets læsere - ville det være ganske angstprovokerende at dukke uforberedt op til et arrangement som dette, men hvad der måske kan forekomme skræmmende for nogle, virker som en drivkraft for Efterklang. De dukker op og ser hvad der sker.

Tilskueren følger bandet tæt, både når de besøger landets præsident, deler flyers ud på gaderne i Skopje, bliver interviewet til det lokale tv, men ikke mindst er vi med inde i øvelokalet, mens musikerne i samspil forsøger at finde frem til en musikalsk fællesgrund og et udtryk der kan forene Efterklangs mange udtryk med de lokale toner fra Balkan. Ud over klipningen virker det eneste kunstgreb i filmen, at alle scenerne fra jamsessions i øvelokalet konsekvent er holdt i sort og hvid.

Det er vanskeligt at fylde en masse ord på en film, der primært er båret frem af musikalsk eksperimenter – for den skal selvsagt både ses og ikke mindst lyttes til. De mange forskellige sange, melodier og musikalske nuancer er svære at nedfælde i ord, for som der lægges vægt på undervejs, så er musikken i sig selv et slags universelt sprog, der ikke alene har evnen til at nedbryde grænser – både mellem kulturer, lande og mennesker, men samtidig kan musik også betragtes som noget spirituelt. Som en af de lokale musikere siger mod filmens slutning, så synges der sange både når man bliver født og når man dør. Musik følger os alle gennem hele livet.

Efterklang – The Makadonium Band er ikke den mest medrivende musikdokumentarfilm Kapellets anmelder nogensinde har set, men dens fokus på improvisation, samspil og den fælles skabelsesproces er rigtig vellykket. Der er måske enkelte tilskuere der vil påstå at de mange scener fra ´øveren´ godt kan blive lidt lange, men da det netop synes at være filmens fokus at vise hvordan Efterklang bevidst arbejder med deres ustrukturerede og åbne metode, bliver disse scener jo en pointe i sig selv.

Filmen er naturligvis et must for alle de der holder af bandet, men den er bestemt også interessant for alle der blot har en interesse i at komme bag scenen og opleve hvordan det er at arbejde med musik og sit musikalske udtryk.

PS. Hvis du er megafan af Efterklang, så ved du sikkert godt, at der i forbindelse med CPH: DOX afholdes to koncerter i DRs koncerthus den 23/3 – 2024, hvor Efterklang har samlet sit makedonske band for at give en koncert efter en forevisning af filmen.