Suraya Sadeed er etnisk afghaner, men flygtede sammen med sin mand til USA i 1979, da Sovjetunionen invaderer landet. Sadeed etablerer sig hurtigt som succesfuld ejendomsmægler, men efter mandens død grundlægger Sadeed nødhjælpsorganisationen Help The Afghan Children (HTAC). Sadeed har modtaget flere humanitære priser for sit nødhjælpsarbejde i Afghanistan. Dette er hendes historie.

Sadeed vokser op i Kabul, hovedstaden i Afghanistan, under relativt rolige forhold. Hendes familie er indflydelsesrig og Sadeed lever et liv i frihed. I skolen er hun rebelsk og forelsker sig i skolens ”bad-ass”, Dastagir, som hun bliver gift med. Kort efter udbryder der dog krig i Afghanistan, da Sovjetunionen invaderer landet i 1979. Sadeed flygter sammen med manden og datteren til USA, hvor de sammen starter fra bunden og Sadeed bliver en succesfuld ejendomsmægler. Sadeed tjener snart flere penge, end hun kan bruge, men da alt er på toppen, dør ægtefællen pludselig i en alder af 46, og Sadeed står over for at skulle starte et liv på ny uden ægtefællen.

I denne proces indser Sadeed, at på trods af at hun har skabt et succesfyldt firma og tjener godt, har hun mistet jordforbindelsen til hjemlandet Afghanistan. I 1993 grundlægger Sadeed organisationen Help The Afghan Children, HTAC, der bringer nødhjælp, medicinsk udstyr og undervisningsmateriale til Afghanistans børn og familier.

Den forbudte pigeskole er historien om Sadeeds kamp for sit krigshærgede hjemland. I begyndelsen er der ikke en stor interesse for Afghanistan udenfor de afghanske kredse, hvorfor Sadeed i starten får finansieret rejser og udstyr fra disse kredse, dog forbavser det flere gange Sadeed, hvor gavmilde det afghanske samfund i USA er. Bogen fortæller om hendes rejser, om de sørgelige skæbner, hun møder og om den korruption, der hersker overalt i landet.

Efter krigen bryder ud i 2001, stiger den internationale interesse for Afghanistan og Sadeed modtager nu flere store bidrag, bl.a. fra Oprah Winfrey. Sadeed har nu gode økonomiske ressourcer, men sikkerheden i landet er tiltagende dårlig. Sadeed formår igennem bogen at vise, hvilke menneskelige omkostninger krigen har, og hvordan krigen ikke vil afhjælpe situationen i Afghanistan, da hun mener, at det er fattigdom og ønsket om sikkerhed, der driver folk til ekstremisme.

Ifølge Sadeed bør fattigdommen afhjælpes og for derigennem at skabe fred i Afghanistan, selvom dette er en langsommelig proces. Bogen giver et godt indblik i det afghanske folks mentalitet, hvordan nogle gode værdier såsom gæstfrihed har overlevet årtiers krig, og hvordan nogle værdier langsomt er blevet udskiftet med barbarisk adfærd. Igennem bogen får man et indblik i, hvad krig gør ved civilbefolkningen, hvordan det er at leve under krig og fattigdom samt hvad afghanernes syn på krigen er.

Sadeed fortæller således om nogle af de ture, hun har været på i Afghanistan, og de skæbner hun mødte herigennem. Bl.a. fortæller hun om de såkaldte enkelejre, som er flygtningelejre for enker og deres børn, og hvordan mænd for mindre beløb, kan få adgang til lejren og voldtage disse kvinder og børn. Derudover fortæller hun om tiden under Taleban, hvor kvinder stort set ekskluderes fra det offentlige rum, og hvordan Sadeed på trods af dette åbner flere hemmelige skoler samt lægeklinikker, der kan hjælpe kvinderne. Sadeed har derigennem kontakt med nogle talebanere og tegner et mere nuanceret billede af talebanerne, end medierne ellers gør, for selv indenfor Taleban findes der både gode og onde mennesker.

HTAC har i dag 100.000 elever indskrevet i deres skoler, herunder bl.a. 27.000 i byen Kandahar, der er Talebans højborg. Den forbudte pigeskole er et vidnesbyrd om en stærk kvinde, der fravalgte materielle goder for at hjælpe sit krigshærgede land for at prøve at give den afghanske ungdom muligheder for et værdigt liv i fremtiden. Sadeed har flere gange sat sit eget liv på spil for at redde utallige skæbner, og bogen er inspirerende alene af denne grund. Bogen giver et indblik i den afghanske mentalitet og i en tid, hvor flere soldater vender sårede eller døde hjem fra krigen, er en bog som denne vigtig for at danne sig et mere nuanceret billede af Afghanistan. Bogen sætter som førnævnt også tanker i gang omkring krigen: Opnår vi det vi vil i Afghanistan, og hvilke menneskelige konsekvenser har ti års krig i Afghanistan haft for civilbefolkningen?

Alt i alt en flot og tankevækkende bog, hvis eneste minus er, at man ville ønske den var længere! Sadeed har oplevet så meget i Afghanistan, at de enkelte episoder beskrives ganske kort, hvor læseren tørster efter flere detaljer. Bogen kan klart anbefales.