Heidi Laura er cand. phil. i hebræisk og jødisk kultur og har en ph.d. i jødiske studier og hebræisk. Fra 2000-2009 var hun ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og var fra 2004-2007 pressemedarbejder ved Dansk Jødisk Museum. Derudover har hun skrevet Storbyens stammer – på opdagelse i mangfoldigheden, samt afsnittet Jødedom i Gyldendals serie Danske Verdensreligioner, og slutteligt var hun 1995-2002 medredaktør på det jødiske kulturtidsskrift Udsyn. I denne bog tager hun fat i jødedommen i et mere globalt perspektiv og klarlægger, hvad der binder jøderne sammen, trods store interne forskelle, om jødisk historie og derudover giver svar på, hvad kosher, tora, kaddish, shmuck, diaspora, yom kippur, kabbala og matza er.

Hvem er det jødiske folk? Dette synes for det første dybt reduktionistisk, da jøderne er vidt forskellige, og endvidere nærmest umuligt at afklare. Dog er der en klar kulturarv, der på trods af regionale skel forener jødisk kultur på visse punkter verden over. I denne bog undersøger Heidi Laura, hvad der er til bunds i dette globale jødiske fællesskab.

Her gennemgår hun, hvordan jøderne har udviklet sig fra et meget lille nærorientalsk folk til en verdensomspændende kultur, en kultur der i dag overvejende er sekulær, men dog hviler på religiøse grundsten. Her forklarer Laura bl.a. forskrifterne inden for jødisk lov samt de traditioner, religionen afstedkommer, f.eks. reglerne for kosher (dvs. hvad der er moralsk rigtigt ifølge religionen, på samme måde som halal i Islam). Dette kan bl.a. ses i jødiske madvaner, hvor eksempelvis kød og mælk ikke må indtages samtidig, samt at dyrene skal slagtes på en bestemt måde, der minder om halalslagtning.

Det jødiske folk har altid været minoritetsfællesskaber, og kulturen er dybt præget af jødernes ophold i diaspora (dvs. jødernes ophold udenfor det lovede land Israel). På grund af denne spredning af jøder på tværs af geografiske afstande, ses det, at jøderne er blevet influeret af de lande, hvori de var bosat, f.eks. den jiddische kultur i Europa, arabisk indflydelse, og i nyere tid den amerikanske kultur. På trods af dette har jøderne dog et verdensomspændende fællesskab, der ifølge Laura bygger på en fælles kulturarv, der gør, at traditionerne opretholdes verden over (f.eks. omskæring, bar mitzvah, yom kippur mv.), samt at sprogkoder fra religionen benyttes i deres ellers anvendte sprog. Derudover argumenterer Laura for, at der er et dynamisk samspil mellem jødisk kultur og de lande, jøderne er bosat i, hvor visse værdier bevares og andre nye tilegnes, hvilket har skabt bred fora af kunst, litteratur, teoretikere mv.

Bogen giver således et indblik i jødisk kulturarv i en tid, hvor der er behov for dette. I og med at staten Israel ofte opfattes som repræsenterende for jøderne, vil forbrydelserne begået af det israelske folk mod Gaza opfattes som en kamp imellem jøderne og muslimerne, men jødedommen er meget mere end Israel. Bogen formår fint at illustrere jødedommen i sin kulturarv og ikke ved blot at beskrive staten Israel.

Dette er dog på samme måde et af faldpunkterne ved denne bog. Det er en styrke, at jødedommen ikke kun forklares ud fra staten Israel og dennes politik, men det er en svaghed slet ikke at behandle dette aspekt i en bog om jøderne. Staten Israel er en stor del af den jødiske kultur og vækker endda også genvordigheder jøderne imellem, hvor jødiske modsættere af staten Israel beskyldes for forræderiske mod jødisk kulturarv. Derudover synes det vigtigt, at en bog som denne pointerer, hvordan antisemitismen har taget til i styrke efter staten Israels oprettelse, især i muslimske kredse. Dette mangler i bogen, da dette tillige er en problemstilling knyttet til nutidig jødisk kultur.

Den jødiske verden giver således svar på mange spørgsmål og er et fint opslagsværk eller grundbog over jødisk kultur, men mangler nuancer, nuancer som ville give bogen mere dybde ved at stille spørgsmål og kritisk reflektere over den jødiske situation i dag – ikke blot i et historisk perspektiv.