Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

DR Big Band - 50 års jubilæumsturné
Flensborghus 07.10.2014
Anmeldt 9/10 2014, 06:37 af Hans Christian Davidsen

Al ilt bliver brugt til blæserjazz


Al ilt bliver brugt til blæserjazz

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

DR Big Band fylder 50 år, og det bliver i denne sæson fejret med en serie af koncerter uden for DR Koncerthuset - hvor big bandet har hjemme.En af turnéerne hedder In The Need Of Prayer, og her er det spirituals, publikum får at høre - eller i hvert fald jazz med udgangspunkt i den amerikanske religiøse sang, som er en blanding af afrikansk synkoperet rytmik og europæisk salmesang. Man skal ikke længere tilbage end til Lademanns Leksikon fra midten af 1980erne, hvor det blev kaldt for ”religiøs negersang”.

Som en af stationerne indtog DR Big Band Flensborghus - i gamle dage blot kendt som Radioens Big Band. Der var ikke kun tæt besat på scenen med det 20 mand store jazzorkester. Også publikum havde fået færten af, at der her ventede sprællevende kvalitetsjazz. Koncerten var udsolgt - og der kunne vanskeligt have været proppet flere ind i salen. Og en stor del af den ilt, der var tilbage i salen, blev blæst ind i fem saxofoner, fem basuner og det samme antal trompeter. Fra “Go Down Moses” over “Joshua Fit the Battle of Jericho” og “Lord, I Want to Be a Christian” til “Going to Shout All Over God’s Heaven” fyldt med sjæl og smerte.

Solo på tur
På tur fik næsten alle en solo og ikke blot blæserne. Der blev for eksempel sendt en venlig hilsen til 1970ernes big band-musik med det meget funky nummer ”Nobody Know’s The Trouble I’ve Seen” med Kasper Vadsholt på elbas, Henrik Gunde på elpiano og to veloplagte tenorsaxofonister (Hans Ulrik og Claus Waidtløw).

Tilmed sprang den cubanske percussionist Eliel Lazo ind med sin lyse vokal, og tubaspileren Jakob Munck Mortensen gik ned i dybden et eller andet sted i nærheden af Leonard Cohen. Da han det næste øjeblik greb tubaen, bemærkede man den rungende lighed med hans vokal. Eliel Lazo gik i hjerterne på de fleste med sin bløde og følsomme fortolkning af ”Sometimes I Feel Like a Motherless Child”.

Glöde på scenen
I andet sæt gik det unge sydslesvigske sangtalent Simon Glöde op på scenen for at lægge vokal til ”Swing Low, Sweet Chariot”, og det slap han fint fra. Et nummer eller to flere kunne han vel sagtens have taget og ikke blot af hensyn til det lokale publikum. Nu har han croonet en del i diverse tv-optrædener på både dansk og tysk side, blandt andet i den indledende Eurovisions-konkurrence i Tyskland og medvirkende i Mentor på dansk tv sammen med Anne Dorthe Michelsen. Jazz er ham bestemt ikke fremmed.

Den virtuose svenske basunist Vincent Nilsson var aftenens veloplagte kapelmester, og bortset fra et par traditionals havde han arrangeret hele materialet med en god variation i de enkelte riffs mellem sektionerne.

Der kan være langt mellem big band-musik - især hvis man bor i provinsen. Orkesterstørrelsen og musikernes overenskomster får kassererne i diverse jazzklubber til at overveje et eventuelt engagement ganske nøje. Men når der så er råd til at gå på fin restaurant, så er det altså også ganske forfriskende - måske endda depressions-forebyggende.

Det kunstneriske niveau i DR Big Band er højt her i 50 året. Det bliver spændende at høre, hvad bandet ellers disker op med på de øvrige turneer og optrædener i jubilæumsåret. Og da må vi, der med denne koncert fik vores ration, nøjes med at følge løjerne på P8 Jazz på nettet. Sammen med lytterne kårer DR Big Band en Jazzens Top 50, der i marts 2015 bliver præsenteret i DR Koncertsalen i København.

Forrige anmeldelse
« Sinatra - En mand og hans musik... «
Næste anmeldelse
» Nanna »