Bezunk er tynget af sorg. Han har mistet sin elskede ellen, og han kan simpelthen ikke få sig selv til at lade være med at dække op til hende, for hun er stadig en stor del af ham, og faktisk snurrer hele hans verden sig rundt om hende. Åh, sorg!

Bezunk giver ikke sådan op, for der må da meget snart komme en engel forbi. Da er det så, at egernet begynder at se til ham, og måske er det en engel i forklædning, men sagen er nu desværre den, at Bezunk finder det meget irriterende, for den forstyrrer, alt imens han venter på en anden. Langsomt begynder et venskab dog at folde sig ud, og egernet er nu ikke så forstyrrende alligevel.

Der er en særlig stemning over denne fortælling, og den kan endog henvende sig til voksne også, om end det nok er børn, der er i øjenhøjde og i målgruppen her.