De fleste har hørt historien om Anne Frank, den unge jødiske pige, der i Holland gemte sig med sin egen og andre familier på et loft for at undgå Gestapo. Anne Frank er kendt for sine dagbøger, som hun skrev under fangenskabet, og som efter hendes død i gaskammeret blev offentliggjort af hendes far og senere udgivet og filmatiseret.

Ruth Maiers dagbog omhandler en pige, der lider en lignende skæbne. Ruth Maier var en østrigsk flygtning, som kom til Norge, før krigen brød ud, og boede fire år i Lillestrøm hos Hr. og Fru Strøm, som hun ikke havde megen kontakt til. Hun boede i Norge frem til den store jøderazzia i Oslo sent på efteråret 1942, hvor hun blev arresteret og sammen med ca. 500 andre jøder blev bragt om bord på skibet M/S Donau for at blive deporteret. Hun døde som 22-årig i Auschwitz.

Ruth Maier skrev dagbog hele livet. De første dagbøger, som forfatteren Jan Erik Vold er kommet i besiddelse af, stammer fra hendes tolvte år. Det sidste bind slutter i november 1942, kort før hun døde. Endvidere er Jan Erik Vold kommet i besiddelse af samtlige breve, sendt til søsteren Judith i England, og disse integreres i dagbogsfortællingerne. De fleste af dagbøgerne var blandt genstande i Gunvor Hofmos arv, den kendte norske lyriker og tætte veninde til Ruth.

Ruth Maier voksede op i et trygt og velstillet borgerligt hjem i Wien sammen med sin far, mor og søsteren Judith. Ruth var stærkt knyttet til sin far og føler dyb sorg, da han dør, da Ruth er 13 år. Ruth havde en lykkelig barndom, indtil Hitlers annektering af Østrig i marts 1938, hvorefter den jødiske befolkning på ca. 200.000 individer blev marginaliseret og udpeget som statsfjender. Jødeforfølgelse var nu hverdag; familien Maier blev tvunget til at flytte til et ghettoområde, jødiske børn måtte ikke gå i almindelige skoler, chikaner på åben gade, plyndring af butikker, slagord mod jøder, arrestationer og drab. Kort efter den såkaldte Krystalnat vælger Ruth at flygte til Norge. Ruths søster Judith flygtede til England i december 1938, hvortil moderen Irma og mormoderen Anna kom i løbet af et halvt år. Ruth føler et stort afsavn pga. adskillelsen fra familien, og omtaler dem ofte i dagbogen, hvor talen om genforening med familien er central. Ruth føler ensomhed i Norge, især pga. den manglende kontakt til familien Strøm.

Ruth kom til Norge som 18-årig i slutningen af januar 1939 og tog norsk studentereksamen i 1940. Hun fik norske venner via Den kvindelige Arbejdstjeneste, heriblandt Gunvor Hofmo. Hun skaffede sig sin egen bopæl i hovedstaden i september 1942 og begyndte som elev på Kunsthåndværkerskolen, og havde et job ved siden af for at forsørge sig selv. Lige indtil novemberdagen, hvor Gestapo henter hende og bringer hende til Auschwitz, hvor hun dør i gaskammeret den 1. december 1942.

Ruth Maier var en enestående pige. I bogen filosoferer hun over livet og eksistensen, herunder større verdensspørgsmål (såsom jødespørgsmålet og kærlighed). Og igennem hendes betragtninger af verden fremstilles billedet af en utrolig intelligent og kunstnerisk ung pige. I bogen vises utallige af Ruths akvarel-malerier og digte. Dette er det fantastiske ved bogen; man får et indblik i en almindelig jødisk piges liv under nazismen. Et indblik, som ikke gives under de beskrivelser af Holocaust, som man finder i historiebøgerne. Her fremstilles livet, som det ses af en ung pige med de samme eksistentielle kvaler og glæder som en ung pige i nutidens Danmark gennemgår. Den eneste måde, hvorpå Ruth adskiller sig fra os, er hendes religion – en religion hun ikke engang går op i eller tror på. Bogen formår hermed at gøre Holocaust personlig, da det er svært at forstå, hvordan en grusomhed som denne skulle ramme en så almindelig og talentfuld ung pige. Bogen er en historie om en ung piges søgen efter identitet i en uforudsigelig verden, hvor fremtiden ikke kan spås, og hvor ensomheden og uvidenheden er et livsvilkår.

Skal man sætte et minus ved bogen, er det selve formen; det er ikke en krimi og ej heller en bog med en større udvikling; det er blot en dagbog med dertilhørende struktur. Bogen beskriver ikke selve krigen så meget, men snarere en ung piges liv og tanker derom. Så såfremt du er typen, der elsker spænding og krigsfortællinger, er her ikke tale om en sådan bog, blot en personlig fortælling om en ung jødisk piges eksistens under nazismen, og hvordan dette talentfulde unge liv fik så brat en ende.