´

Mest læste
[Udstillingsanmeldelse]

1 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde og Danmark
2 - Udstillingsanmeldelse
Emil Nolde – maler mellem Seebüll og Berlin
3 - Udstillingsanmeldelse
Et stykke forelsket Danmark
4 - Udstillingsanmeldelse
Off Location
5 - Udstillingsanmeldelse
Grænseegn
6 - Udstillingsanmeldelse
Carlo Wognsen – i krig og fred
7 - Udstillingsanmeldelse
Dialog
8 - Udstillingsanmeldelse
Spatial Relations
9 - Udstillingsanmeldelse
25 år Ib Braase - Oh no, that shit again
10 - Udstillingsanmeldelse
Sommerudstilling på Mikkelberg




Emil Nolde – maler mellem Seebüll og Berlin Emil Nolde
Nolde-Museum, Seebüll 01.03.2012-02.12.2012
Anmeldt 12/3 2012, 21:47 af Hans Christian Davidsen

Emil Nolde og hans syner


Emil Nolde og hans syner

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er ikke blot 500 kilometer mellem Nordfrisland og Berlin - der er også flere verdener. Nolde-Museum i Seebüll ligger i total stilhed og ensomhed. I Berlin er pulsen høj og tonen frivol.

Sådan var det også på Emil Noldes tid, og han valgte begge verdener. Når han havde været en rum tid i sit atelier i Seebüll lige syd for den dansk-tyske grænse, længtes han efter storbylivet i Berlin. Når han havde malet maskeballer, livet i danselokaler og caféer, varietéer, kabaretter og teaterforestillinger i metropolen i rigt mål, drog han tilbage tilbage til sin fødeegn, hvor han malede landskaber og natursyner af glødende intensitet.

»Jeg tegnede og tegnede, lyset i salene, flitterstads, mennesker, om de så var tilforladelige eller ikke tilforladelige, dæmoner eller totalt fordærvede«, skrev Emil Nolde i sine erindringer om sin tid i Berlin.

»Maler mellem Berlin og Seebüll« er et af temaerne på dette års udstilling på Nolde-Museum i Seebüll. Et museum, der for nogle år siden fik en filial i den tyske hovedstad. Ikke blot fordi Emil Nolde (1867-1956) i flere år boede i Berlin, men også for at museet kunne komme tæt på storbyen, hvor det kunstinteresserede publikum flokkes. Engang nåede museet lige syd for den dansk-tyske grænse tæt på mere end 100.000 gæster. Sidste år besøgte 74.000 gæster stedet, hvilket var en lille tilbagegang i forhold til 2010. En stor del af museumsgæsterne i marsken er danskere, der ofte giver udtryk for, at udstillingslokalerne er små og trange, at billederne hænger meget tæt på hinanden, og at Seebüll som udstillingssted ikke har den samme attraktivitet som nye, moderne kunstmuseer.

Omvendt bliver mange tiltrukket af stedets historie. Det var her, Emil Nolde efter egne tegninger opførte den funkisvilla, der både var hans hjem og atelier. Og om foråret og sommeren giver Noldes have også museumsoplevelsen et ekstra pift. Og så er man midt i marsken, den barske og storladne natur, der også fik ham til at digte videre på det fantasmagoriske med trolde og fabelvæsner, fugle der tog næsten dæmoniske præg og åbne en palet med strålende farver og pastose malerier.

De fjerne horisonter
Kunstmuseet Lousiana havde i 1986 en retrospektiv udstilling med Emil Nolde. Dengang skrev Louisianas nu afdøde grundlægger, Knud W. Jensen, meget rammende om?Seebüll-museet:
»Når man ser ud over det uendelige land med dets fjerne horisonter til alle sider og fornemmer den vældige himmelkuppel over sig, kan man et øjeblik føle sig i kunstnerens sted: »Her er verden, her er jeg (som det heder hos Bellmann). Her er alle tings midtpunkt i det kunstneriske univers, der er Noldes.

Denne følelse indbyder til fordybelse i værket, og således bliver et besøg på Noldemuseet en oplevelse, der præger sig dybere i sindet end mangt et museums- eller udstillingsbesøg, hvor der ikke er nogen samhørighed mellem rammerne og indholdet«.

Udstillingerne på Nolde-Museum bliver hvert år bygget op på ny. Nogle værker kommer i depoterne eller bliver lånt ud til andre museer. Andre værker kommer atter op på væggene og det i nye konstellationer. Af de 139 oliemalerier, tegninger, akvareller og grafiske værker, der vises på 2012-udstillingen, er 25 værker aldrig tidligere er blevet vist på museet.

Siden 1957 har der været vist udstillinger i Seebüll, og de viser hvert år et tværsnit af Noldes samlede produktion. Hertil kommer hvert år en særudstilling for at belyse et bestemt tema. I sit testamente opregnede Nolde alle de værker, der hører til stiftelsen bag museet, og stiftelsens opgaver er fastlagt ned til mindste detalje.

Modpol til Berlin-billeder
Som en modpol til Berlin-billederne står Noldes stærkt ekspressive billeder fra hjemegnen omkring Tønder. Emil Nolde var hele livet stærkt forbundet med sin fødeegn. Det blev tidligt slået fast, da han skiftede efternavnet Hansen ud med Nolde, navnet på den landsby øst for Tønder, hvor han blev født. Hans malerier rummer alt, og han var en af det 20. århundredes mest fantastiske akvarelmalere.

Til disse akvareller hører Noldes »Umalede billeder«, som han malede, mens han havde maleforbud, og som han gemte under husets gulvbrædder i Seebüll.

Disse billeder står som altid på Nolde-udstillinger som den mest diskrete del, men dog også som en af de smukkeste. Under sit maleforbud brugte Nolde netop ikke oliemaling, fordi det ville kunne lugtes, og derfor fik han af nød afprøvet alle retninger inde for akvarelteknikken.

I akvarellerne løber farverne sammen og skilles i en stoflighed, som oliemaleriet ikke giver mulighed for. Og her kan man tilbageskuende konstatere, at det faktum, at Emil Nolde i 1937 fik sin kunst stemplet som degenereret (Entartet) af nazisterne, og at han fra 1941 til 1945 fik maleforbud, det var indirekte med til at give hans kunst helt nye dimensioner. På sin vis var det også ironisk, at nationalsocialisterne stemplede hans kunst som bizar, for på en måde havde nazi-censorerne jo ret: De havde netop set det aparte i hans kunst, men blot ikke forstået det potentiale, kunsten rummede.

Nolde havde ufrivilligt 31 malerier, akvareller og grafiske blade med på udstillingen »Entartete Kunst«, som nazisterne viste i München i 1937. Meningen var, at værkerne skulle tjene til skræk og advarsel. Oven over Noldes nidelte værk »Kristi liv« havde nazisterne hængt en transparent, hvor der stod, at han var »en psykopatisk klatsmører«, og at værket var et »malet heksetøjeri«, der af »forretningsdygtige jøder blev udgivet for åbenbaringer af tysk religiøsitet og forvandlet til klingende mønt«.

Goebbels havde også Nolde på væggen
Ironisk nok lavede nazisterne selv klingende mønt på de værker, de havde beslaglagt, deriblandt Emil Noldes. En del blev solgt til udlandet for fremmed valuta - og dermed reddet.

Malerier, akvareller, tegninger og grafikker af Nolde var blandt de 5000 kunstværker, der den 20. marts 1939 blev brændt ved en stor offentlig begivenhed i gården ved Berlins brandstation. Propagandaminister Joseph Goebbels lagde dog en række Nolde-akvareller - som var blevet tilranet på Nationalgalleriet - til side og hængte dem op hjemme hos sig selv. Her blev de hængende, indtil Hitler irriteret forbød dem.

Et af de værker fra det dansk-tyske grænseland, der står i kontrast til Noldes Berlin-impressioner, er billedet »Baum am Strand«, med et forblæst træ, der har en rød-sort himmel som baggrund. Billedet stammer fra Als og har ikke tidligere været vist på Nolde-museet i Seebüll. Nogle af de vigtigste kunstneriske og menneskelige påvirkninger ramte Nolde under ophold i Danmark, blandt andet på Als.

Her malede Nolde en række impressionistiske sommerbilleder i årene fra 1904 til 1908, blandt andet med sin danske hustru, Ada Vilstrup, som han havde mødt i Hundested i 1901. Ada Vilstrup var en ven af forfatteren og polarforskeren Knud Rasmussen. Emil Nolde giftede sig med hende året efter det første møde, i 1902, og hun blev hans livsledsagerske frem til 1946, hvor hun døde fra ham.

Akvareller fra Kina
Et andet tema på årets udstilling er hans asiatiske billeder, og anledningen er Slesvig-Holsten Musik Festival, der i 2012 har Kina som temaland.

I efteråret 1913 rejste Emil og Ada Nolde til det sydlige Stillehav. Den ekspressionistiske maler var medlem af »Den tyske Ny-Guinea-ekspedition« og lavede i eksotiske omgivelser nogle af sine største akvareller, en snes malerier og flere hundrede tegninger i farvekridt. Rejsen gik over Moskva og videre med Den transsibiriske Jernbane til Kina og Japan, og på rejsen malede han ifølge sine egne erindringer »som besat«. På udstillingen vises blandt andet en serie akvareller af djunker, den kinesiske fladbundede skibstype, der blev brugt til kyst- og flodsejlads.

De bibelske billeder er centrale i Noldes livsværk, men netop disse billeder er for tiden meget efterspurgte og udlånt til museer rundt om i Europa.

Sammenstød
Emil Noldes billeder er nogle gange fosforescerende i deres udtryk. Fortællingerne og modpolerne i hans værker forundrer og opfordrer til tolkninger, men ikke til facitlister. Værkerne udvikler sig på deres egne præmisser.

Penslen er ført af indre impulser, så kunsten rækker ud over ham selv og sin tid. Det er stadig i stadig en stærk oplevelse at tage mod Nolde og hans syner. Store sammenstød finder sted i hans kunst.

Forrige anmeldelse
« Danmark under forvandling «
Næste anmeldelse
» PopArt – Amerika og England »