Året er 1852 og provsten og vækkelsesprædikanten Lars Levi Læstadius, der er bosiddende i Kengis i det allernordligste Sverige har samlet en ung samedreng Jussi op fra grøftekanten. Jussi er stukket af hjemmefra hvor han blev mishandlet. Læstadius gør Jussi til sin elev og lærer ham om gud og botanik. Læstadius er nemlig en ivrig botaniker. Da en vogterpige findes dræbt sætter Læstadius sammen med Jussi sig for at opklare forbrydelsen.

Umiddelbart kan det virke lidt underligt, at det er en præst, der skal opklare en forbrydelse, når det lille bondesamfund både har en betjent og en herredsfogede, men det viser sig hurtigt, at de to er mere interesserede i at få sagen afsluttet frem for opklaret. Herredsfogede Brahe og betjent Michelsson kommer hurtigt til at fremstå som to karikaturer, der kun er interesserede i at slippe nemt om ved tingene. De er dog så spændende og væmmeligt beskrevet, at de alligevel bliver interessante. Ikke nok med at Læstadius og Jussi skal løse en mordgåde, så skal de konstant forholde sig til ordensmagten, som bestemt ikke bifalder deres arbejde.

Læstadius kan vist bedst beskrives som Sveriges svar på Sherlock Holmes. Han er en detaljens mand, der lægger mærke til stort set alt. Læstadius er meget vellidt og respekteret i lokalsamfundet – i hvert fald af de fleste. Han er nemlig forgangsmand for en vækkelsesbevægelse, der bl.a. vil forbyde alkohol og det bliver ikke modtaget lige godt af alle.

I virkelighedens verden var Lars Levi Læstadius også præst og vækkelsesprædikant. Den Laestadian Pietistiske vækkelsesbevægelse er opkaldt efter ham. Han var også en ivrig botaniker og forfatter. At bygge romanen op omkring virkelige personer og hændelser fungerer rigtig godt. Selv om romanen er fiktion giver den et rigtig godt billede af den samtid der skildres, krydret med et mord eller to.

Ud over at være en krimi er At koge bjørn så meget andet. Den berører emner som svigt, vold, (næste)kærlighed, tillid og bedrag. Selv om set-uppet er set før, så er romanen bestemt værd at læse.

Omdrejningspunktet er selvfølgelig drabet (eller drabene) men derudover er der flere mindre handlingsforløb som ikke er mindre interessante. Det hele hænger rigtig godt sammen og der går ikke lang tid inden man som læser bliver opslugt at både jagten på en morder og det lille samfund handlingen udspiller sig i.

At koge bjørn er en ganske velskrevet og medrivende roman. Den ene side tager hurtigt den anden og det er let at lade sig opsluge af den vidende præst og han tro følger i deres jagt på en forbryder.