Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Podcastbogen / Dorte Palle og Tor Arnbjørn / 204 sider
Forlaget Ajour . ISBN 9-788793-453579
Anmeldt 12/6 2019, 20:40 af Birgitte Amalie Thorn

ær alt om podcasts – undtagen det tekniske


ær alt om podcasts – undtagen det tekniske

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er to særdeles kyndige mennesker, der har begået den lille, flaskegrønne Podcastbogen. Begge forfattere har en fortid i DR. Dorte Palle har især gjort sig inden for dokumentargenrerne, mens Tor Arnbjørn navnlig har beskæftiget sig med radio. Begge kender selvsagt til podcastmediet, og det er der kommet en lækker, lille bog ud af.

Man fristes til at sige, at på trods af at Podcastbogen handler om lyd, så er den visuelt gennemarbejdet. Den er udformet i et Rittersport-agtigt kvadratformat, og indeni har den luftige sider med små, letlæste afsnit og opsummerende ”takeaways” sidst i hvert kapitel. Bogen kan både læses fra en ende af og bruges som opslagsværk. Den er desuden krydret med små udtalelser fra kendte podcastere og mediepersoner som Morten Resen og Iben Maria Zeuthen.

Bogen rummer syv kapitler med titlerne: Programtyper, Værten, Sproget og speaken, Interviewet, Fortællingen, Idéudviklingen og Konceptet. Til sammen når kapitlerne vidt omkring, og du kan for eksempel få tips til, hvordan du fremmaner stemninger, skaber dig en autentisk personlighed som vært, holder lytterens opmærksomhed fast og finder et hul i markedet til din idé og kapitaliserer på den. Man mærker, at Forlaget Ajour (som nu er overtaget af Samfundslitteratur) har mange års praksis med at udgive journalistiske undervisningsmaterialer bag sig. Især sektionerne om aktantmodellen, berettermodellen og de forskellige dokumentargenrer er vinklet lidt a la undervisningsbog.

Uanset om du arbejder alene med podcasts eller er en del af et team, hvor I hjælpes ad med opgaverne omkring produktionen, er den her bog god at få forstand af. Dog skal du ikke forvente detaljeret hjælp til den tekniske side af podcasting – der forventer bogen tilsyneladende, at du enten har styr på den del, eller at du går andetsteds for at få det. Du får et par fif til gode mikrofontyper, men så er det også det. Så er du stadig på niveauet, hvor ord som ”mono”, ”stereo” og ”cleansound” lyder temmelig eksotiske (ligesom undertegnede), skal du regne med at søge supplerende hjælp andre steder.

817
Forrige anmeldelse
« Stamceller – Kroppens superhe... «
Næste anmeldelse
» FAQ om dannelse »