Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Den blodige bugt (82 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 5/6 2009, 16:41 af Torben Rølmer Bille

Slasherfilmenes moder


Slasherfilmenes moder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Mario Bavas film Bay of Blood (aka. Reazione A Catena aka. Ecologica Del Delitto aka. Twitch of the Death Nerve, osv.) hævdes at være den foregangsfilm som stort set alle andre slasherfilm har lagt sig i forlængelse af og når man så ser den flot restaurerede og uklippede udgave som Another World har udsendt bliver dette for alvor cementeret. Mario Bavas film kan dateres til 1971 og ligger derfor kronologisk adskillige år før andre filmiske milepæle som Black Christmas, Halloween og Friday the 13th.

Handlingen i Bay of Blood er ved første øjekast ganske ligetil, men kompliceres hurtigt. Filmen starter med at en gammel dame i rullestol bliver dræbt og uheldigvis overgår det samme kort tid efter hendes morder. Det viser sig, at den gamle dame var ejer af et meget attraktivt stykke land, der ligger rundt om en meget smuk bugt.

Dette landområde er langt de fleste karakterer i filmen mægtigt interesserede i og de har alle forskellige planer med jorden. Enkelte af dem er endog villige til at slå ihjel i forsøget på at sikre sig skøderne. Måske lyder det lidt fjollet og filmen er da heller ikke gennemsyret af en krystalklar logik – eksempelvis kan det i retrospekt undre de fleste seere hvorfor fire pjattede teenagere på gennemrejse også pludselig angribes af morderen, for så vidt vides kan ingen af disse gøre krav på noget land. Til gengæld opfører de sig så tåbeligt, at det er grund nok til at de møder så voldsomt et endeligt.

Filmen placerer sig rent genremæssigt et sted imellem den klassiske italienske ”giallo” og en regulær slasherfilm, for selv om der er langt flere der dør end i ordinære krimier, kan tilskueren hele tiden forsøge at gætte sig frem til hvem der nu svinger øksen. Nogle vil måske mene at ”il Maestro” - Dario Argento allerede 1970 havde vist sig kapabel udi at dræbe folk på film med The Bird with the Crystal Plumage, men den er i højere grad en klassisk giallo for Bay of Blood er langt mere visuel udpenslet og sadistisk i eksekveringen af de mord, der begås. På filmens ganske omfattende ekstramateriale fortæller Bavas søn (filminstruktøren Lamberto Bava), at han er i tvivl om farmand i det hele taget havde set Argentos tidlige arbejde da Bay of Blood blev lavet. Åbenbart gik Mario ikke ret ofte i biografen på trods af sit metier.

Bay of Blood er på trods af sin noget ulogiske nedslagtning af folk en virkelig fin film. Den er lækkert fotograferet (af Mario Bava selv), flot belyst og yderst stemningsfuld hele vejen igennem. Skuespillerne er, som i mange andre italienske film fra perioden, ikke særligt overbevisende hvis vi skal dømme dem ud fra en realistisk tradition. Når mange af dem fremtræder nærmest som karikaturer betyder det heller ikke så meget at de bliver slået brutalt ihjel. Det er dog en tendens man sagtens kan genfinde i et utal andre slasherfilm, både dem fra 80erne og i dag. Til gengæld er eksekveringen af eksekutionerne ganske voldsomme, især filmens alder taget i betragtning. Der gås helt tæt på de åbne, pulserende sår, zoomes helt ind på halsstumpen efter hovedet er røget af og dobbeltmordet med spyd på det elskende par er et som blev direkte kopieret i Friday the 13th part 2.

Brutaliteten i filmen gjorde at filmen i mange lande blev stemplet som en ”video-nasty” og blev enten totalforbudt eller også blev de versioner som blev udsendt kraftigt nedklippet. Har man derfor set en beskåret version af Bay of Blood bør man – såfremt man kan lide genren – seriøst overveje at få fat i denne genudgivelse, der ud over filmen også byder på en masse underholdende og interessant ekstramateriale, men da Bava døde i 1980, er et kommentarspor ikke blandt disse.

Bay of Blood er ikke kun et kuriosum fra starthalvfjerdserne, det er en virkelig laber genrefilm fra en instruktør, der også har stået bag andre italienske gyserklassikere som Black Sunday, Lisa and the Devil og Shock. Bay of Blood kan måske ikke siges at være lige så interessante eller have så meget dybde som disse film, men hvad den måske mangler på manuskriptsiden har den til overflod i dens klassiske, visuelle stil. Så mangler man en klassisk slasherfilm til samlingen, eller har man aldrig før set filmen, så er der ingen undskyldning for ikke at tage et hurtigt dyp i Den blodige bugt.


Forrige anmeldelse
« Terminator Salvation «
Næste anmeldelse
» The Midnight Meat Train »


Filmanmeldelser