Mest læste
[Teateranmeldelse]

1 - Teateranmeldelse
Hedda Gabler
2 - Teateranmeldelse
De 3 musketerer
3 - Teateranmeldelse
Mord på Skackholm Slot
4 - Teateranmeldelse
Mens vi venter på Godot
5 - Teateranmeldelse
Frk. Julie
6 - Teateranmeldelse
Maskerade
7 - Teateranmeldelse
Den Lille Havfrue - The Musical
8 - Teateranmeldelse
Yahya Hassans digte
9 - Teateranmeldelse
Jeppe på Bjerget
10 - Teateranmeldelse
Vi elsker thaidamer

Julecabaret Café Liva: LIVA der manglede PH Caféen
Anmeldt 29/11 2010, 16:47 af Else Knuth-Wintherfeldt

Tre vise mænd og en kvinde, der kan mere end sit Fadervor.


Tre vise mænd og en kvinde, der kan mere end sit Fadervor.

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er et brag af en forestilling, som Café Liva underholder med i PH-Cafeen på Halmtorvet, medens det gode skib Liva bliver repareret, inden det genindtager sin vante plads blandt Nyhavns smukke gamle træskibe. Traditionen tro har Jacob Morild & Morten Wedendahl skrevet tekst og musik. Desuden medvirker Anne Karin Broberg og Ole Fick.

Der røres godt rundt i krisen tilsat alle julens traditionelle ingredienser. Det er morsomt med det alvorsbid, der giver valuta til eftertænksomheden. Forestillingen koster 200 kroner, mens der er julebuffet til 295,00. Spisning kl. 19,00 - forestilling kl. 21,00.

Der indledes med en ny udgave af Juleevangeliet, der handler om den aktuelle integrationsdebat, der ikke integrerer ret mange. Derpå fortsættes der hen over de ømme tæer i dansk politik og hverdag. Der er rigeligt at tage af, og det bliver der gjort i skarpe vendinger og flyvende tempo med en stensikker timing.

Der er politisk kant, der rækker ud over øjeblikket, og der er holdninger. Der spilles veloplagt på alt fra spindoktorer, der i tidens politiske landskab har rigeligt at tage sig af, til de ældres mærkelige situation, hvor hjemmehjælpere og børn – rent undtagelsesvis – kommer i en afbrudt strøm og med stram tidsplan, så de ældres liv minder om Fredericia Banegård i myldretiden. I det hele taget bringes et utal af vedkommende emner op, og der er muntre lokale hentydninger til Halmtorvets levende miljø.

Skuespillerne og musikken rummer hele registret fra det poetiske til det mere hårdkogte. De gør det med nærvær og nerve, og netop den varme og humor, der gør satiren levende, men aldrig kold og tam. Musikken er med hele vejen, den leder og den støtter, når den skal det.

Det er wellness for sjæl og ånd. Det det er stærkt motiverende at opleve denne Julecabaret, der kan anbefales til alle – og oplevelsen er langtidsholdbar. Det er en revy, der lever op til de bedste traditioner for at gavne og fornøje, og der er smæk for skillingen i ordets mest positive betydning.

Forrige anmeldelse
« Anna Sophie Hedvig «
Næste anmeldelse
» Romeo og Julie »