Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Jack Ryan – season 1 (6 timer og 40 min.) Købefilm / Paramount
Anmeldt 15/8 2019, 15:50 af Torben Rølmer Bille

Eksplosiv actionserie


Eksplosiv actionserie

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Her i 2019 er det efterhånden svært at navigere rundt i det utal af serier der ligger på forskellige streamingtjenester. Sværvægtere som HBO, Netflix og Amazon Prime konkurrerer alle om vores opmærksomhed, og elsker man film og serier er der lige nu virkelig risiko for at man kan pådrage sig en alvorlig omgang FOMU (”Fear of Missing Out”).

Det er i al fald svært for folk med almindeligt lønarbejde, at nå at se alle de serier der udsendes, for de udkommer jo i et tempo, der overstiger den mængde af tid man har til at se disse serier.

Når udvalget er så stort, må man jo ty til venners anbefalinger eller anmeldelser som denne for at finde ud af om man har lyst til at bruge 7 timer på første sæson af en serie. Overvejer du derfor at følge med i tv-serien Jack Ryan, så er første sæson netop dukket op på DVD og BluRay, så du kan nå at få set om det er noget for dig, inden anden sæson dukker op på streaming senere på efteråret 2019. Umiddelbart er svaret: den kan du rolig se, for Kapellets anmelder var i al fald rigtigt godt underholdt.

Som navnet antyder, handler om Tom Clancys berømte hovedperson (det var jo Jack Ryan, der i Alec Baldwins skikkelse indledte Jagten på Røde Oktober og en figur som både Harrison Ford, Ben Affleck, og Chris Pine har spillet på film efterfølgende). Selv om Clancy døde for år tilbage, lever figuren videre i bedste velgående. I tv-serien er det John Krasinski, der spiller rollen som den unge Ryan, der er ansat som analytiker i CIA, men som selvfølgelig i løbet af serien får mulighed for at gå i nærkamp med andet end regneark og filoverførsler.

Denne første sæson handler om amerikanernes jagt på en syrisk terrorist. Det er efterhånden ret klichéfyldt at gøre hovedskurken i sådan en serie en skægget fyr fra Mellemøsten, men heldigvis bruger serien også lidt tid på at gøre skurken menneskelig, både så man kan forstå hans baggrund fra at gå fra kærlig familiefar til blodtørstig jihadist. Samtidig er der også flere scener, hvor amerikanerne eller deres allierede, fremstilles som alt andet end galante helte. Serien er slet ikke lige så vellykket i at fokusere på gråtonerne mellem helt og skurk som eksempelvis Homeland gør det, men mindre kan også gøre det.

Selv om nuancerne mellem godt og ondt måske er en smule udviskede i denne serie, er der ingen tvivl om at amerikanerne er heltene og araberne skurkene. Det er og bliver jo en spændingsserie, hvor alle afsnit er bygget nogenlunde ens op. Jack og hans kollegaer arbejder ofte mod tiden for at finde spor, der kan være med til at afdække hvad terroristerne har planlagt og i stort set hvert afsnit er der indlagt en dramatisk actionfyldt sekvens hen mod slutningen, der giver seeren lige præcis det skud vold og eksplosioner man forventer. Det kan godt være det er lidt banalt, men det er også ganske effektivt.

John Krasinski spiller unge Ryan med charme, det er i al fald svært ikke at holde af denne blanding af forhenværende supersoldat og eminent tænker. Serien giver også plads til en smule romance, men fokus er og bliver på hemmelige operationer, afhøringer, afsløringer og alle de andre ting, man forventer sig, hvis man kender bare lidt til Tom Clancys univers.

Spændingen optrappes ikke kun i den enkelte episode, men også fra afsnit til afsnit. Det fungerer rigtigt godt og faktisk var anmelder usikker på om folkene bag serien faktisk formåede at afslutte den fortælling som de var startet på inden for rammerne af første sæson. Det gjorde de dog, hvilket er fedt, for det betyder at man får en afrundet fortælling, hvis man anskaffer sig BluRay-samlingen.

Selv om Jack Ryan måske ligner ret mange andre actionserier der er på markedet, er den solidt lavet. Det er fedt at Jack kommer både til Mellemøsten og Europa i sin jagt på terrorcellen hvilket giver noget visuel afveksling. Interessant er det også at seriens skabere forsøger, lige som en overlegne storesøster Homeland at skabe sine fortælling på baggrund af en helt aktuel verdenssituation. Det er selvsagt fiktion, men sat på en baggrund af aktuelle krisesituationer.

Eksempelvis følger seeren i en sidehistorie (der skal vise sig at blive vigtig for hovedfortællingen), konen til terroristen, der har valgt at flygte fra sin mand med to af sine børn. Man følger dem på deres vej gennem flygtningelejre, via kummerlige lastbiler hvor menneskesmuglere bringer dem til kysten, osv. Selv om det er fiktion, så kan seere på den måde opleve hvor skrækkeligt det må være, for alle de stakkels forfulgte civile, der dagligt forsøger at krydse Middelhavet i små, usikre fartøjer. Nogle ville måske mene at det var dårlig smag at bruge sådanne scener i fiktion, men det er svært ikke at blive berørt af det.

Jack Ryan giver på den vis også tid til at fortælle sin seer lidt om de helt menneskelige omkostninger ved de konflikter der igangsættes og opstår rundt om i verden. Det er som nævnt ikke seriens hensigt at ville meget andet end at underholde, men når det så er sagt, så får serien også kommenteret på den turbulente verden vi lever for så i næste øjeblik at levere masser af skuddueller, eksplosioner og drabelige nærkampe. Kapellet har i al fald i sinde at følge med i sæson to, når den får premiere.


2447
Forrige anmeldelse
« Petra «
Næste anmeldelse
» Galveston »


Filmanmeldelser