Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Splint i Sovjetunionen / Cobolt / 56 sider
Tekst: Fred Niedhardt, ill: Fabrice Tarrin
Anmeldt 12/1 2021, 14:29 af Torben Rølmer Bille

En intertekstuel leg


En intertekstuel leg

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er muligvis muligt at finde andre tegneserier, der i langt højere grad og meget mere konsekvent citerer, parafraserer og ironiserer over andre tegneserier, film og andre populærkulturelle fænomener, men allerede før du sætter dig til rette med Splint i Sovjetunionen, så har du sikkert – allerede før du når til side ni (og det bliver meget tydeligt, idet Kvik holder et nummer af Le Petit Vingtième frem for sin forlagsredaktør ) er bevidst om, at titlen på det nye Splint & Co-album er en direkte reference til Tintins allerførste tegnede eventyr. En rejse der netop også gik til Sovjetunionen.

Det nye album, er endnu en i serien af såkaldte ”Ekstraordinære eventyr”, som også har sendt Lucky Luke, Blake og Mortimer og Linda og Valentin ud for at opleve, hvad der måske kunne være sket, hvis andre tegnere eller forfattere end de, der normalt arbejder med figurerne havde fået muligheden for at lave tegneserier med disse figurer. Her i Kapellet har vi da også oplevet netop Splint & Co i aktion under Anden Verdenskrig eller for den sags skyld blive forlovet .

Historien i Splint i Sovjetunionen er forholdsvis simpel. Vi befinder os i slutningen af 50’erne, midt under den kolde krig. Da Grev Champignac bliver kidnappet og bortført til den anden side af jerntæppet, beslutter Kvik og Splint sig for at følge efter, så de kan få greven hjem igen. Undervejs afdækker de et meget skummelt plot, som – til trods for at det hele afsløres på albummets bagside – ikke skal afsløres hér på Kapellets sider. Anmelder kan dog god afsløre, at det er meget morsomt og ganske overraskende fundet på.

En anden ting, der er sjovt ved det nye album, er dets mange referencer til andre figurer både indenfor og udenfor tegneseriernes verden. Referencen til Tintin er nemlig langt fra den eneste, man kan finde i det nye album. Det er således muligt at spotte både Vakse Viggo og andre figurer fra redaktionen, før scenen, der blev beskrevet indledningsvist, dukker op. Da vennerne sætter sig til rette i den flyvemaskine, der skal fragte dem til USSR, dukker der en stewardesse op som minder ganske meget om Natascha. Der går heller ikke længe, før vi møder en skurk, der er stort set identisk med Ilse (en tegnet version af Dyanne Thornes figur fra filmen Hunulven fra Sibirien, dog uden helt så meget sleaze eller vold). Det er muligt at finde mange andre kendte figurer undervejs, men det er også en del af denne bevidste intertekstuelle leg, som albummet indleder med læseren.

Når dette er sagt, så er det ikke nødvendigt at være i stand til at fange alle disse visuelle og handlingsmæssige ledetråde for at kunne nyde albummets handling. For fanger man ikke dem, er det stadigt muligt at nyde historien for det, den er: En actionfyldt rejse gennem en karikeret version af Sovjetunionen, fyldt med humor og masser af kommentarer til både den alternative verden som fortællingen foregår i men også til vores egen samtid.

Vidste man ikke bedre, så kunne man godt tro at dette album var tegnet af klassiske Splint & Co.-tegnere som Franquin, Fournier, Tome eller Janry, for Fabrice Tarrins streg er sikker, ren og fuld af schwung. Albummet er også lækkert farvelagt og så er der masser af både visuelle, sproglige og indholdsmæssige gags undervejs.

Ideen med disse ’ekstraordinære eventyr’ er virkelig god. For lidt ligesom når Marvel og DC sender deres superhelte til alternative universer med alt, hvad der deraf følger, giver det rigtig god mening at skabe nogle anderledes rammer som de velkendte tegneseriefigurer fra Europa kan boltre sig i. Dette seneste album med Splint & Co er bestemt ingen undtagelse, for det er både sjovt at læse, og moralen er virkelig morsom. Kort sagt et must for alle de, der holder af Kvik og Splint.

Forrige anmeldelse
« I morgen bliver bedre 2. Dronni... «
Næste anmeldelse
Ikke flere anmeldelser