Kaizers Orchestra Violeta Violeta, vol. 2
Sony Music, CD 38:33 min.
Anmeldt 14/1 2012, 16:10 af Kim Toft Hansen

Violet vold for børn


Violet vold for børn

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Sidste år søsatte det norske orkester Kaizers Orchestra et ambitiøst projekt. Albummet Violeta Violeta, vol 1 var første del af en albumtrilogi, som de forventer at afslutte senere i år. Nu er Violeta Violeta, vol. 2 imidlertid udkommet, og den fortsætter familiefortællingen om datteren Violeta, der søger sin mor Beatrice, men holdes fanget af sin far. Nu er Violetta blevet 14, og har efterhånden fået kontakt til sin mor igen – der angiveligt er død.

Der er to måder at navigere i tidens digitale mediebillede, hvor internettet betyder, at pladesalget styrtdykker til fordel for download af musik – lovligt som ulovligt. Én måde er at gratis frigive sin musik, så pengene tjenes ad en anden vej. En anden interessant metode er at gøre albummet så helstøbt, at det faktisk er nødvendigt at have materialet mellem hænderne. Den sidste løsning har Kaizers Orchestra valgt med denne trilogi, der består af noget så gammeldags (og fabelagtigt!) som konceptalbums.

Det er naturligvis muligt at ane fortællingen om Kenneth, Beatrice og Violeta i teksterne. Men albummernes fine bookletter er forsynet med en kort gennemskrivning af handlingen, så teksterne og derved også musikken fremstår klarere. Ydermere er illustrationerne undervejs i bookletten et fint supplement til musikkens stemning. Teksterne er gode, og fungerer alene som temmelig anstændig lyrik, mens fortællingen om Violetas hårde kår er gribende – et filmmanuskript værdigt.

Det massive lydbillede, der er så karakteristisk for Kaizers Orchestra, fortsættes på pladen. Genreblandingen er enorm, men fastholder en grundtone af rockmusik. Men ind over denne genre lægges stærke og varierende rytmebrud, atonalitet, en svedig country-stemning, en anelse britpop, en god del støjrock. Stedvist møder T-Rex Velvet Underground, mens toner fra de psykedeliske slut-60’ere også sniger sig ind. Et gennemgående element, der holder sammen på disse enorme genrebrud og -blandinger, er musikkens komplekse og industrial-inspirerede rytmestruktur, der peger direkte på de olietønder, som tæves i deres liveshow.

Kompleksitet generelt hos Kaizers Orchestra og derfor også specifikt på denne plade er høj, og der er absolut intet andet, der minder om det. Ofte tager jeg mig selv i at tænke, at jeg hører en David Lynch-film. Fortællingen om Violetta er tilmed en dyb kulturel reference til forskellige genreinspirationer. Pladen her giver noget væk selv ved at afslutte med nummeret ”Romantisk tragedie”, der angiver, at spor peger tilbage på antikke græske genrer, mens nummeret ”Gresk komedie” fuldfører illustrationen af genreblanding. Hele trilogien er på forsiden angivet som ’romantisk komedie av Kaizers Orchestra’.

Normalt er det naturligvis ’romantisk komedie’ og ’græsk tragedie’, men intet er, som det er normalt i denne fortælling. Indføjelsen af country-toner på enkelte af numre giver også en fornemmelse af det, der er blevet kaldt southern gothic: en amerikansk sydstatsstemning, hvor det overnaturlige tages for givet. Det gør det også i trilogien om Violeta, hvor moren Beatrice og datteren Violeta har nogle særlige evner, som faren Kenneth – sammen med sin kriminelle bror – forsøger at komme overens med.

Albummernes titel fortæller også en del om grundlaget for pladerne. Den karakteristiske gentagelse af hovedpersonens navn kan også udtales på to forskellige måder, så det kommer til at betyde noget i retningen af ’krænkede Violeta’ (violated Violetta på engelsk). Brugen af det tragiske gør også trilogien til en meget litterær fortælling, der på den måde trækker på det metafysiske potentiale, som er i den klassiske tragedie.

Familietragedien, der figurerer i Guiseppe Verdis La traviata, ligger også som en undertone gennem narrativen. Henvisningen hertil tydeliggøres af, at hovedpersonen heri også hedder Violetta. Hvordan dette skal tolkes i Kaizers Orchestras eksempel, er op til den enkelte, men der er muligvis en kode indlagt i ”Gresk komedie”, hvor faren og farens bror forsøger at sælge Violeta på et marked. Violetta er hos Verdi prostitueret, men Kaizers karakter er kun en variation – og er derfor stavet med kun ét t. Det er også evner og ikke krop, der er interessant for køberne af Violeta. Lyt selv og forstå.

Meget kan siges om dette overambitiøse projekt – og meget fortjener at blive sagt. Det er både god litteratur tilsat musik og fantastisk musik tilsat god litteratur. Det er noget så sjældent som en skandinavisk musikalsk udgivelse med virkelig dybde. Det fungerer alene som virkelig musik, hvilket orkestrets liveoptræden ofte viser. Men for den, der vil søge dybere, er der meget at hente. Det er godt, at vol. 3 også skal udkomme i indeværende år. Cliffhangeren i sidste nummer er til at føle!


54
Forrige anmeldelse
« Nothing Remains «
Næste anmeldelse
» Øjeblikkets mester »


Flere musikanmeldelser...