Dette er ganske enkelt ”verdens største roman” fra et af Danmarks mindste forlag. Sådan lyder det fra Forlaget Sisyfos.

Det er en inciterende beskrivelse, og jeg er med, for Brødrene Karamazov er på mange måder storslået.

Den har med sine 800 sider virkelig en vægt, der batter, og den tumler af sted med en tyngde, der siger noget for sig.

Det er ikke for noget, at den står som romanens forfader, som den helt store epistel om livet, eksistensen, udmøntet i form af 3 brødre og en fader, der ikke er det bedste eksempel på et levet faderskab.

Der er den grænseløse Dmitrij.
Der er Ivan, ganske intellektuel.
Der er Aljosja, den kristent-orienterede.

Og så er der et mord. Ret voldsomt, og svært er det at opklare.

Hvem er synderen?
Er det morderen, eller er det en ’bagmand’?

Det er så vanskeligt at besvare – hvem er det?

Man kan rubricere denne roman som en klassisk thriller eller en kriminalroman.
Den er dog meget mere end det. Særligt grundet det faktum, at de 3 brødre repræsenterer hver deres position i livet, hver sin tilgang og indstilling, og det er netop dén, der undervejs i mødet med situationer og ganske mange bipersoner bliver prøvet af for alvor.

Dette er en ny oversættelse, og den svinger.
Jeg har også læst den forudgående, som Georg Sarauw stod for – og der er forskel. Denne oversættelse vinder!