Natten mellem 20. og 21. april 1945 hængte SSerne 20 jødiske børn i en kælder under skolen på Bullenhuser Damm i Hamborg. Forinden havde børnene fået en morfinindsprøjtning af nazilægen Adolf Trebinski. De 20 børn mellem fire og 13 år var forinden af Joseph Mengele blevet udvalgt til et eksperiment, hvor der blev sprøjtet tuberkulosebakterier ind i dem. Med drabene ville nazisterne slette sporene efter de medicinske eksperimenter, som nazilægen Kurt Heissmeyer udførte i praksis i koncentrationslejren Neuengamme.

I 1997 udkom den tidligere Stern-journalist Günther Schwarbergs Meine zwanzig Kinder på Steidl Verlag i Göttingen, og bogen er med titlen Mine tyve børn oversat til dansk af Mikael Witte, der stammer fra Sydslesvig og er bosat I Danmark.

Günther Schwarberg, der nåede at blive indkaldt til militæret, mens Anden Verdenskrig lakkede mod enden, modtog i 1988 Anne Frank-prisen sammen med advokaten Barbara Hüsing. De fik den som de første tyskere for deres mangeårige eftersøgning efter de 20 børns slægtninge.

Sideløbende med beskrivelserne af de 20 børns opvækst og skæbne op til tilfangetagelsen af nazisterne beretter forfatteren om sin egen opvækst i Niedersachsen for at lade sin vej mødes med de 20 børns skæbne langt oppe i efterkrigstiden. Det er en disposition af en god mening, men også med til at gøre bogen lidt unødig langtrukket, før vi kommer til de grufulde hændelser i kz-lejrene og på Bullenhuser Damm.

Dansk læge skrev ned
En stor del af resultaterne af sin research kan Günther Schwarberg takke den danske læge Henry Meyer fra Aabenraa for. I al hemmelighed skrev Henry Meyer nemlig efternavnene ned på de børn, som Heissmeyer udførte sine forsøg på, mens Meyer selv var fange i Neuengamme.

Kernen i bogen er, at ingen af de ansvarlige bag Bullenhuser Damm-mordene har fået deres dom: "Morderne er klædt i kåbe og sidder atter som dommere", kritiserer Günther Schwarberg efter at den mistænkte SS-Obersturmführer Arnold Strippel i 1960erne blev løsladt og fik en kæmpeerstatning.

Schwarberg bliver dog konsekvent ved med at kalde Arnold Strippel morder i bogen. Det gjorde Stern også i 1979 ved at trodse et forbud fra landsretten og offentliggøre en artikelserie om Strippel, hvis uberettigede fængsling gav ham en erstatning til en luksusvilla.

Bogen er en sviende kritik af Landsretten i Hamborg, som i 1987 definitivt indstillede sagen mod Arnold Strippel.