I denne bog har Massoud Fouroozandeh (herefter MF) allieret sig med forfatter og journalist Daniel Øhrstrøm fra Danmarks Radio for at fortælle sin livshistorie. MF blev født i Iran i 1970 før den islamiske revolution og flygtede senere til Danmark, hvor han oplevede kulturforskellene, men arbejdede hårdt for at blive integreret, trods megen modstand. Senere finder MF forløsning i den kristne religion, og i dag er han foredragsholder og præst i Church of Love.

MF var et resultat af en makaber kærlighedshistorie. Hans moder var en frigjort, fraskilt kvinde, og hans fader en fundamentalistisk, fraskilt mand, der blev forelskede og gift og fik MF sammen. Forældrenes forskelle manifesterede sig dog hurtigt, og de blev skilt. Hele MF’s barndom var præget af de spændinger, der var mellem forældrenes vidt forskellige livssyn. MF boede hos moderen, men var tit på besøg hos faderen, i hvem han så en stjerne og altid prøvede at gøre stolt.

Faderen, der er meget religiøs, steg hurtigt i graderne, efter den islamiske revolution slog igennem. Han blev et agtet medlem af det religiøse samfund, og dette influerede i høj grad hans søn, der arbejdede hårdt for at gøre sin far stolt. MF stræbte således efter at efterleve religionens strenge krav, især kravet om renlighed var skyld i megen dårlig samvittighed hos MF, der aldrig følte sig tilstrækkelig ren. Endvidere blev MF ferm i at læse Koranen og blev valgt til at oplæse denne foran hele skolen.

MF bliver dog ældre og indkaldelsen til militæret bliver et mere presserende problem. Det nye præstestyre indkaldte mange unge drenge til krigen mod Irak og langt de fleste vendte ikke levende tilbage. Ønsket om at forlade Iran bliver langsomt plantet i hans sind.

En dag er MF ude og køre på motorcykel, da han bliver udsat for en ulykke, der næsten koster ham livet. Han overlever mirakuløst, dog med et stort brud på foden. Moderen har nu arrangeret MF’s rejse til Danmark, hvor søsteren allerede bor med sin mand. Der venter nu en lang flugt forude. MF flygter med menneskesmuglerne over Kurdistans bjerge og er gang på gang tæt på at blive fanget og med konstante smerter i det brækkede ben. Han når dog til Danmark, hvor han kommer på asylcenter.

Hans prøvelser er dog endnu ikke overståede. På asylcentret findes der makabre typer, og MF frygter nogle gange for sit liv. Da han endelig får opholdstilladelse, venter der ham dog også prøvelser blandt danskere. Han kommer på en ren dansk efterskole for at lære dansk, dog er der mange grønjakker, der roder og tisser på hans ting og udsætter ham for racistiske overfald. MF nægter dog at give op og finder lykken i sin egen virksomhed. Hvad han ikke ved, er at moderen, der nu også er i Danmark, har konverteret til kristendommen. En dag giver hun dog ham en Bibel, og dette forandrer hans liv. MF finder forløsning i Jesu ord, bliver gift og opgiver sit firma til fordel for et liv som pastor i Church of Love i Odense, hvor han arbejder i dag. Hans konvertering skabte dog store problemer med hans idol, faderen (deraf titlen den forbudte frelse), men ifølge MF er de ved at blive forsonet i dag.

Bogen tematiserer flere ting: at vokse op som kastebold mellem sine forældre (hvilket mange børn ville kunne nikke genkendende til), kulturelle forskelle og integration samt religion og dennes påvirkning. Bogen berører således en del temaer og gør dette til UG. Jeg er fascineret af, hvor velskrevet bogen er, idet den fanger alle nuancerne og er spændende og livsbekræftende. MF har været hudløst ærlig i denne bog, hvilket er flot i sig selv taget hans baggrund i betragtning. Det kræver mod at være så ærlig, og det skal MF have kredit for. Vi har brug for historier som MF’s i dagens Danmark, hvor billedet af muslimske flygtninge tenderer til at være ganske entydigt.

  Bogen forklarer både direkte og indirekte forskellen på Islam og islamisk kultur og Kristendom og kristen kultur, bl.a. det at der i Islam er et mere frygtpræget forhold til Gud, hvor den kristne religion centrerer sig omkring kærlighed og tilgivelse, og Jesus uselviske handling med at påtage sig vores synder.

De kulturelle forskelle beskriver bogen på to planer: dels de kulturelle forskelle mellem moderen og faderen, der repræsenterer to lag i det iranske samfund (igen en pointering af forskellighederne, iranerne imellem), og dels de kulturelle forskelle mellem Iran og Danmark, hvilket er ganske interessant læsning.

I forbindelse med Tass Saada og Dean Merrils bog Jeg var snigskytte for Arafat argumenterede jeg for, at den palæstinensiske hovedperson i bogen, der vælger at konvertere til Kristendommen, ikke nødvendigvis er en vellykket integration, men dog en person, der er gået fra en ekstrem til en anden – en mand, der fornægter hele sin baggrund til fordel for en ny amerikansk levevis. Man kunne på mange måder tænke det samme om MF. Er han vellykket, fordi han er blevet kristen? Jeg synes dog, vi her har med en helt anden skæbne. MF har på ingen måde glemt sin baggrund. Han bliver således gift med en af familien foreslået pige med muslimsk baggrund (der dog også konverterer til Kristendommen senere hen), og det faktum at hans kristne kirke henvender sig til iranere og foregår på farsi. MF har måske konverteret, men har ikke glemt sin baggrund, og af denne grund vil jeg kalde ham for et eksempel på vellykket integration, og derfor er hans historie værd at lytte til. Bogen er velskrevet, spændende og lærerig på flere planer, og den er et vigtigt vidnesbyrd om, hvor forskelligt integration forløber sig.