Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

This means war (97 min.) Købsfilm / SF Film
Anmeldt 16/7 2012, 20:23 af Torben Rølmer Bille

Spy vs. Spy


Spy vs. Spy

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er sikkert mange blandt kapellets faste gæster, der i deres barndom, ungdom, eller ved at rode i fars tegneseriekasser er faldet over Antonio Prohías’ ordløse tegneserie Spy vs. Spy, der i årevis var en fast bestanddel af Mad Magazine. I al enkelthed handler tegneserien om en lille hvid spion, der prøver at gøre livet surt for en lille sort spion og omvendt. Rygter vil vide, at Ron Howard har planer om at omforme konceptet til en spillefilm med forventet premiere i 2014, men har man brug for at se spioner konkurrere indbyrdes, har man i skrivende stund mulighed for at drible ned til ens lokale BluRay-pusher og skaffe filmen This means war.

Filmen kan bedst genrebestemmes som en letbenet, action-kærligheds-komedie instrueret af instruktøren med det vistnok korteste navn i verden: McG. McG kender både komedie og action, idet han tidligere har orkestreret filmene om Charlie’s Angles samt Terminator: Salvation. Tanken har sikkert været at skabe en ”date movie”, idet kærlighedshistorien sikkert skal appellere til pigerne og actionsekvenserne drengene, hvis vi skal skære det meget firkantet ud. Formlen er velkendt i Hollywood, men det er også en genre, der er ganske svær at få til at fungere, idet balancen mellem det morsomme, det romantiske og det actionprægede ganske ofte er svær at få til at virke, uden helhedsindtrykket bliver for mudret.

Dette sker også delvist her, men takket være glimrende, veloplagte præstationer fra de tre hovedpersoner og en række ganske opfindsomme gags bliver det aldrig helt katastrofalt. McG kreerer vanen tro et spraglet, farvestrålende fiktionsuniverser der primært har til hensigt at underholde tilskueren.

Filmens præmis er ligetil. Som udgangspunkt er der det helt klassiske trekantsdrama, hvor en kvinde skal vælge mellem to stridende herrer – to bedste venner naturligvis. De to mænd vil hver i sær gøre alt for at vinde hendes gunst. Twistet er i denne film, at fyrene begge er toptrænede CIA spioner, der har hele Langley bag, sig når de forsøger at vinde pigens hjerte. Det vil sige at de kan indhente personfølsomme oplysninger, aflytte hendes telefon, overvåge hendes hjem og endelig betyder det, at de to kan tage deres højteknologiske himstregimser i brug, når de vil overgå hinanden i at være charmerende, eller når de vil forpurre hinandens forsøg på at score ungmøen.

Seeren er naturligvis med bag scenerne hele vejen igennem og filmens fremdrift ligger i hvem af de to prinser – om nogen - vores mø ender med at vælge. Hvis man tager et kig på det ganske omfattende ekstramateriale på BluRay-skiven, vil man også opdage at filmmagerne faktisk har optaget ganske mange versioner af slutningen, men om det er selskabet, instruktøren eller en fokusgruppe, der har den endelige beslutning skal være usagt her.

Sideløbende med kærlighedskampen er også en fortælling om en væmmelig skurk, der vil have has på de to agenter, idet han har et udestående med dem, men den fortælling kommer aldrig til at dominere, den væver sig blot ind og ud af hovedfortællingen efter behov, for fokus er på det noget aparte trekantsdrama og de forviklinger, der opstår som følge af dette.

Filmen bliver sikkert aldrig en date-nite klassiker, endsige en film, der formår at være utrolig langtidsholdbar, for selv om der er en række scener, som både er sjove og charmerende, så halter filmen når det kommer til karaktertegningen og afviklingen af plottet. Der er noget ved tempoet, især i den lange version af filmen, som ikke fungerer optimalt og selv om den har vittig dialog undervejs, er der ganske langt mellem de store grin.

Hovedanken mod denne film beror på en personlig smagssag, men undertegnede havde altså meget svært at se hvad det er som d’herrer superagenter i virkeligheden ser i Reese Witherspoons figur – nuvel den unge dame har en tiltrækkende figur, men ud over det, forekommer det underligt at de to agenter er villige til at kæmpe hårdt om hendes gunst. Nuvel, det er jo fiktion og har man blot lyst til lidt uforpligtende underholdning, så leverer This means war adspredelsen, man skal bare ikke regne med at den er meget mere end den udgiver sig for.


Forrige anmeldelse
« Eddie – The Sleepwalking Cann... «
Næste anmeldelse
» Act of Valor »


Filmanmeldelser