En pige uden lige er skrevet af Marc Levy, som er en af Frankrigs mest succesfulde forfattere. Han har skrevet 19 bøger, lagt på bestsellerlisten og har formået at sælge over 40 millioner eksemplarer af sine værker. Efter at have stiftet bekendtskab med ham i form af En pige uden lige er jeg ikke overrasket over hans succes, for hvis der er nogen som finde ud af skrive, så er det i høj grad Levy.

I dette værk stifter læseren bekendtskab en bred skare af forskellige karakterer, men handling tager primært udgangspunkt i de to hovedkarakterer: Chloe og Sanji. Men hvad handler dette værk egentlig om?

Generelt synes jeg, at det er svært at fremlægge en kronologisk præsentation af dette værks narrativ, men jeg kan med sikkerhed sige, at denne historie uden tvivl handler om kærlighed og alt hvad det indebærer. Her er der ikke kun tale om den kærlighed der kan være mellem to mennesker som er forelskede i hinanden. Det er også kærligheden til familie, job, drømme og kærligheden til sig selv.

Handlingen tager primært sit afsæt fra beboelsesejendommen nummer 12 på Fifth Avenue i New York. Her bor den unge Chloe som efter et bombeangreb er endt i kørestol, og derfor bor hos sin far, Mr. Bronstein. Så er der den succesfulde Sanji der netop er landet i New York fra Mumbai. Sanji er taget på forretningsrejse i håbet om at udvide sin millionforretning. Desværre, bliver hans rejse besværliggjort en del efter, at hans onkel får brug for hans hjælp. Hans onkel hedder Deepak, og han arbejder som elevatorfører i selvsamme opgang, som Chloe bor i. Sanji får nu til opgave at agere elevatorfører i nattetimerne, og det er altså ikke helt let, slet ikke med det program Sanji har sat for sig. Heldigvis bidrager Chloe til at forsøde Sanjis tilværelse på jobbet. Både Chloe og Sanji finder hinanden interessante efter deres første møde, men hvordan mon det vil ende, når to mennesker fra så forskellige verdener bliver forelskede?

Jeg synes En pige uden lige var enormt interessant på flere punkter. Først og fremmest var jeg imponeret over romanens evne til at tiltrække mig som læser. Jeg blev fanget efter få sider, og jeg fløj let og elegant igennem handling. Jeg følte mig aldrig rigtigt tabt blandt hvem karaktererne var, hvor jeg befandt mig og hvorfor karaktererne agerede på den ene eller den anden måde. Alt gav simpelthen mening. Dette skabte en glidende læseroplevelse.

Derudover finder jeg Levys måde at formulere sig på enormt interessant. Karaktererne havde hver deres stemme og formuleringer, men det var tydeligt at det var Levy som stod bag alt sammen. Hertil elskede jeg hans brug af korte sætninger, samt den gode dynamik mellem det beskrivende narrativ og dialogen.

Slutteligt fandt jeg det behageligt, at narrativets fokus favnede bredt, idet man som læser skiftevis bevæger sig imellem Chloe, Sanji og Deepak. Karaktererne får simpelthen hver især deres taletid. Særligt idéen med at Chloe fører dagbog skaber en ekstra dimension som gør læseoplevelsen yderligere interessant.

Jeg synes dog, på trods af værkets overflod af stærke sider, at handlingen og dets karakterer ikke noget af det stærkeste, jeg har stiftet bekendtskab med. Forstå mig ret, historien var hyggelig og romantisk, men jeg følte mig ikke decideret tryllebundet af kærlighedshistorien mellem Chloe og Sanji. Jeg var mere begejstret for at høre om Sanjis onkel Deepak og hans kone Lali – disse to karakterer er dog også en stor del af historien, men hovedfokus er nu tillagt Chloe og Sanji.

Jeg synes at En pige uden lige er et simpelt og charmerende værk som er lige til at gå til og fordybe sig i. Jeg både åbnede og lukkede bogen med et smil på læben, men jeg var ikke decideret betaget af universet.