Værket Stoner er langt fra en nyhed på den litterære scene. Faktisk blev den allerede udgivet første gang på engelsk i 1965 af professor i engelsk, John Williams fra University of Denver, USA. På daværende tidspunkt var der ikke tale om et værk, der fik den store interesse, men som så mange andre, er roserne væltet nedover hans kunst efter hans død. Faktisk har succesen været så stor, at Johan Williams efter sin død kan bære titlen som ”forfatter til en bestseller”. Og når du har læst Stoner, forstår du hvorfor.


Langt fra ”den amerikanske drøm”
Historien om William Stoner, værkets hovedperson, er langt fra en historie om storhed, succes og lykke, men handler om et langt liv, der som så ofte ikke bliver alt det, man har troet, det ville blive. Født ind i trange kår i USA omkring 1900, pløjer William Stoner med sin mor og far en stenjord, der blot synes at blive mere og mere gold som årene går. Intet synes at tyde på, at William Stoners liv vil blive særligt meget anderledes end hans forældres, der har knoklet sig pukkelryggede, senede og tyst gennem årene. Men en konsulent indenfor landbrug foreslår familien at sende William Stoner på universitetet i Missouri, for at studere landbrug, med tanke på at kunne bringe viden tilbage til gården og gøre den overlevelsesdygtig i fremtiden.

William Stoner er langt fra nutidens idealer om det selvrealiserende menneske, men han tager af sted på sine forældres foranledning og forsætter sit arbejde på universitetet med samme arbejdsomhed, som han pløjede familiens jorde. Universitetet har dog imidlertid bestemt at indføre et obligatorisk kursus i litterær engelsk for de landbrugsstuderende. Og her sker der noget med William Stoner. Han forelskes i litteraturen og træffer, igen på bestemt foranledning af andre, et valg om at ville læse engelsk. Her starter værket om William Stoner og hans liv på universitetet. Man føres som læser, fra William Stoners stol, gennem den amerikanske historie med 1. og 2. Verdenskrig og Den store depression. Alt mens historien farer forbi, bliver William Stoner ulykkeligt gift, han bliver fremmed for sin egen datter, hans karriere er peaket for tidligt, og da han dør, er han hurtigt glemt. Man ville med nutidens fokus på selvrealisering, kravet om at ”blive til noget” nok mest af alt kalde ham for en fiasko.

Den dystre dannelse
Hvor skal man placere værket om Stoner litterært? Et umiddelbart bud ville være at kalde det en tragisk dannelsesroman. Det er ikke en dannelsesroman i klassisk forstand, hvor helten gennem dannelsen går fra mørket til det oplyste, og bogen er uden helte og fjender. Men den handler om den langsomme dannelse af en mand, der gradvist udvikler et jeg og en vilje, der i momenter bringer ham tættere på, hvad der måske kunne have været et langt lykkeligere liv. Det er en dyster roman på den måde, at man på William Stoners vegne berøres af hans mange fejlslagne forsøg på at opnå lykken. Men denne er svær at finde, når man knap nok ved, hvem og hvad man selv er, og for sådan en som William Stoner opdages det for sent.

Hvorfor kan man så holde ud at læse den? Jo, det kan man, fordi den er smukt skrevet og man bliver som læser revet med - i både glæder og sorger. Jeg tænker, at de færreste kan læse bogen uden, at i kortere eller længere øjeblikke vende blikket mod eget liv og stille sig selv spørgsmålet – Er man på rette vej? Det er denne realisme og tankevækkende natur, der gør Stoner til et must-read for de, der ”tør”.