Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben




Elvis Presley - the Wonder of You - Live on screen
Forum, København 4/6-2018
Anmeldt 5/6 2018, 15:24 af Teddy Tofte

Kongen af rock’n’roll i Forum


Kongen af rock’n’roll i Forum

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Når det kommer til Elvis, så er der intet, som bliver lavet halvfærdigt. Ikke hans arv, hans musik, hans farverige kostumer eller den fortsatte bevaring af hans legende. Af den grund er det åbenlyst, at Elvis: The Wonder of You-koncerten i Forum kun kunne blive en spektakulær begivenhed. Heldigvis for de mange Elvis og rock’n’roll-fans i alle aldre, som var mødt op. Koncerten leverede et show af høj kvalitet, som ikke kun var respektfuld, men også en passende måde at markere, at Elvis døde for 40 år siden.

The Wonder of You er det tætteste, som mange fans nogensinde vil komme til at opleve Elvis i egen høje person. Det får dig til at undre, om det er sådan, superstjernerne vil fortsætte med at give koncerter i fremtiden lang tid efter, de er døde. Hele scenen var blevet tætpakket med det nationale symfoniorkester fra Tjekkiet, samt fire kæmpe skærme som viste optagelser af nogle af Elvis’ koncerter for at give en fuldendt oplevelse, så det virkelig føltes, som om Elvis stod oppe på scenen og gav dig en musikalsk oplevelse. Der var mange indtryk at holde styr på, men publikummets indlevelse i koncerten gav undertegnede en fornemmelse, at det lige så godt kunne have været en lille intimkoncert.

Der blev brugt optagelser fra Elvis’ 1968 comeback-special og en efterfølgende koncert fra 1973, som foregik på Hawaii. Spillelisten fokuserede primært på Elvis’ senere sange, som havde en stor indflydelse af R’n’B og soulmusik. Jeg må i den grad tage hatten af for de teknikere, som havde formået at isolere Elvis’ stemme på disse optagelser og rense lyden, så hans sangstemme endte med at lyde så klar, at jeg (og mange andre) var helt forbavset. Lyden var krystalklar, helt igennem sprød, og uden nogen form for ekko. Hans stemme mængede sig sømløst med det tjekkiske orkester, hvis timing til sange som A Big Hunk O’ Love og I Just Can’t Help Believing var helt på ekspertniveau. Dirigenten formåede at være en karakter i sig selv, sådan som han levede sig ind i sangene. Og selvom der var meget rockguitar og trommer involveret, så var de fleste af sangene langt fra en fremvisning af den klassiske rock’n’roll-lyd.

Ind imellem sangene dukkede selveste Priscilla Presley op og kom med historier om hendes afdøde mand. Det var tydeligt at se, at hun havde prøvet dette op til flere gange før, men det gav nu koncerten en strejf af legitimitet at se hendes tilstedeværelse. På et tidspunkt viste hun gamle hjemmeoptagelser og kom med private anekdoter, mens hun sad på scenen. Kort efter pausen gik hun ned blandt publikum og snakkede med en håndfuld mennesker. Ikke alle var lige gode til engelsk, men det var nu en meget sød gestus at gøre for publikummet.

På det tidspunkt i koncerten håbede jeg lidt, at vi ville se rebellen Elvis, innovatoren Elvis, kongen Elvis. Det begyndte også rigtig godt, da Elvis’ ansigt dukkede op på skærmen igen og han begyndte at synge Trouble, efterfulgt af mange af hans store hits som That’s all right, Hound Dogog All shook up. De tidlige hits viste hans magi og energi, som blev en stor inspiration for mange efterfølgende, som The Beatles, Mick Jagger og Bob Dylan. Inden længe vendte koncerten tilbage til hans senere sange, da han var iklædt hans kridhvide heldragt med bakkenbarter og silketørklæder.

Der var en del sentimentale sange, som Memories, Can’t Help Falling in Love, Bridge over Trouble Water, som langsomt fik følelserne frem i publikummet, og en pompøs version af Glory, Glory Hallelujah blæste alle sammen omkuld. Men selvom Elvis var stærk inspireret af kormusik i disse optagelser, kunne han stadig rocke frem og tilbage på scenen, kyssende sit kvindelige publikum, og det blev især bevist med et nummer som Suspicious Minds. Han svingede hofterne, sparkede til luften, brugte store armbevægelser gennem hele sangen, imens orkestret sekund for sekund byggede op til en kæmpe finale, som var så proppet med lyd og billeder, at du i et kort øjeblik troede, du sad helt oppe ved scenen ved hans Las Vegas-koncert.

Så skete det, desværre. Afslutningen. Der var ét ekstranummer og så var oplevelsen slut. På vej ud fik jeg den fornemmelse, at det havde været en fantastisk aften for alle til stede. Koncerten var en underholdende førsteklasses produktion, der ville forbavse enhver, og det var en koncert, som gav et sjældent blik på, hvordan det ville have været at se denne entertainer i levende live.

Forrige anmeldelse
« Amager Klassisk «
Næste anmeldelse
» Ringo Starr »