Mozart i Midten er en charmerende og smukt sammensat collage af mere eller mindre kendte Mozart-”numre” og udvalgte breve i en smagfuld lyssætning. En nydelse både ”for kendere og liebhavere”, som man sagde på Mozarts tid.

Klassiske orkestre og ensembler befinder sig i en ret vanskelig situation i dag. Appellen til publikum er vigende, klassiske koncerter anmeldes sjældent, og tilskudsgiverne forlanger omstilling og orientering mod et større og bredere publikum.

To af de vigtigste redskaber i denne proces er ”outreach” og nye koncertformater.

”Outreach” dækker over alle mulige projekter, der ikke har fokus på traditionelle koncerter i en koncertsal, men rækker ud til et publikum, der ellers ikke lytter til klassisk musik, fra skolebørn til indvandrer-unge og ældre med demens, gerne i omgivelser, der er trygge for målgruppen.

Nye koncertformater handler først og fremmest om at ændre publikums oplevelse i koncertsalen. Det kan være gennem populære koncerter med konferencier, hvor rammerne er uformelle og man gerne må klappe mellem satserne. Eller korte koncerter i omgivelser, hvor der færdes mange mennesker, som har lov til at komme at gå. Det kan også være koncentrerede temakoncerter uden pause.

Danmarks Underholdningsorkester bruger alle disse redskaber. Så sent som koncertaftenens formiddag blev der spillet skolekoncert; næste koncert (19.5.) er helliget musik af Mendelssohn, men igen med to skuespillere som formidlere; derefter følger bl.a. en stor midsommerkoncert (22.-23.6) med populære kunstnere som Anisette, Pernille Rosendahl og Dorthe Gerlach. Det er yderst krævende for musikerne at omstille sig så ofte og at honorere de mange forskellige krav, som formaterne stiller. Men det kan Danmarks Underholdningsorkster; også denne aften.

Mozart i ord og toner
Fem breve, tre arier, otte instrumentalsatser, 26 musikere, 12 lysekroner, en snes glødelamper og grafiske vignetter i en roligt skiftende lyssætning: Mere skulle der ikke til for at skabe et medrivende og konstant afvekslende forløb i Konservatoriets koncertsal, hvor Mozarts musik og hans ord belyste hinanden.

Og dog: det var næppe blevet helt den samme liflige nydelse, hvis ikke de medvirkende alle var på højt niveau: skuespilleren Lukas Toya, kostumeret som den ´Amadeus´, han tidligere har spillet, og med fin diktion og mimik i breve fra meget forskellige perioder i komponistens liv; sopranen Signe Asmussen, der sang både mezzo- og høj sopran med stort vokalt overskud og flot performance; koncertmester Julie Eskær med brillant violintone i en af Mozarts dårende langsomme satser; og orkestrets dygtige solohornist Sándor Berki med en skøn lyrisk tone i førstesatsen af Hornkoncert nr. 3. Men først og fremmest orkestret selv: Danmarks Underholdningsorkester, denne gang uden dirigent, men umiskendeligt med erfaringerne fra de mange år med chefdirigenten Adam Fischer i bagagen.

Smittende energi, fornemme fraseringer, sikkert kalibreret klang og voldsom spilleglæde prægede den 80 minutter lange koncert. Den havde fortjent et langt større publikum og ville egne sig godt til en tv-optagelse.