Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Rans vilje / Peder Frederik Jensen / 320 sider
People’s Press. ISBN 9788772388045
Anmeldt 14/3 2023, 14:19 af Martin R. H.

Kærlighed kommer først


Kærlighed kommer først

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ran er en figur, jeg ikke gerne glemmer. Han har gjort indtryk.

På 320 sider formår Peder Frederik Jensen at fremskrive en temmelig vild episode i det danske lollandske landskab, som egentlig for mange, mig selv inklusiv, står hen i det ubevidste.

Vi rammer med Ran naturkatastrofen for ca. 150 år siden. En bølge, der ramte landsbyer på Lolland og tog omtrent 250 mennesker med sig i døden.

Det er afsættet for Peder Frederik Jensens roman her, hvor han iscenesætter Ran - en jættekone, som er gift med Ægir, der lokker sømænd i druknedøden.

Ran skal komme Roar til undsætning.

Roar, ja, han er for så vidt den egentlige hovedperson.

En gammel herre, som lever afsondret, ganske isoleret og tilpas ved vandet, hvor han fisker og finder frem til fred. Han har bygget sig et hus på et bette ø, han har erhvervet sig, og han vil vist helst ikke forstyrres.

Alt er såre godt.

Indtil flodbølgen folder sig ud og rammer Roar.

Da den har trukket sig tilbage, er der en lyd, han ikke kan slå ud af hovedet, og Roar rejser sig og inspicerer vådområdet minutiøst, finder frem til en kasse.

Gråd.

Låget løfter han.

Et barn.

Kærlighedens kraft slår ind over ham.

En lille pige, som Roar tager til sig.

Ømt er det beskrevet. Og videre også, hvordan Roar sent i livet lærer at drage omsorg for barnet, at være noget for nogen, for en, der intet har, men sammen får de forbindelse og meget ud af hinanden.

De kunne have det så godt, så godt, hvis ikke … Ja, noget ulmer.

Det er myndighederne, der rører på sig, for de har udset sig Roars stykke, hans ø. Den er i vejen for det dige, man vil etablere, så man derved kan modvirke en mulig ny flodbølge. Det er magten, der griber ind i den enkeltes lille og søgt simple liv.

Roar giver ikke op. Han vil ikke kues, vil ikke knuses.

Dette er en roman, der har slået benene væk under mig.

Jeg mærker Peder Frederik Jensens omhyggelighed, hans værnen om detaljen og om den sproglige akkuratesse.

Det er en stor læseoplevelse, og det siges, at det er første bind i en kvartet om det 20. århundrede, som jeg ser frem til at læse!


Forrige anmeldelse
« Doktor Glas «
Næste anmeldelse
» Mørkets venstre hånd »


Flere prosaanmeldelser