Polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen leverede mange kraftpræstationer igennem sit liv, og det samme har antropolog Kirsten Hastrup gjort med storværket Vinterens hjerte, der nu genudgives. Bogen er ikke en klassisk biografi, men søger at indplacere manden i den tid, han var et produkt af. Dermed er det lige så meget videnskabens, nationens og kolonialismens historie, der her fortælles.

Knud Rasmussens syv polarekspeditioner til Grønland fandt sted i første halvdel af 1900-tallet – en tid, hvor verden for alvor blev moderne. Men samtidig vendte man blikket mod fortiden og de sidste uerobrede horisonter i Arktis. Det var her Knud Rasmussen fandt sit kald.

Modsat tidens andre polarforskere havde han den store fordel, at han var født i Grønland, havde rester af grønlandsk blod i årerne og talte sproget. Dermed personificerede han mødet mellem naturfolket og civilisationen. Både grønlændere og danskere tog ham da også ubetinget til sig, og i Danmark endte han som nationalhelt.

Vinterens hjerte er på alle måder en ordrig, men spændende bog. Med udgangspunkt i Knud Rasmussen selv er den inddelt i tre hoveddele: Polarforskeren, Jægeren og Fortælleren. Med dette afsæt kommer vi vidt omkring i både hans liv og samtid – eksempelvis polarforskningens historie, dagliglivet på en slædeekspedition og den fortælleglæde, der lyser ud af Rasmussens egne værker. Bogen er udstyret med en fantastisk forside og er smukt illustreret med fotos fra blandt andet de mange slæderejser.

Men det allerbedste er næsten citaterne: Hastrup væver en fascinerende mosaik af uddrag fra breve, rejsedagbøger og lignende, enten skrevet af Rasmussen selv eller folk i hans samtid. Her får vi Knud Rasmussens fortvivlede reaktion på, at ekspeditionskollegaen Thorild Wulff er omkommet på 2. Thule-ekspedition, eller vi mærker hans ukuelige livskraft som i dette citat: ”Jeg kender i mig et Væld af Kræfter – der vil bryde sig vej – ud til Livet, det store, rige, vidunderlige Liv.”

Knud Rasmussen fremstår så levende, livsduelig og livslysten, at det emmer ud af bogens sider. Det er svært ikke at sidde tilbage og ønske, at man kunne have mødt ham og mærket noget af al den bevægelighed. Eller at man havde levet på en tid i danmarkshistorien, hvor så mange store begivenheder fandt sted. På den måde er det en bog, der ikke bare taler til hovedet, men også til følelserne.

Vinterens hjerte er for dem, der interesserer sig for polarforskning, Knud Rasmussen og historie generelt. I en tid, hvor der tales meget om forholdet mellem Danmark og Grønland, er det berigende at læse et værk om en mand, der på mange måder stod med et ben i hver lejr og kunne formidle grønlændernes kultur og verdensbillede til de undrende danskere.