Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
2 - Filmanmeldelse
Django Unchained
3 - Filmanmeldelse
Jagten
4 - Filmanmeldelse
The Reader
5 - Filmanmeldelse
Uendelige verden
6 - Filmanmeldelse
Jack Reacher
7 - Filmanmeldelse
Wasteland Tales
8 - Filmanmeldelse
The Last Legion
9 - Filmanmeldelse
Hobitten: En uventet rejse
10 - Filmanmeldelse
Den skaldede frisør




Centervagten (91 min.) Købsfilm / Sony Pictures
Anmeldt 22/9 2009, 18:22 af Torben Rølmer Bille

Målgruppeforvirring


Målgruppeforvirring

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er sikkert mange Kongen af Queens-fans, der med stor forventning havde set frem til at opleve Kevin James i sin første egentlige hovedrolle. Selv om han spillede op mod Adam Sandler i I Now Pronounce You Chuck and Larry fra 2007, er Centervagten (aka. Paul Blart : Mall Cop ) hans første egentlige hovedrolle og desuden har han været med til at skrive manuskriptet. Det kræves vist at man er enten meget stor fan af Kevin James eller de allermest letbenede amerikanske komedier for virkelig at holde af denne film.

I modsætning til den provokerende, grænseoverskridende og virkeligt sjove Observe and Report med Seth Rogen, mangler Centervagten både bid, opfindsomhed og ikke mindst et manuskript der ikke blot er en formularisk gentagelse af alle elementer som ”Screenwriting for dummies” påstår er nødvendige for at skabe en succesfuld film.

Centervagten minder på alt for mange måder om førnævnte film, idet vi også her følger et overvægtigt fjols, der ikke havde det der skulle til for at komme ind på politiskolen og derfor må nøjes med at have ansvaret for sikkerheden i det lokale indkøbscenter. Lige som førnævnte film er der også en nyansat pige, som han har set sig lun på, og lige som i førnævnte film planlægger en af hans nærmeste medarbejdere at stjæle en masse tinge og penge fra centret.

Centervagten føles derfor lidt som et underligt flashback til dengang i senfirserne hvor filmene Leviathan og Deep Star Six blev udsendt med lynets hast før James Cameron kunne nå at præsentere sit undervandsepos The Abyss. Selv om Centervagten ikke foregår under havets overflade, så forekommer den stadig som en ret kedelig karbonkopi af Observe and Report og selv hvis man ikke har set denne, så bliver Centervagten aldrig hverken morsom eller rigtigt hyggelig.

En af filmens hovedproblemer er, at den ikke har nogen klar idé om hvad det egentlig er den vil fortælle sin tilskuer. Når filmen er slut er man ikke blevet klogere på ret meget eller føler at man har været vidne til noget virkeligt originalt. På den ene side har vi ”underdog”-historien, hvor vi skal fatte sympati med den lidt for tykke dreng i klassen, der mod alle odds pludselig viser at der banker et stort, modigt løvehjerte bag det kvabsede ydre. Man kunne så tænke sig til, at filmen var henvendt til de aller-yngste men det bliver modarbejdet af de voldsomme og ret så fjollede slåskampe som vor protagonist er involveret i mod de slemme banditter. Her indgår både BMX cykler og de tidstypiske parkour-kæmpere, i det hele taget kan man undre sig over at kriminelle, der ikke har større aspirationer end overskuddet fra et supermarked, er så veltrænede, men nu er realisme ikke en del af universet her.

Filmen vil måske gerne ramme det brede familiepublikum, men den meget ukritiske familie. For selv om filmen – indrømmet – stadig formår at få selv denne mavesure anmelder til at smile indimellem, så sker det bare alt for sjældent til at komedien kommer til at fungere. Når man heller ikke kan se filmen sammen med de yngste på grund af førnævnte voldsomheder, så er det meget svært at forestille sig, hvem filmen egentligt er lavet til.

Teens, der vil holde videoaften, vil blive uendeligt irriterede over de Disney-agtige elementer hvor vagtens datter forsøger at få vores antihelt på en internetdate og der er langt for få banderord, blottede bryster eller bizarre sexlege til at tilfredsstille dette forvente publikum.

Centervagten er, selv om den virkelig forsøger hårdt, ikke en film der på noget tidspunkt bliver hverken virkeligt fængende eller rigtig, rigtig sjov. Når man er små tyve minutter inde i den kan man, som erfaren filmseer, gætte sig til resten af filmen i grove træk. Der er kun meget få gags man aldrig har set før og selv om der bliver kørt på Segways i virkelig overlegen stil (ja, det er faktisk muligt!) så er det næppe nok til at retfærdiggøre resten af filmen. En film som desværre aldrig rejser sig over det ordinære. Bedre held næste gang, Kevin.


Forrige anmeldelse
« Pigen der legede med ilden «
Næste anmeldelse
» Hundehotellet »


Filmanmeldelser