Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Eivør
8 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
9 - Koncertanmeldelse
Bebiane Bøje
10 - Koncertanmeldelse
Veto




MC Hansen Band
Slesvighus, Slesvig 30.11.2012
Anmeldt 3/12 2012, 19:45 af Hans Christian Davidsen

Småt og godt


Småt og godt

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I en tid hvor middelmådigheder står og fyrer den af for flere millioner mennesker i et eller andet tv-show, er det tankevækkende at se og høre MC Hansen Band spille blues og synge roots for en lille forsamling i Slesvighus en fredag aften i november.

Der findes stadig omrejsende musikere, der kan holde den gående ved at spille for en broget flok og to, der kommer for sent. Det er imponerende.

MC Hansen – eller Mads Christen Hansen som han lidt mindre prangende hedder på dansk – kan spille amerikansk blues og country, så det smelter på tungen. Og når man nu ikke er så kendt af den brede offentlighed, er det bestemt ingen ulempe at mænge sig med de fine. Blues-guitaristen Uffe Steen er en af de fine, og han har noget at have det i. Der findes få, som har en så sublim teknik og et så sikkert greb om sit instrument som ham. Han kan bare det pis, hvis vi må udtrykke det lidt diplomatisk.

Morten Brauner på bas er heller ingen novice. Shades of Blue og Blue Junction er to af de bands, hvorfra han tidligere har spredt sin rytmer. Jacob Chano havde jeg aldrig hørt om før, men han spille tromme – både med og uden stikker.

I Slesvighus blev første sæt en rolig, nogle gange dog lidt tam affære, men der kom mere futifejemøget i andet sæt. »I am the river – You are the sea«, sang MC Hansen om en dame, der er havet, og en mand, der bare er en lille tosset flod. To ulige størrelser, der møder hinanden et eller andet sted. Et nummer med en god tekst og en stram melodisk sang.

Generelt bød koncerten på sansemættede lydbilleder til publikum. En tilhører bad på et tidspunkt, om ikke Uffe Steen ville fortælle noget om musikken. Den slags hører ligesom genren til. Det er jo noget med en mand og en guitar og nogle historier og ikke et krav om, at man har været i bad i et par dage. Og MC fulgte trop. Berettede om Præstø Fjord, hvor han voksede op. Om en skidesur hollandsk-russisk musiker, som han kom til at dele værelse med i havnebyen Enhuizen i Westfriesland i Holland og som derfor fik en sang om Judas.

Koncerten bød på numre fra MC Hansens eneste album til dato, Pariah, der kunne købes på den romantiske måde – i baren i pausen. Men også på iTunes – og den kan anbefales for alle, der kan lige gedigen bluesmusik med en lidt knasende lyd.

Det var godt nok ikke MC Hansens lod at trække 1000 mennesker til koncert. Så mange havde der slet ikke været plads til i det lille intime lokale i Slesvighus. Men småt kan også være godt.

Forrige anmeldelse
« Jesper Thilo «
Næste anmeldelse
» Helene Blum & Harald Haugaard m... »