Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Blueberry – De samlede eventyr 5 / Cobolt / 216 sider
Tekst: Jean-Michel Charlier, ill: Jean Giraud
Anmeldt 2/11 2021, 17:11 af Torben Rølmer Bille

Blæst bagover


Blæst bagover

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Forlaget Cobolt er nået til deres femte samlebind i serien om Blueberry af Charlier og Jean Giraud – og lige som det er tilfældet med de øvrige bind, så er også nummer fem vældig spændende læsning.

I det seneste samlealbum er vi nået til tre albums, som de, der kender og elsker serien, hylder som nogle af de mest skelsættende, ikke kun rent grafisk, men også i forhold til historiefortællingen. Nærmere bestemt så er der tale om Chihuana Pearl, 500.000 dollars værd og Balladen om en ligkiste - en trilogi, der til sammen danner en fortælling, der har alle de ingredienser, der skal til for at underholde og fascinere den westernglade læser. Ulig tidligere samlealbums , så får læseren altså her både start, midte og slutningen på en sammenhængende historie, hvor Blueberry og hans venner atter engang må drage på en farefuld færd i jagten på en legendarisk skat.

En meget populær historie, der stammer fra slutningen af Den Amerikanske Borgerkrig, fortæller om en deling højtrangerende sydstatssoldater, der i ly af natten skjulte en enorm skat i form af 500.000 dollars i guldmønter. Skatten skulle bruges til at genrejse Syden til fordums pragt, men i samme nu som skatten blev gemt, kapitulerede general Lee som en af de sidste og afsluttede på den vis den blodige borgerkrig, der havde hærget den unge nation i fem lange år.

Ideen om Konføderationens store guldskat er en populær myte, der muligvis har grund i virkelighedens verden. Flere fiktive fortællinger har brugt denne skat som fremdriftsmiddel (f.eks. spillefilmen Sahara) men også virkelighedens skattejægere har forsøgt at finde frem til denne myteombruste formue . Det kan indimellem være ganske svært at skelne fiktion fra fakta, og på samme vis byder dette femte samlealbum også på en slags ’fake news’ anno 1973.

Cobolt har som altid sørget for, at de tre albums bliver indledt af en rigt illustreret og velskrevet introduktion til de efterfølgende albums, og som man kan læse hér, er det også første gang at man på dansk får mulighed for at opleve Charliers meget manipulernde ’historiske’ introduktionstekst til albummet Balladen om en ligkiste.

Før læseren når til den sidste, dramatiske del af skattejagten, får man serveret en længere tekst (over ti sider), der omhandler ’virkelighedens Mike Blueberry’. Her får man serveret en cocktail bestående af en opdigtet baggrundshistorie om hovedpersonen, en masse fotos fra Borgerkrigen og den periode som Blueberry i øvrigt foregår i, historiske facts og endog et ’maleri’, der angiveligt skulle være et bevis på at figuren ikke blot er opspind. Selv om mange nutidige læsere sikkert er mere kritiske end folk var tilbage i ’73, så forklares der i den introducerende tekst, at der var utroligt mange læsere, der faktisk blev overbevist om at Charliers finurlige fupnummer havde grobund i en empirisk virkelighed.

Én ting er denne fupdokumentarisme, og man kan jo mene om den, hvad man vil, en anden ting er de tre historier og ikke mindst Jean Girauds nu helt fremragende, stilsikre streg og farvevalg. Sammenligner man dette samlealbum med det første i serien, vil man opdage, at han i løbet af 10 år er blevet meget dygtigere. Detaljegraden i hver enkelt tegning er fantastisk, Giraud kan med forholdsvis få streger, selv i de mindre billedrammer skabe fantastiske, stemningsfyldte kompositioner og den ofte meget ekspressive farveskala, der på udsatte steder godt kan virke helt psykedelisk (f.eks. en knaldrød figurs ansigt ses i forgrunden mens baggrundens farvetoning er helt azurblå), understøtter på fineste vis den dramatiske fortælling, der udspiller sig.

Både grafisk og dramatisk er dette et foreløbigt højdepunkt i serien om Blueberry. Du bør dog ikke snyde dig selv for den kæmpemæssige oplevelse det er at læse de forrige fire bind ved at starte med nummer fem. For selv om Blueberry – De samlede eventyr 5 sagtens kan læses uafhængigt af de andre, så er det selvsagt en fordel at have fulgt løjtnanten på sine tidligere eskapader, hvis du vil have det fulde udbytte.

Den er ustyrligt flot tegnet, fortrinligt fortalt, og selv om tegneserien er næsten 50 år gammel, så føles den på ingen led gammeldags. Dette er selvfølgelig fordelen ved at lave en westerntegneserie, idet man trækker på en historisk periode, så bliver den også i den forstand tidsløs. Af disse og mange andre grunde, så bør Blueberry – De samlede eventyr 5 være et ’must-have’ i enhver seriøs tegneseriefans samling.

Forrige anmeldelse
« Tabte somre «
Næste anmeldelse
» Urhistorien »