Vi har alle sammen vores egen kærlighedshistorie. Den kører parallelt med vores liv, er dybt infiltreret i det og ER for nogen selve livet. Men hvor kommer vores opfattelse af selve begrebet kærlighed fra?

En gængs holdning består i, at den kommer fra gamle fortællinger og myter, og det er også det udgangspunkt Maria Helleberg tager i sin nye bog Kærlighedshistorier. De fleste af os har oplevet at spejle os i rollemodeller fra bøger, film og musik, men de kærlighedshistorier, vi møder her, har måske ofte rødder længere tilbage i tiden og er selv en spejling af nogle arketypiske fortællinger.

Helleberg fører os i denne bog igennem 12 kærlighedshistorier, som har fået tildelt hvert sit kapitel. Hun er som forfatter kendt for at genoplive historiske perioder ved f.eks. at digte om kendte historiske personer, og Kærlighedshistorier falder også delvist ind under den fortællestil. Bogen indeholder nemlig løbende Hellebergs egne kommentarer til de kærlighedshistorier, vi møder, hvorved de kan siges at få nyt liv.

Bogen spænder både over gamle fortællinger, som historien om Hagbard og Signe eller Elvira Madigan og Sixtens Sparre og over nyere kærlighedshistorier som Helle Virkner og Jens Otto Krag eller Tove Ditlevsen og Victor Andreasen. Ud over kærligheden indvies vi også i historiske omstændigheder, som har haft indvirkning på personerne og deres kærlighedsforhold, og hører ofte også om personernes individuelle kærlighedsliv, før de mødte hinanden. Bogen har således også et historisk islæt og forsøger at skabe en bredere forståelse for, hvilke to mennesker, det er, der møder hinanden og i hvilken tid.

Dog, og det er en af bogens svagheder, er der ikke megen dokumentation for nogen af de ting, som bliver postuleret. Litteraturlisten bagi bogen er meget tynd, og det fremgår ikke, hvordan de forskellige værker er blevet brugt. Helleberg har tydeligvis læst breve, altså intime korrespondancer mellem de forskellige parter, der berettes om, samt skrifter af de involverede, men der er ingen citater med i bogen. Den er præget af referater af de forskellige kærlighedshistorier samt Hellebergs egne formodninger og fortolkninger, og fortællingerne fremstår ikke så nærværende. Man længes som læser efter at høre om kærligheden på de involveredes eget sprog, hvilket breve og dagbøger netop kunne have bidraget med.

Genremæssigt er bogen en blanding af en subjektiv analyse med træk fra den kulørte presse i formuleringerne og et historisk værk bestående af en fremlæggelse af historiske begivenheder og forhold omkring det kærlighedsforhold, der berettes om. Det er afslappende læsning, som giver anledning til at få repeteret lidt historiske forhold og set lidt ind bag privatlivets fire vægge.

Helleberg får i begyndelsen af bogen slået fast, at vi bygger vores forståelse af kærlighed på gamle fortællinger og myter, men det træder ikke tydeligt frem, hvad bogens hensigt egentlig er, og hvor den tilfører noget nyt i forhold til denne forståelse. Der samles ikke op på de meget forskellige kærlighedshistorier, og det forklares ikke, hvorfor netop disse er valgt ud, og hvilke man ellers kunne have medtaget. Det fremgår mellem linjerne i bogens indledende afsnit, at et princip har været, at kærlighedshistorien skulle afspejle samtidens opfattelse af kærlighed og samtidig også have en betydning ud over sin egen historie.

Det første ses tydeligt i den historiske gennemgang i begyndelsen af hvert kapitel, men der trækkes ikke yderligere tråde, hverken op til i dag eller fortællingerne imellem. Kun enkelte gange, og kun meget kort, sidestiller Helleberg omstændighederne omkring kærlighedshistorien med, hvordan tingene ser ud i dag, og det er ellers her, projektet får antydning af at tilføre noget nyt til historierne.

Projektet er ellers interessant, idet sagnet og folkevisen sidestilles med nyere kærlighedsfortællinger, men det hele kommer til at stå og svæve lidt i sin referatprægede form. I introduktionen fremhæver Helleberg selv, at det måske ville være mere interessant at begynde at se på samfundets mere anonyme kærlighedshistorier, da disse bryder alle bånd, hvorefter hun selv giver sig i kast med, langt hen af vejen, nogle af de mest kendte.

Bogen giver dog anledning til eftertanke i forhold til, hvordan vi opfatter kærlighedsbegrebet, og hvem vi eventuelt selv spejler os i, og Helleberg får skabt et metaperspektiv på eksempelvis idealiseringen og romantiseringen af kærligheden. Bogen indeholder på trods af sin længde mange informationer af historisk karakter og er overskuelig i sin form.