Det er ikke svært at gætte sig til, hvad det er der har fået Tom Cruise til at kaste sig over Jack Reacher, for den centrale hovedrolle, der deler navn med filmen, er ikke kun ufatteligt klog, men tillige handlekraftig og på alle måder hævet over loven. På sin vis lægger figuren sig op ad karakterer som Harry Callahan eller John Kearsey fra En mand ser rødt, i selvtægtsaspektet, men samtidig er Reacher også en frygtelig skarp detektiv, når det kommer til opklaringen af filmens helt store mysterium.

Jack Reacher åbner helt klassisk, suspense-agtigt med at afsløre noget for os seere, som ingen andre af filmens figurer ved. En skummel mand tager opstilling i et parkeringshus og lader sin snigskytteriffel. Han skyder fem tilsyneladende tilfældigt udvalgte ofre på den modsatte side af floden, inden han pakker sine sager sammen og forlader åstedet. Politiet ankommer straks, men for sent til at fange gerningsmanden. De finder dog et patronhylster, en mønt med gerningsmandens fingeraftryk i p-automaten og de har derfor hurtigt indfanget en mistænkt og bragt ham i sikker forvaring. Problemet er dog, at det ikke er den mand, som trykkede på aftrækkeren. Den formodede gerningsmand nægter at udtale sig til politiet, men spørger efter en vis Jack Reacher og før efterforskerne har luret hvem det er, står han i døren.

Indledningsvis er Reacher ikke I tvivl om den tilfangetagnes skyld, for den formodede gerningsmand – en tidligere snigskytte i det amerikanske hær - har før taget liv uden at få ordre til det. Selv om efterforskningen egentlig burde være overstået opsøges Reacher af mandens forsvarsadvokat. Hun appellerer til Reachers sans for retfærdighed, selv om også hun er overbevist om hendes klient skyld og beviserne i sagen er klare. Modvilligt indvilliger Reacher dog at grave I sagen, især da han på egen krop opdager, at der er noget meget fordækt ved det hele.

Jack Reacher starter ud som en helt klassisk thriller, med den forskel at Reachers figur synes at være hentet et helt andet sted fra, nærmere bestemt b-filmenes overdrev. Han er en ekstremt højtdekoreret militærmand, har ingen fast bopæl og er udstyret med en urokkelig retfærdighedssans. På den måde synes figuren at appellere til alle de, der holder af den ensomme cowboy, den frie, ensomme type, der ikke er bundet til hverken personer eller steder, men som i den oprindelige frontier-ånd er helt sin egen herre.

Kombinationen af handlekraft og kløgt er sikkert også blandt grundene til at figuren er blevet så populær både i men også udenfor USA, for romanserien om Reacher har foreløbig nået sit 16. bind, og nummer 17 er i skrivende stund ved at blive forfattet. One Shot, som er romanen filmen baserer sit manus på er den 9. i rækken, men det kræver ikke noget forhåndskendskab til Lee Childs forfatterskab, for at kunne forstå filmen.

Filmens instruktør og manuskriptforfatter er Christopher McQuarrie, der måske mest er kendt for manuskriptet til den nyskabende The Usual Suspects, men han stod også bag manus til Operation Valkyrie, der ligeledes havde Cruise i en bærende hovedrolle. At McQuarrie er en garvet manuskriptforfatter kan godt mærkes, for dialogen i filmen er både vittig og velskrevet.

Sammenlangt gør det glimrende skuespil, et spændende plot og den gode dialog, at man er underholdt hele vejen igennem, men der er desværre også et par irritationsmomenter. Størst af disse er det spørgsmål der stilles til filmens hovedskurk – et spørgsmål om, hvorfor det var nødvendigt at ty til mord, for at kunne realisere sine handlinger og især hvordan dette har kunnet betale sig. Svaret kommer dog aldrig, for skurken afbrydes af en telefonopringning – heldigt, for det er også det spørgsmål seeren sidder med.

I det hele taget, er der flere elementer i filmen der, i retrospekt forekommer en anelse underlige, men det er stadig underholdende at overvære mens det står på. Så ønsker man blot at se en underholdende film, der både leverer en par gode actionsekvenser, samt har en grundliggende spændende handling er Jack Reacher et godt bud, men det er ikke en film, der er hverken den fødte klassiker, eller som bringer væsentligt nyt til genrerne som den læner sig op af.