Dette er en roman om en fortielse, der løber videre og videre, fra generation til generation, indtil…

En fødselsdag folder sig ud. Det er en 90-års fødselsdag, så den emmer af historisk levet liv, og vi er i Israel, så der er tale om en højspændt situation, kan man nok fornemme.

Det er Vera, på sin vis hovedperson, der holder fødselsdag, og hun var jo ret beset en kommunistisk kvinde med rod i Jugoslavien under 2. verdenskrig. Hun oplevede et og alt, fortalte ganske lidt, men stille og roligt findes frem til, at der var noget med en fangelejr i Goli Otok; noget, der fik gevaldig betydning for Nina, datter af Vera. Det taler man ikke om – mange ved ikke besked dermed.

Nu er vi nået helt frem til Gili, datter af Nina, og Rafael, hendes far. Sammen og hver for sig har de haft på fornemmelsen, at der skete noget afgørende i denne tid, at historien ikke er, som den giver sig ud for at være, men hvordan borer man nænsomt i den, så man ikke selv bliver ’offer’?

Det forsøger Nina at bringe frem, og det ændrer dynamikken og forståelsen for hinanden i denne familie, samtidig med at det trækker på den faktiske historie, sådan at vi som læser ud fra et ganske privat anliggende trækkes med ind i feltet her og ender med at sidde gispende og uforstående tilbage med hjertet gungrende i mellemgulvet, til tider.

Det er skrevet i et utroligt medrivende og smukt sprog, som igen får fortællingen til at folde sig livagtigt og ganske nuanceret ud, må jeg sige. Det er skarpt skåret, og scenerne træder med al sin grumhed og ganske utrolige tydelighed frem for mig.