Det er utroligt, hvad der er sket i verden siden Steve Jobs i 2007 introducerede den første iPhone. Man kan spørge, om det var den samme verden, iPhonen dukkede op i, som den vi er en del af i dag? Smartphones og anden digital kommunikationsteknologi har været medvirkende til, at vi færdes i verden på en anden måde, end man gjorde før. De fleste mennesker er mere eller mindre konstant tilgængelige, og man fjernkommunikerer langt mere nu, end man gjorde tidligere, da man skulle hen til telefonen, der stod på sin faste plads.

Samtidig med, at vi kan kommunikere med hinanden, så er også alle mulige informationer gjort tilgængelige via det samme apparat. De fleste har adgang til al mulig viden og alle mulige nyheder om, hvad der sker i stort set alle dele af samfundet. Dermed ligner den revolution det ideal, der dukkede op i oplysningstiden om, at hvis man havde al viden tilgængelig om alt i verden, så ville alle kunne blive fuldt oplyste, og mennesker vil træde ind i en fredelig og demokratisk tilstand med velstand og lighed. Oplysning som begreb henviser netop til forestillingen om at kaste et lys ud over verden, så man kan (gennem)skue den og dermed gøre den beherskelig.

Oplysningstiden var gennemsyret af forestillingen om, at viden går hånd i hånd med fremskridt på alle planer. Ikke mindst teknologisk hvor viden, da man forestillede sig, at den direkte kunne omsættes til teknologi, der ville gøre tilværelsen lettere for mennesker. Verden ville derfor blive et meget bedre sted.

Det er denne grundlæggende ide om fremskridt knyttet til teknologien og dens udvikling brødrene Johan og Adam Moe Fejerskov har sat sig for at beskrive i lyset af den konkrete udvikling, som udviklingen af nye digitale teknologier har vist.

De nye digitale teknologier kan anvendes til at gøre verden mindre, hvorved folk bliver mere forbundne med hinanden og måske også får indsigt i, hvordan alle andre lever. Dette giver mulighed for, at vi får en øget forståelse for hinanden, hvilket åbner for mangfoldighed og øget tolerance - mere frihed, lighed og broderskab.

De digitale kommunikationsmidler muliggør også mere direkte demokrati og en langt højere grad at gennemsigtighed med, hvad der sker i eksempelvis politiske beslutningsprocesser og andre processer, som har indflydelse på mange menneskers liv. Oplysningen med alle dens velsignelser ser derfor ud til at blive indløst med disse nye teknologier. Bogen åbner med at beskrive, hvordan det arabiske forår blandt andet kan kædes sammen med brug af sociale medier.

Men omvendt ser man også en lang række tegn på det modsatte. Netværkskommunikationen styrker nok mange-til-mange-kommunikation og gør alle i stand til at bidrage med egne perspektiver, men denne kommunikation kan også udnyttes til at promovere falske og løgnagtige fremstillinger af verden. Kommunikationen bliver ganske vist individualiseret og åben for mange perspektiver, men forestillingen om, at dette nødvendigvis vil styrke demokrati og lighed bygger tilsyneladende på en fejlagtig grundantagelse, som kan se ud på to forskellige måder:

1. En forudsætning om, at alle har et ønske om at bidrage til en bedre verden og derfor forholder sig rationelt og lyttende (Den romantiske og socialistiske ide om, at fællesskabet og ligheden er forudsætning den individuelle frihed)

2. En forudsætning om, at hvis alle er ærlige og forfølger egne interesser, så vil almenviljen vise sig ‘bag om ryggen på deltagerne’ (Den liberalistiske forestilling, som stadig lever i forestillingen om, at frihed er forudsætningen for fællesskabet)

I bogen Forbandede fremskridt’ viser Fejerskov og Fejerskov, at teknologiske fremskridt næsten altid kommer med en pris. Hvert skridt ind i øget individuel frihed betales med afgivelse af frihed. Det sker for eksempel, når mulighederne for at netværke på kryds og tværs mellem forskellige folk som på platformen Facebook stilles til rådighed, så betales denne frihed med brugerdata, som anvendes til at dirigere mennesker i bestemte retninger - enten til nyheder eller til andre varer, som derved gøres til en del af menneskers ‘naturlige’ miljø.

I præsentationen af kapitel 3 ”Prisen for et digitalt demokrati” hedder det eksempelvis: “Hvori vi hører om de sociale medier, der har givet undertrykte borgere en stemme, men også spredt propaganda, trusler og løgne i et hidtil uset omfang.” Ethvert fremskridt i demokratisk oplysthed bliver betalt med et tilsvarende tilbageskridt. Denne dialektik er nok mest prægnant beskrevet i Th. W. Adorno og M. Horkheimers værk Oplysningens dialektik, der blev skrevet som en reaktion på anden verdenskrig. Krigen og ikke mindst udryddelseslejrene blev set endnu et skridt på rationalitetens vej gennem historien, hvor oplysning altid slår om i mytologi med mere eller mindre utilsløret magt og overgreb til følge, selvom fornedrelsen godt kan være camoufleret som en slags frihed.

Det er også dette mønster Fejerskov og Fejerskov ser slå igennem. Nok er mange nye startups bygget på idealisme om frihed og lighed, men når de når et vist niveau i markedsandele, så bliver spørgsmålet snarere, hvordan de kan fastholde og udvide deres virke. Magten og kampen for at fastholde den bliver det bærende for de startups, der har udviklet sig til techgiganter som Apple, Google, Amazon, Twitter, Microsoft, o.a.

En del af disse er nok opstået ud fra idealer om at bryde med magten og den centralisering, som er typisk for den industrielle kapitalisme. Men når deres disruptioner har ført til, at de mere eller mindre kan diktere betingelserne, så slår dialektikken igennem, og de bliver til elementer i fastholdelse af ulighed, og de underminerer bevidst eller ubevidst de idealer, de oprindeligt var bygget på. Resultatet bliver platformsøkonomi og overvågningskapitalisme.

De nye teknologier bygger i høj grad på det, der i bogen kaldes en platformsøkonomi, hvor techindustrien faciliterer et individualiseret forbrug - det gælder eksempelvis Amazon, AirBnB og Uber, som driver forretning ved at facilitere et møde mellem køber og sælgere af varer eller services. Overalt i platformsøkonomien bliver der betalt med data, som indgår i et kompliceret system, der har til hensigt mere eller mindre at bestemme folks handlinger - at dirigere dem og deres opmærksomhed bestemte steder hen, der tilgodeser techgiganternes interesser.

Bogen viser også, at dele af den mere rå kapitalisme også florerer i techindustrien. Opkomsten af det såkaldte ’prekariat’ hænger også sammen med den måde, hvorpå platformsøkonomien fungerer. Hos Amazon er de mange folk på gulvet tilknyttet på kummerlige vilkår gennem tredjepart, så Amazon ikke har almindelige forpligtelser som arbejdsgiver - det samme gælder for ca. halvdelen af Googles medarbejdere. Amazons medarbejdere overvåges på måder, der minder om Kinas pointsystem, desuden er fagforeninger forbudt hos Amazon. Så helt almindelig rå udbytning foregår også inden for en industri, der forsøger at sælge en myte om, at for dem er arbejde en leg og kreativitet er deres kendetegn.

Forbandede fremskridt beskriver de sociale medier og de forskellige nye ‘markedspladser’, der er netværksbaserede. Der er også et kapitel om, hvad det betyder, at de forskellige platforme og services baserer sig på maskinlæring og algoritmer. Her har de blandt andet den interessante pointe, at netop sammensmeltningen mellem algoritmer og maskinlæring betyder, at programmørerne heller ikke har kontrol over deres kodede algoritmer, da programmerne ændrer sig på måder, der ikke nødvendigvis var forudsigelige for programmørerne selv.

Det er en god bog, der giver masser af fortællinger og anekdotisk viden på områder, der har stor betydning for almindelige menneskers hverdag. De er gode til at få den tilgængelig viden bragt i spil, så man som læser bliver taget godt med rundt om interessante problemstillinger. Selvom de negative konsekvenser af udviklingen klart er mest højlydt, nuancerer forfatterne hele tiden fremstillingen ved også at vise, at der er positive effekter af den teknologiske udvikling. Hele bogen er som at læse en meget lang, oplysende og velskrevet artikel i søndagsudgaven af Politiken eller et andet seriøst dagblad. Godt og redeligt.

Det betyder også, at man kan savne mere grundlæggende teoretiske funderinger over den beskrevne udvikling. Eksempelvis handler bogen om de nye teknologier, som også beskrives godt og grundigt, men omvendt finder man ikke redegørelse for, hvad der gør noget til en teknologi. Teknologi beskrives endvidere konsekvent i ental, hvorved det indikeres, at der ikke er forskel på, hvordan teknologier ‘virker’. Der er et noget forenklet blik på, hvad teknologi er. Ganske vist beskriver forfatterne, at teknologier ikke blot er neutrale, men at de derimod er bestemt af, at være udviklet på måder der indeholder normer og værdier. Men der er ikke noget blik for det komplicerede netværk af magt, kultur og brug teknologier indgår i, der gør det vanskeligt at studere og forholde sig til, hvad en bestemt teknologi er eller gør. Jeg savner faktisk også en ordentlig litteraturliste i bogen, ligesom det kunne være dejligt med et stikords og navneregister.

Bogen er ikke nogen akademisk afhandling og skal ikke vurderes som sådan. Den er først og fremmest en rejse ind i en verden, hvor man kan blive klogere på, hvordan vores brug af bestemte digitale værktøjer og services også gør, at vi bidrager til en paradoksal udvikling, hvor vores individuelle frihed købes vores data, som er med til at begrænse vores frihed.