Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

IQ 75 - Erling og åndssvageforsorgen / Jesper Vaczy Kragh / 344 sider
Gad. ISBN 9788712066316
Anmeldt 4/3 2022, 18:37 af Emma Krogh Knudsen

Lukker skeletterne ud af skabet…


Lukker skeletterne ud af skabet…

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Diskussioner om fortidens fejltagelser og problematikker er til alt held kommet mere frem i lyset de senere år. Desværre har historien om åndssvageforsorgen i Danmark fortsat været gemt væk som skeletter i skabet. Det har Jesper Vaczy Kragh, ph.d. i medicinhistorie og forfatter, valgt at lave om på, hvilket har skabt mesterværket IQ 75 - Erling og åndssvageforsorgen.

Tilbage i 2017 mødtes Jesper Vaczy Kragh med Erling Frederiksen, tidligere patient under åndssvageforsorgen i lang årrække, hvilket skulle ende med at stadfæste tilblivelsen af fortællingen om et glemt stykke Danmarkshistorie. Vaczy Kragh havde længe villet fortælle historien. Det var en nødvendighed, som han selv beskriver det i bogens forord. Forberedelserne til bogen havde været længe undervejs, men Erling Frederiksens komplekse fortid endte med at være den manglende puslespilsbrik. Nu gik det for alvor i gang.

IQ 75 - Erling og åndssvageforsorgen giver et spændende og velformuleret indblik i en vigtig fortælling, der fejlagtigt ikke er blevet anerkendt før i de senere år. Historien tager grundlæggende udgangspunkt i Erlings historie som patient i åndssvageforsorgen, der både rummer gode og dårlige minder, men også en lang række huller. Disse huller forsøger Vaczy Kragh at lappe, da han gennem bogen dykker ned i Erlings fortid. Dette har taget Vaczy Kragh på en interessant rejse, hvor ikke kun læseren, men også Erling, bliver klogere på hans fortid og hvem han egentlig er. Hertil er andre tidligere patienter også blevet interviewet, hvor de fortæller om deres oplevelser i systemet. Det er en benhård fortælling om svigt og manglende forståelse, men der er til alt held også er gode historier i blandt.

Værket dokumenterer også en lang række historiske fakta, der gennem værket får skabt en form for tidslinje over det danske samfunds tvivlsomme metoder, tankegange og regler inden for åndssvageforsorgen. Heriblandt fortælles der om Danmarks triste rekord som førende land indenfor det hvide snit, og hvordan IQ-tests og tallet 75 kunne medvirke til, at børn blev anbragt på institutioner langt ind i deres voksenliv.

Vaczy Kragh har formået at skabe et værk, der leverer en perfekt balance mellem en historisk gennemgang af åndssvageforsorgen i Danmark og Erlings og andre patienters historie. Således opnår læseren en tilfredsstillende mængde af faktuel viden, uden værket fremstår for faktatungt. Ydermere bidrager fortællingerne fra tidligere patienter til virkeliggørelsen af historien, samt en større forståelse, hvor invaliderende og skadelige disse anbringelser ofte var. Dette klæder historien særdeles godt og skaber en klar, rød tråd.

IQ 75 er en tankevækkende og velskrevet pageturner. Den ryster en i ens grundvold, mens den samtidig også afføder en form for forløsning, for nu bliver der kastet et soleklart lys over fortidens fejl og konsekvenserne af disse. Nu kan flere kende til den barske sandhed og medvirke til, at vi ikke begår de samme fejl i fremtiden. Den må og skal læses.

Forrige anmeldelse
« Demokrati og retsstat «
Næste anmeldelse
» En fælles forestillet nation -... »