H.G. Wells er aktuel – igen!

Hans roman om marsianernes indtog i vores verden er netop blevet genudgivet i en lettere revideret version, og den rammer stadig profetisk ned i vores tid.

Nogle vil mene, at vi mennesker er godt i gang med at underminere vores egen planet, denne jorden, og at vi således har nok arbejde forude.

H.G. Wells skrev i slutningen af den 19. århundrede denne roman, som sidenhen har placeret sig som en af de øverste og mest skræmmende romaner om den invasive art, marsianerne.

De lander, disse marsboere, i en tid, hvor menneskeheden er ganske optaget af liv på andre planeter.

Som et stjerneskud og et slør, og bum. En cylinder lander. Endnu en følger, alt imens folk stimler sammen i buskadset, hvor cylinderne har lavet nogle ganske omfangsrige huller. Mennesket er et nysgerrigt væsen.

Det nærmer sig. Glubsk og fascineret, men også med våben, for hvad nu hvis … Folk dør. Bliver ramt af røg og stråler. Falder om. Uroen følger. Panikken rammer.

H.G. Wells rammer i mine øjne plet i portrætteringen af mennesker, når de er værst … sig selv.

Nogle har snuden fremme, mens andre lader hånt om sagen og intet nys derom får, lader hverdagen rulle.

Frygten. Den rammer. Og den er farlig for ens eget ve og vel. Det er den, vi følger som læser her.

Romanen er fortalt i førsteperson og i datid. Det er vel at mærke noget at bide, ja mærke i. For således ved vi, at alt bliver godt. At mennesket vinder. Spørgsmålet er dermed: Hvad sker der indimellem?

Det er, hvad H.G. Wells beskæftiger sig med, og han gør det spændende, og selvom det er en støvet sag, har den en særlig relevans i dagens verden.

Jeg er fanget, og jeg håber, at mange læser læner sig tilbage med denne i hænderne.

God læselyst!