Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Den evige ild / Ken Follett / 909 sider
Cicero. ISBN 9788763838825
Anmeldt 18/9 2017, 12:10 af Martin R. H.

Kingsbridge kalder


Kingsbridge kalder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Har du hang til historiske romaner, og er du en af de mange, der har været fordybet i de storsælgende værker om Kingsbridge?

Denne middelalderby, der må så grueligt meget igennem, og hvor det centrale arbejde med katedralen beror på udholdenhed og dedikation, lidt ligesom læsningen gør, for det er immervæk flere tusinde sider, vi skal vende hver især! Gør tommel- og pegefinger klar til sidevendearbejde.

Jordens søjler er første bekendtskab med Kingsbridge.

Vi møder indledningsvist Tom Bygmester, der om nogen brænder så eftertrykkeligt for at få sat aftryk på den verden, han bevæger sig rundt i. Han vil bygge en katedral, koste alle kræfter og nærmest alle relationer. Vi befinder os i 1100-tallet. Spændinger raser, og livet i middelalderbyen skal leves, gerne uden den aggressive armod, der titter frem i ny og næ.

Uendelige verden er det andet møde med landsbyen.

Historien tager udgangspunkt i en hemmelighed, hvorom fire børn bevæger sig, og deres livsbaner krydser undertiden hinanden. Vi er i 1300-tallet, og denne periode var en voldsom sag for England, der sloges med Frankrig, mens også pesten slog til.

Læserne til disse romaner er mange, og det er der en god grund til. Historisk fiktion. Det har det med at antænde en gnist i mange. Vi lærer – i de bedste situationer – om faktiske begivenheder gennem en ramme af fiktion. Forfatteren har mulighed for at bringe de menneskelige følelser ind i en fortælling, vi kan relatere til med vores historiske viden.

Ikke alle forfattere evner det, og Ken Follett er da også blevet klandret for, at hans personkarakteristikker er en anelse flade, endimensionale. Jeg er til en vis grad enig. Hvad man ikke kan klandre herren for, er hans evne til at formidle en historie, der forholder sig til en historisk periode, på en levende, intens og gribende måde.

Den evige ild er nu den tredje mulighed for at hilse på byen, og jeg kan med glæde slå fast, at der er dramatik og kræs for Folletfans.

I dette tredje tykke bind om Kingsbridge rammer vi tiden med den protestantiske Elizabeth den første. Hun bliver dronning, og hun erfarer da straks, at den resterende del af verden ikke just billiger det. Faktum er, at Maria Stuart, hendes kusine, afventer situationen i Paris. Hun er katolsk, og pludselig er hun omgærdet af andres forventninger og meninger, for de finder hende klart mere egnet til at regere. Elizabeth er presset. Ganske enkelt. Hvad gør man så? Hvad finder hun på? Hun etablerer selvfølgelig landets første efterretningstjeneste. Og sådan er spændingen skudt i gang.

Her møder vi Ned Willard. Han er hemmelig agent, og han kommer såmænd fra … Kingsbridge, rigtigt! Han har tanker om Margery Fitzgerald, som han så inderligt ønsker sig som hustru. Kan det lade sig gøre?

Velkendte forbindelser, intriger og dramatik. Alt folder sig ud. Follett er på hjemmebane, og du kan godt glæde dig til at gå i gang med opklaringen af denne sag, for det er sært besættende, og der er ganske underholdende læsning.


Forrige anmeldelse
« Parallelle historier – Den ta... «
Næste anmeldelse
» Havefesten og andre fortælling... »


Flere prosaanmeldelser