Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Ravnenes hvisken, bog 1 / Malene Sølvsten / 712 sider
Carlsen. ISBN : 9-788711-492734
Anmeldt 17/7 2016, 17:37 af Birgitte Amalie Thorn

Dansk fantasy stiler mod nye højder


Dansk fantasy stiler mod nye højder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Nordisk mytologi er hot. Det har det vel på sin vis været lige siden dets renæssance i 1800-tallet, men det er, som om der i de senere år er begyndt at ske noget nyt. Først fik vi diverse amerikanske tv-serier og film om hårdtslående vikinger og nordiske guder, og nu kommer så fantasybøger inspireret af den norrøne mytologi.

Forfattere som norske Siri Pettersen og amerikanske Rick Riordan er nogle af dem, der har meldt sig på banen, men denne anmeldelse handler om den danske debut i samlingen: nordjyske Malene Sølvstens Ravnenes hvisken. Det er et ambitiøst og digert værk på over 700 sider, som indtil videre udgør første bind i en trilogi om den synske pige Anne, der opdager, at hun er forbundet til en skjult verden befolket af nordiske guder og andre mystiske væsner. Og lad det være sagt med det samme: de 700 sider er ikke én side for meget! Det er en fantastisk bog.

Som i mange andre fantasyromaner møder vi her en ung hovedperson, der i den grad er en outsider, forældreløs og uden større forståelse for egne overnaturlige evner. Anne er blevet kastet rundt mellem plejefamilier og ungdomsinstitutioner hele sit 17-årige liv, hvilket har gjort hende til en indesluttet og temmelig krigerisk type. Alt dette ændres dog, da hun starter i gymnasiet og får to usædvanlige venner, Mathias og Luna. Samtidig hærges Nordjylland, hvor historien udspiller sig, af en række bestialske mord på rødhårede piger, og før Anne ved af det, er hun involveret i sagen og må samtidig sande, at hun har usædvanlige evner for en teenagepige – evner, som desværre forpligter.

Anne er et forfriskende bekendtskab. Trods den megen modgang er hun langt fra noget offer og har altid et blåt øje eller en skarp bemærkning klar til dem, der generer hende. (For dem er der pænt mange af). Hun fungerer som seriens fortæller, og hendes ironiske tone og teenageprægede sprog er underholdende og uhøjtideligt. Fortællerstemmen samt den kvikke dialog gjorde, at jeg grinede højt flere gange under læsningen.

Miljøbeskrivelsen af Nordjylland og den nordjyske jantelov er i øvrigt også ret underholdende. Man fornemmer tydeligt, at Malene Sølvsten kommer fra egnen. Det gør jeg også selv, og jeg kunne genkende meget. På en eller anden måde danner det barske Nordjylland en både bizar og passende baggrund for mysteriet om Anne og verdens ende.

Netop Annes stædighed og insisteren på, at hun intet vil vide om sine forældre og den mystiske profeti, bidrager til, at spændingen trækkes maksimalt i historien. Samtidig fungerer mordmysteriet om de rødhårede piger som endnu et spændingsmoment i bedste krimistil, og Malene Sølvsten har desuden sans for cliffhangers sidst i kapitlerne, så man febrilsk vender siderne. Det gør heller ikke læselysten mindre, at bogens forside prydes af de pirrende ord: ”En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel.”

Al den spænding og vold krydres heldigvis med noget romantik og kærlighed undervejs: Annes komplekse forhold til den mystiske knudemand Varnar, som påstår, at han er sendt for at være hendes livvagt, holder også læseren i gang, og man tager sig i konstant at sidde og analysere, hvem man mon kan stole på i historien. Samtidig bejler andre mænd til Annes gunst. Indtil videre har hun mest uddelt håndkantslag og verbale svinere, så det bliver spændende at følge i de næste to bind, om hun bliver lidt blødere i knæene.

Tematikken i Ravnenes hvisken tegner indtil videre til at være klassisk for fantasy: Med udgangspunkt i Anne er det en coming of age-fortælling, ligesom temaer som venskab og det gode mod det onde også står centralt. Den ultimative trussel her er verdens ende – eller sagt på norrønt: Ragnarok. Både teenagere og voksne vil kunne få noget ud af denne bog.

Så endnu engang beviser fantasygenren, at den kan forny sig selv. Vi var vilde med high fantasy som Ringes herre, Harry Potter og Skammerens datter, hvor det gode besejrede det onde, og teenagepiger verden over faldt siden i svime over dark fantasy som Twilight-sagaen, hvor selvfornægtende vampyrer og dæmoner pludselig blev højeste mode. Nu kommer Skandinavien så på banen med den nordiske mytologi. Det kan kun blive godt. Især dem, der husker Erik Menneskesøn, vil nok glæde sig. Lige nu er der ikke andet at gøre end at kaste sig over Ravnenes hvisken – og græde over, at andet bind først kommer i 2017.


Forrige anmeldelse
« Alexander bliver vred «
Næste anmeldelse
» Billedrengen »


Flere prosaanmeldelser