Begyndelsen på krimien Nøglevidnet kunne næsten ikke være mere klassisk – Politimanden William Wisting er ved at gøre sig klar til at gå på sommerferie, da en sag som han bare er nødt til at tage sig af, dumper ned på hans skrivebord. Ja, jeg nåede faktisk kun at læse de første par sider før jeg var på vej til at afskrive denne roman som et stort kliche. Jeg fortsatte dog læsningen og heldigvis for det, for det viste sig at Nøglevidnet faktisk er en udmærket krimi.

En ældre enlig mand, Preben Pramm findes myrdet. Han har ligget død i sit hus i en uges tid og bliver fundet tilfældigt af en nabo. Måden hvorpå han er død, er så opsigtsvækkende at der ikke er tvivl om at det er mord og Wisting kaster sig straks over opklaringsarbejdet.

Pramm viser sig ved første øjekast at være lidt af en ensom stakkel, men da betjentene får kradset lidt i overfladen dukker der opsigtsvækkende informationer op om kontakter i det kriminelle miljø og specielle lyster. Kort tid inden sin død, havde Pramm anskaffet sig et haglgevær, så måske havde han en anelse om, at nogen var ude på at gøre det af med ham.

Godt og grundigt politiarbejde
Nu har jeg efterhånden læst rigtig mange krimier og noget af det jeg studsede over var Wistings meget metodiske og systematiske måde at arbejde på. I de fleste krimier spiller held et stor rolle i opklaringsarbejdet, men i Nøglevidnet er det grundigt politiarbejde, der fører til opklaringen. Efter jeg havde læst romanen til ende fandt jeg ud af, at forfatteren Jørn Lier Horst udover at være forfatter også er politimand, hvilket tydeligt skinner igennem. Sagen som Nøglevidnet omhandler er en fiktionalisering af en af Norges mest spektakulære mordsager. Jørn Lier Horst tager sig en del friheder i forhold til den virkelige sag, men han gør det på en så fin og troværdig måde, at man ikke kan andet end at blive revet med.

Handlingen foregår i et ret roligt tempo og indimellem kan man som læser godt blive lidt utålmodig. Når man så ved, at tempoet afspejler virkelighedens måde at arbejde på, gør det faktisk bare romanen mere troværdig.

Er du en af dem, der springer efterordet over (det kan jeg altså godt finde på. Romanen er jo slut) bør du overveje igen. I efterordet beskriver Horst nemlig den virkelige sag – Mordet på Ronald Ramm, som han aldrig opklarede med henvisning til hvor du kan finde mere information. Så synes du, at efterforskning er spændende, er der nok at kaste sig over. Og selvfølgelig – Har du oplysninger i sagen hører Horst gerne fra dig.

Nøglevidnet er den første bog i serien om William Wisting og jeg skal da helt sikkert læse mere.