Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The cabin in the woods (95 min.) Biografversion / Lionsgate
Anmeldt 9/5 2012, 19:41 af Torben Rølmer Bille

Gys, grin og metafiktion


Gys, grin og metafiktion

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Umiddelbart tror man, allerede efter filmens allerførste sekvenser er løbet over skærmen, at man skal se en film, som man har set et utal af gange før. Endnu en variation over et velkendt og fortærsket tema. For vi møder en gruppe smukke, unge, teens, der hver især repræsenterer de arketyper som gennemsyrer gyserfilmsgenren. Ombord i Winnebagoen er naturligvis den potrygende stenerfyr, sportsidioten, den halvdumme blondine, den eftertænksomme akademiker og naturligvis den kyske, jomfruelige pige, der som den eneste final girl konsekvent overlever alle rædslerne, der venter forude.

Vennerne har alle brug for en weekend væk fra byen, så de tager højt op i bjergene, langt ud i skoven, hvor en nærmest eksakt replika af hytten fra Evil Dead venter dem og hvor mobildækning er lige så fraværende som tryghed er det i hyttens kælder. Desforinden skal de naturligvis tanke deres vogn op hos en meget skummel tankpasser, der med dommedag i stemmen advarer dem om at fortsætte. Alle genrefans ved med sikkerhed hvad man kan forvente at se i løbet af den næste times tid, men når manus er skrevet af Drew Goddard, der har en fortid som forfatter på den skelsættende tv-serie Lost og den formidable Cloverfield og Joss Whedon, som vi senest har set instruere den ligeledes formidable superheltefilm Avengers, så må man alligevel berede sig på at alt måske ikke er helt som det tager sig ud.

I dette forum skal spoilers undgås og såfremt det er muligt så undgå at se filmens trailer, for selv om et sideløbende plot afsløres ganske tidligt i filmen, ville det være en skam at påvirke seeren, som i stedet bør skynde sig ind i biografen for at se The Cabin in the Woods før de af hans venner, som har svært med at holde mund i forhold til at afsløre vigtige plot twists, gør det.

Det ville ikke være helt forkert at sige at filmen lægger sig i forlængelse af såvel den helt klassiske teen-slasher (som beskrevet ovenfor), den overnaturlige gyser, zombiefilmen og så leger den med både en række forskellige monstre og mytologier, så det bliver en sand fryd at bevidne. Hvis Cube og Evil Dead voldtog Scream ville mutantafkommet utvivlsomt minde om The Cabin in the Woods.

Idet nærværende anmelder har set en helt utrolig mængde gysere i sin tid, forekommer selve filmen ikke så uhyggelig, stemningen og effekterne er derimod gode. Volden i filmen er først ganske tam, især set i forhold til de seneste års torture-porn bølge, men de, der savner blod og lemlæstelse skal nok få stillet deres blodtørst senere i filmens forløb.

Selv som garvet horrorrotte bliver fremdriftselementet i filmen hurtigt en undren om, hvordan fortællingen egentlig hænger sammen og mens man spændt forsøger at gætte svaret på det, serverer filmen den ene gyserreference efter den anden, især tydeligt i filmens dramatiske klimaks. Slutningen bliver en veritabel overflod af referencer, der dog ikke gør, at filmen bliver metafiktion for metafiktionens skyld, men som stadig formår at fungere helt som sin egen.

Selv om The Cabin in the Woods primært er en metafiktionel teengyser, så er det samtidig en rudimentært underholdende film, som gennemsyres af en sort humor, der med garanti vil appellere til den hårde kerne af gyserfans og endelig byder filmen på et par herlige overraskelser mod sin slutning, overraskelser som naturligvis heller ikke skal afsløres i dette forum.

Tag derfor endelig med arketyperne i langt ud i skoven, det bliver en vildt underholdende tur, som man gerne vil se igen, til trods for at man heller ikke skal forvente sig meget mere end en voldelig, underholdende, popcornsfilm af allerbedste skuffe.


Forrige anmeldelse
« Undskyld jeg forstyrrer «
Næste anmeldelse
» Revenge – a love story »


Filmanmeldelser