Seneca blev født 4 år f.Kr. og sluttede sit liv på denne jord 65 år e.Kr. Han betragtes af mange som en af de helt store stoikere og Breve om det rette liv er ifølge omslagsteksten på bogen hans mest læste værk. Et værk der takket være forlaget Gyldendal for første gang i 400 år er blevet udgivet i komplet form på dansk. I Hans Gregersen og Kell C. Madsen oversættelse er det blevet til et mirakel af en bog, som du straks bør anskaffe og læse.

Anmelder har aldrig tidligere læst tekster af Seneca, men kun omtaler af hans filosofiske ståsteder - og det var mest af alt også denne brist i undertegnedes almene dannelse, at Gyldendal blev kontaktet med henblik på at rette op på den mangel. Selv om bogen byder på over 400 tætskrevne sider og alle mulige emner, så har det ikke desto mindre været helt forrygende at læse den. Nuvel, man bør naturligvis have for øje, at man indimellem bliver nødt til at læse langsomt, genlæse sætninger for at få det hele med, men finder man roen og tålmodigheden, så er denne tekstsamling en gave til læseren.

En teatergæst kommenterede forleden, da han så undertegnedes bog: ”Er der da ikke andre, der har anmeldt den før?” - det er der muligvis, sandsynligvis - men ikke af undertegnede og Kapellets skrivekarl mener også at det er vigtigt, at vore læsere får øjnene op for denne helt forrygende samling tekster, da mange af de pointer der leveres er ganske brugbare.

Alle Senecas breve er stilet til Lucilius. Der er ifølge forordet tvivl i forskerkredse om hvorvidt denne Lucilius var en virkelig person eller om han er Senecas fabrikation, men hvis det sidste er tilfældet så er han en overbevisende fabrikation. Dette fordi Seneca i sine breve helt tydeligvis svarer på spørgsmål som han er blevet stillet (spørgsmål som man må formode stammer fra Lucilius´ breve tilbage til Seneca) men også fordi brevene emmer af en helt tydelig omsorg og kærlighed til vennen. På den vis minder teksten om den helt klassiske Sokratiske dialog, men hér blot uden at vi har mulighed for at få indsigt i Lucilius´ spørgsmål og svar til sin læremester.

Man kunne måske foranledes til at tro at en næsten to tusinde år gammel tekst ville være håbløst gammeldags her i forsommeren 2025, men intet kunne være længere fra sandheden. Der er godt nok ganske mange elementer i bogen der kommenterer til den samtid Seneca levede i – borger i Rom omkring Kristi fødsel med alle de magtstrukturer og arenakampe med gladiatorer og slaver i husholdningen samt det i vores moderne optik noget gammeldags videnskabssyn, der herskede dengang, men formår man at sortere disse elementer fra vil de lavpraktiske leveregler og de filosofiske betragtninger stå meget klar tilbage. Dette fordi brevformen har en meget uformel og direkte form.

Senecas tanker virker ganske moderne. Eksempelvis kan man se på mandens forhold til slaveri. Han skriver at man skal behandle sin slave lige som man selv ønsker at blive behandlet, dette udførligt beskrevet i brev 47 Slaveri. Det virker meget oplyst og synes at minde meget om det medmenneskelige budskab man kan finde i Det Nye Testamente https://kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=1093.

Selv i disse forvirrende tider, er der masser af gode leveråd, filosofiske overvejelser og lavpraktiske livsanskuelser som vil være direkte overførbare til din dagligdag hos Seneca. Der er selvsagt også en del elementer du bliver nødt til af frasortere, men sådan er det vist i stort set alle bøger der handler om at få et bedre liv, hvad enten det er præsenteret i filosofisk eller lavpraktisk form.

På sæt og vis vil man godt kunne betragte Breve som verdens første – og måske også bedste – selvhjælpsbog. Med denne bog i hånden bliver du muligvis ikke klogere på hvordan du sætter fliser op, eller får styr på din privatøkonomi, men til gengæld er dit åndsliv i de allerbedste hænder.

Der er megen snak om dyd og moral, men også en hel del fokus på døden. Muligvis fordi brevene stammer fra en ældre herre, der for længst har indse at alle vore liv, på et tidspunkt vil ophøre, lige som alt vi omgiver os vil blive til støv. Deprimerende, ingenlunde, for Seneca fortæller også at være bange for døden er sindssygt, eller som han selv skriver:

”Ligesom alderdommen følger ungdommen, således følger døden alderdommen. Den, der ikke vil dø, har ikke villet leve. Livet er nemlig givet med døden som betingelse, det er den man går frem imod. At frygte den er derfor et tegn på vanvid, for det sikre venter man, mens det er det uvisse, man frygter” (s. 91)

Sande ord. Mærkværdigt at der over to tusinde år sendere, stadigvæk er mange mennesker der er bange for at dø. Hvis du er det, så lad Seneca være din guide. Kontroversielt set med nutidige øjne er måske hans tanker om selvmord, men igen så synes hans argumenter for denne udvej at være voldsomt gode. Kapellet anbefaler dog at du, hvis livet føles svært, ikke blot følger Senecas anvisninger, men i stedet ringer til Livslinjen på 70201201.

Der er også andre ting man bør tage med et gran salt, så som bl.a. Senecas kvindesyn men til trods for det er der stadig masser af virkelig gode betragtninger som du kan hive ud af denne bog og forsøge at afterleve i dit eget liv. Måske kan et grundigt skud stoicisme ligefrem være med til at nedbringe dit stressniveau, for en af de mange kongstanker i stoicismen er også at man ikke skal bruge krudt på de ting i dit liv, som du ikke kan ændre. Så glem alt om krig i fremmede lande, en irriterende præsident og at varerne bliver dyrere og dyrere og sæt i stedet pris på at du kan læse Seneca.

Brev 84 Bier og sammenhænge er også helt fantastisk, ikke på grund af de noget uddaterede naturvidenskabelige betragtninger om bier og honningproduktion, men på grund af brevets evne til at være snusfornuftigt på så mange planer. Fornuft der i denne anmelders optik også holder 100% i 2025. Det handler i hans optik om at forsøge at forsøge at leve upåvirket af jagten på rigdom, ambition, misundelse og nydelse blot for nydelsens skyld, men i stedet hengive sig til en jagt på visdom, dyd og indsigt. Det virker næsten som om gamle Seneca har været en tur i Fjernøsten.

Et andet fantastisk brev er brev 33 - Om citater hvor grundessensen er, at man skal forsøge ikke blot at reproducere hvad andre har sagt, men i stedet som han skriver ”Det er nemlig skændigt for en, der er gammel eller nærmer sig alderdommen, at være vs på anden hånd. ´Det har Zenon sagt´. Ja, men hvad har du sagt?” (s. 97) Til gengæld benytter han sig i andre breve næsten konstant af citater fra især Vergil, men gør dog dette med måde og sætter ofte spørgsmålstegn ved disse udsagn.

Det vil være muligt at fremhæve mange flere breve, citater og udsagn, men dertil egner dette forum sig ikke. Det er vanskeligt at sammenfatte alle de interessante betragtninger som er at finde i bogen på denne meget afgrænsede plads, i stedet kan det anbefales at du får fat i bogen selv, for at se om ikke også du kan finde en masse inspirerende ord, der kan passe på dit sted i tilværelsen?

Nede i Kapellet rejser alle togaklædte kapellanere sig derfor op og proklamerer; ”Læs Senecas breve”! Byt undervejs i læsningen mentalt Lucilius´ navn ud med dit eget og lad som om den gamle romer fortæller dig om det gode liv i alle dets afskygninger. For hvad er det værste der kan ske? Måske du kunne få skuldrene lidt ned og leve dit liv på en mere hensigtsmæssig måde, for som nævnt er mange af betragtningerne i denne bog lige så rigtige i dag, som de var i antikkens Rom. Senecas breve er selvhjælpsbiblen. Glem alle de farvestrålende forsider og kendiser der udgiver ”how-to-life”-bøger i et væk, og giv dig selv den enorme gave det er at læse Seneca. Det kan indledningsvist måske forekomme lidt tørt, men det er det bestemt ikke.

Der skal slutteligt lyde en kæmpestor tak til oversættere Hans Gregersen og Kell C. Madsen for at give alle os interesserede læsere denne fine boggave.