Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Terminator – Dark Fate (122 min.) Biograffilm / Paramount Pictures
Anmeldt 14/11 2019, 20:42 af Torben Rølmer Bille

Fremtidshalløj


Fremtidshalløj

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Blandt fans af science-fictionfilmserien Terminator har der vist været bred enighed om, at mange – hvis ikke alle – af de film som er kommet efter James Camerons Terminator 2: Judgement Day (herefter T2) slet ikke har kunnet leve op til de to første film. Af samme årsag var der flere fans, der nærede et forsigtigt håb da de første rygter om den aktuelle film Terminator – Dark Fate begyndte at husere. Ikke alene forlød det at James Cameron var medproducent, men idet han også er krediteret som en af (de mange) manuskriptforfatterne, kunne den lidt kulsejlede skude måske igen komme på ret kurs.

Selv om Dark Fate egentlig er den sjette film i rækken, så er det samtidig en film der ignorerer del tre, fire og fem og som i stedet tager tråden direkte op fra afslutningen af Judgement Day. Dette ses eksplicit i filmens start, der i grynede VHS-lignende billeder, gentager scenen fra T2 hvor Sarah Connor afhøres af politiet. Vi ser også [SPOILER ALERT – denne spoiler kan undgås, hvis man springer til næste afsnit) hvordan unge John Connor dræbes af en Terminator, der tilsyneladende blev sendt tilbage i tiden samtidig med den dræbermaskine man husker fra T2. For selv om Skynet er en saga blot, så er fremtiden på ingen måde sikret. I Skynets sted er der nemlig dukket en ny kunstig intelligens kaldet Legion op, og den har ligesom sin forgænger gjort fremtiden meget svær for menneskeheden.

Som i så mange andre Terminator-film dukker der i Dark Fate en ond, avanceret dræbermaskine op. Den har til hensigt at dræbe en ung kvinde, idet hendes endnu ufødte barn kommer til at spille an afgørende rolle for fremtidens modstandsbevægelse. Dræbermaskinen kaldes Rev-9 og er en slags kombination af den ”traditionelle” T-800 (læs: Arnold-modellen) og T-1000 (læs: kviksølvrobooten fra T2). Samtidig sender menneskenes modstandsbevægelse cybersoldaten Grace tilbage til nutiden. Grace er godt nok født som menneske, men er sidenhen blevet fyldt med cyborgteknologi, hvilket gør hende både stærkere og hurtigere end alle andre.

Som om dette ikke var nok [og her følger endnu en spoiler, som mange sikkert har set i filmens trailer] så dukker også førnævte Sarah Connor (Linda Hammilton) op. For om nogen så ved hun hvordan man giver disse dræbermaskiner et ordentligt los i deres mekaniske løg og for det ikke skal være løgn, så bliver finder vores lille samling af kvindelige helte også sammen med den T-800 (spillet af Arnold Schwarzenegger), der siden han fuldførte sin mission (læs spoileren i afsnit to) har forsøgt at leve et helt ordinært liv i skjul.

Som man nok kan læse ud fra ovenstående synopsis, så minder handlingsforløbet i den nye film ustyrligt meget om noget man har set før, hvilket da også har været en af de elementer som både anmeldere og folk på sociale medier har diskuteret og set som en slags minus ved den nye film. Det er dog samtidig svært at lave grundlæggende om på en franchise, der netop kendetegnes ved denne slags genkendelighed og variation over et tema.

Jim Cameron har selv forklaret at den nye film skal ses som en slags alternativ tidslinje til episode 3-5 og Kapellet foretrækker helt klart denne tidslinje. For selv om filmen muligvis ikke bringer meget nyt til serien, ud over et trekløver af utroligt seje kvinder i de bærende roller, så lykkes det filmen at blive den mest værdige efterfølger til T2 til dato. Dette fordi filmens actionsekvenser er så vellavede og selvsagt skal nostalgifaktoren også indtænkes. Det er i al fald meget svært ikke at blive henrykt over at se så mange velkendte ansigter i denne nye film.

Selv om Dark Fate tager sig selv og sin historie seriøst, så er der også undervejs flere gange at filmen leverer humoristiske indslag, der gør det hele lidt mere spiseligt. Et fint eksempel er også den replik der har givet anmeldelsen hér sin overskrift, for i en scene cirka midtvejs er der en af figurerne, der spørger Grace, hvordan en bestemt ting kan lade sig gøre, hvortil hun svarer; ”It’s some kind of future shit”. Dette svar kunne man selvsagt tolke som om manuskriptforfatterne ikke har ville gøre sig umage, men omvendt, så er det også et godt ret fedt svar, i stedet for at seeren får serveret en slags pseudovidenskabeligt techno-babble, som man ellers alt for ofte spises af med i denne tyde film.

Indrømmet Dark Fate er ikke en fejlfri film, men den er klasser bedre end mange af de andre film i serien. Den gentager måske en velafprøvet formel, men gør det effektivt og giver de der har været med fra starten smæk for skillingen. Det er ren popcornunderholdning for alle der holder af vilde sci-fi actionfilm og en der beviser at selv om man blot er en udfaset T-800-model, så kan man sagtens ældes med ynde.


2487
Forrige anmeldelse
« Chernobyl «
Næste anmeldelse
» Cold Blood Legacy »


Filmanmeldelser