Selv om den amerikanske børnebogsforfatter Dr. Seuss måske ikke er superkendt i Danmark, er han ikke desto mindre lige så populær i hjemlandet som Ole Lund Kirkegaard, Halfdan Rasmussen og Jakob Martin Strid er det i Danmark.

Det var Dr. Seuss, der skrev klassiske amerikanske børnebøger som The Cat in the Hat og Green Eggs and Ham, for blot at nævne et par stykker. I løbet af de seneste år er der dog dukket en del film op i danske biografer, baseret på Dr. Seuss bøger. Nogle har måske set filmen om The Lorax andre igen Horton og støvfolket Hvem, men den figur som langt de fleste kender er med sikkerhed The Grinch, eller ”Grinchen”, som han hedder på dansk.

Fortællinger om figurer der hader julen, er langt fra nye, for den måske mest velkendte af disse er naturligvis Ebeneezer Scrooge fra Charles Dickens klassiker Et juleeventyr fra 1843. Bortset fra en tilstand af at være kronisk knotten er der i øvrigt heller ikke mange fællestræk med den grønpelsede Grinch og den gamle gnier Scrooge.

Det er heller ikke nyt at se Grinchen på film, for den første version af Dr. Seuss fortælling kom som tegnefilm i 1966 (hvor det i øvrigt var Boris Frankenstein Karloff der lagde stemme til ham), men langt de fleste af Kapellets læsere vil sikkert kende spillefilmsversionen fra år 2000 bedre. Det var den med en nærmest uigenkendelig Jim Carrey i hovedrollen. Ved juletid i 2018 kom så den nyeste filmatisering af The Grinch, og det er den film der her i slutningen af april 2019 er blevet sendt ud på en række formater.

Grinchen er et klassisk eventyr, oplagt formidlet af de utroligt dygtige animatorer på Illumination studios (det er dem der tidligere har givet os bl.a. Minions og Kæledyrernes hemmelige liv ). Illumination kan, med andre ord, deres kram når det handler om at formidle hyggelige historier til hele familien, ofte med lidt mere galskab og bid end mange andre animationsstudier.

De der i forvejen kender Grinchen har nok ikke brug for nogen nærmere introduktion, men for alle andre handler fortællingen om en grøn, lodden fyr, der bor, sammen med sin trofaste hund, i en hule på et bjerg højt over byen Whoville. Whoville er en charmerende lille by, hvor indbyggerne benytter stort set hele året på at forberede sig på den højtid, som de holder allermest af, nemlig julen. Grinchen hader derimod julen og beslutter sig derfor, at forpurre julen for indbyggerne i byen.

Grinchen anskaffer sig, med ganske stort besvær, en kane, et lettere overvægtigt rensdyr og et julemandskostume og lægger herefter en snedig plan for at nå hele byen rundt julenat, så han kan fjerne alle gaver, juletræer og julepynt. I løbet af filmen, finder seeren også ud af hvad det er der gør at Grinchen har fået sådan et anstrengt forhold til netop julen. Sideløbende følger vi også en sød lille pige, der i den grad glæder sig til jul, har skrevet et brev til julemanden, da hun har et helt særligt ønske i år.

Filmen er – som man næsten kunne forvente – meget flot animeret. Dette gælder ikke kun figuranimationen, men også alt andet i filmen, som f.eks. baggrunde, bygninger, lyseffekter, mm. fungerer og ser flot ud. Der er kælet for detaljerne både i for og baggrunden, så der er hele tiden noget at kigge på. Det er også ret tydeligt flere gange i filmen, at den er blevet skabt til 3D, idet ”kameraet” ofte foretager hæsblæsende flyveture over landskabet, eller også bevæger det sig rundt om figurerne på en måde, der sikkert ville se imponerende ud i 3D. Kapellet har dog set filmen på en helt almindelig BluRay (selv om en 3D version er blevet udsendt ) og selv om dybdevirkningen måske ikke var til stede, så var det stadig både en underholdende og flot oplevelse.

Kapellets anmelder kan selvsagt godt forstå, at film udkommer på forskellige formater et par måneder efter filmens biografpremiere, men det forekommer alligevel lidt mystisk at sidde her i starten af maj måned og se julefilm. Det er helt sikkert, at filmen bliver relanceret når vi rammer december måned, men det ændrer ikke ved, at det er lidt mærkværdigt at se en film, der emmer så meget af sne, honningkager og jul, når solen skinner og spurvene bygger rede i hækken udenfor.

Grinchen er en både vellavet, sjov og charmerende julefilm, fyldt med hyggelige figurer og gode gags. Den vil kunne ses og nydes af alle i familien uanset alder. Det er hverken en film, der fornyer animationsgenren eller for den sags skyld traditionelle julehistorier, men det er heller ikke formålet. Faktisk kan man godt, selv i maj måned, begynde at længes lidt efter højtiden, og er en film i stand til dette, er missionen vist lykkedes.