Natsuko Imamura er en af de yngre forfattere i Japan, og hun har efterhånden samlet sig ganske mange læsere.

Det forstår jeg godt – og jeg synes ganske enkelt, at det er formidabelt, at det nu er muligt – via Korridors novellaserie – at fordybe sig i dette, Kvinden i den lilla nederdel. En fortælling der skaber tankevirksomhed.

Mette Holm har atter taget godt fat i det japanske og formået at lade en dansk version af det japanske sprog glide ubesværet frem som fortælling, jeg tror på.

Det er to kvinder, der er i centrum af handlingen, som ikke er stor og omsiggribende: Det er Kvinden i den gule cardigan og Kvinden i den lilla nederdel. Førstnævnte er interesseret i Kvinden i den lilla nederdel. Hun vækker et eller andet i hende, og hun nærmer sig hende på sin egen måde.

Kan man tale om besættelse?

Denne fortælling skaber uhygge, side for side. Den er urovækkende, men den har også underfundige elementer, komik, over sig, og det klæder den så gevaldigt.

Kvinden i den gule cardigan følger Kvinden i den lilla nederdel i tykt og tyndt. Det tager form i parken, i bussen, på arbejdet og foran hendes lejlighed.

Hvad er det, der drager hende så meget?

Dette er en ganske rå og realistisk skildring af et liv, der trækkes mod et andet, og det stiller mig spørgsmålet om, hvad et jeg er for en størrelse, og hvordan man kan nærme sig en anden uden at miste en kende af sig selv. Hvad er identitet, plastisk? Hvem er hvem? Grænser opløses, efterhånden som læsningen bevæger sig fremad.

Jeg kan anbefale denne som et vindue ind til et japansk samfund, og man kan endog gå videre ind ad det via denne fine novella-serie.